powerkvinderne

icon-facebook icon-twitter

Let’s talk about YES!

Amnesty International Danmark var i denne uge arrangør af ’Samtykke’-konferencen på Christiansborg, hvor fokus var på, om vi i Danmark skal ændre vores lovgivning om voldtægt og i stedet indføre en retsparagraf, som er baseret på samtykke – altså på JA til sex - i stedet for NEJ til voldtægt

Katrine Skov

Af Katrine Skov, Powerkvinderne

Der blev i 2017 anmeldt 944 voldtægter og voldtægtsforsøg i Danmark. Det er en stigning, efter at antallet har ligget på gennemsnitligt omkring 500 anmeldelser årligt i et par årtier, dog med udsving fra år til år. I 2016 modtog politiet 719 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. I 2015 lå tallet på 628 og i 2014 på 462.

Stigningen i antallet af anmeldelser fra 2016-2017 falder sammen med en ændret praksis hos politiet, der som led i voldtægtspakken fra 2016, nu er forpligtet til at modtage alle anmeldelser af voldtægt. Alligevel anslår eksperter, at det kun er to procent af voldtægterne i Danmark, der fører til domfældelse. Det kan blandt andet skyldes, at det i dagens Danmark er kvindens eget ansvar at sige ’nej’, og ikke mandens ansvar at sikre sig et ’ja’. Dermed ligger bevisbyrden også hos kvinden, hvis hun ønsker at anmelde en voldtægt.

I dag har 10 lande i Europa en lovgivning om samtykke ved sex. Det er blandt andet lande som Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien.

Britiske erfaringer om samtykke
England har haft samtykke-lovgivning i 62 år. Det fortalte den engelske advokat Kirsty Brimelow på ’Samtykke’-konferencen på Christiansborg den 25. oktober. Hun har mere end 20 års erfaring som både anklager og forsvarer i voldtægtssager. Samtykkelovgivning behøver ifølge den britiske ekspert ikke at være så kompliceret, som nogle gerne vil gøre det til.

Kirsty Brimelow var tydeligt overrasket, da hun læste teksten i den nuværende danske lov. Hun gav udtryk for, at hun har svært ved at begribe, at et moderne foregangsland som Danmark har sådan en forældet paragraf som udgangspunkt for retsforfølgelse af voldtægtssager – en paragraf, hvor det som udgangspunkt er den kvinde, der er blevet voldtaget, som bærer bevisbyrden.

Ifølge den gældende lov i Danmark, skal der direkte være tale om vold, trusler om vold eller en situation, hvor offeret ikke er i stand til at sige nej, før der juridisk kan være tale om voldtægt:

”Jeres lov er så forældet. Jeg har set lignende tilfælde i andre lande, men det er lande, der er langt mere undertrykkende end Danmark”, lød det fra Kirsty Brimelov.

Meget få voldtægtsforbrydere får straf
Der foregår dagligt voldtægter i Danmark, men kun omkring hver femte voldtægt bliver anmeldt. Det skyldes blandt andet, at vejen fra anmeldelse til retsforfølgelse af udøverne er meget lang. Politiet og anklagerne lukker hurtigt mange af sagerne på grund af manglende beviser. Det er en central årsag til, at kun få sager ender i en retssal. Der falder kun dom i hver femte voldtægtssag, som kommer for retten. Ifølge tal fra kvinfo, er det kun to procent af alle voldtægter, der fører til domfældelse.

Senest har vi hørt om voldtægtssagen fra Herning, hvor fire unge mænd i byretten blev frifundet for at have voldtaget en ung kvinde. Retten fandt det ikke tilstrækkelig bevist, at den unge pige, som var blevet dopet og ikke kunne modsætte sig overgrebet, ikke selv havde haft et ønske om have sex med fire på en gang. Sagen er anket.

Behov for ny lovgivning
Programleder fra Amnesty International, Helle Jacobsen, har gennemlæst over hundrede danske voldtægtsdomme og 300 henlagte sager. Fra talerstolen på konferencen gav hun udtryk for, at hun finder det problematisk, at voldtægtssager i dagens Danmark handler om, hvorvidt ofret har sagt fra og kæmpet imod:

”Der er behov for en ny tilgang til voldtægter i Danmark. Lovgivningen og strafferammen er ikke tilstrækkelig. Det er på tide at sørge for en bedre retssikkerhed for voldtægtsofre. En ændring af loven, hvor samtykke sættes i fokus, vil være et skridt på vejen. Det vil øge sandsynligheden for, at voldtægtsmænd bliver dømt, og at ofrene får bedre hjælp og mere tryghed. Som det er nu, kan ofrene opleve at blive mødt af et system, som ikke i lige så høj grad som ved andre forbrydelser, tager vare på dem som ofre.”

I medierne er det blevet gjort grin med en mulig lov om samtykke – blandt andet ved retorisk at spørge, om der så skal være underskrevet en kontrakt mellem parterne. Det er ifølge Helle Jacobsen en misforståelse at tro, at det fremover skal være helt op til den anklagede at bevise sin uskyld:

”En ændring af lovgivningen vil gøre det mere tydeligt, om begge parter er med på legen – og om det er sandsynligt, at ofret har givet sit samtykke.”

I en retssag vil der ifølge programlederen fra Amnesty International være fokus på den anklagedes adfærd, og den tiltalte vil blive krydsforhørt om, hvad vedkommende har gjort for at sikre sig, at der er givet samtykke. Om den anklagede bliver fundet skyldig eller ej, vil afhænge af en vurdering af, om vedkommende har sikret sig, at den anden har sagt ja til sex.

I Storbritannien er det stadig ord mod ord
Storbritannien oplevede en stigning i antallet af anmeldelser, efter at der blev indført lov om samtykke. Den seneste lovændring fandt sted i 2002. Advokat Kirsti Brimelow mener dog ikke, at en lovændring er en mirakelkur. I mange tilfælde er det stadigvæk ord mod ord. Tallene viser, at over 40 procent af de tiltalte bliver frifundet i Storbritanien. Det betyder imidlertid samtidig, at seks ud af 10, som er sigtet for voldtægt, bliver dømt, og dette tal er væsentligt højere end i Danmark.

På konferencen blev de politiske retsordførere fra Konservative, SF, DF, Venstre og Enhedslisten spurgt om deres holdning til en samtykkelov.

Enhedslisten fremsatte i foråret 2017 et beslutningsforslag til samtykke i forbindelse med voldtægt, som blev nedstemt. Heldigvis er partierne over en bred kam blevet klogere siden:

Naser Khader (K) kan godt se fornuften i at indføre samtykke i straffeloven, fordi det vil betyde bedre beskyttelse af kvinderne og at flere voldtægtssager fører til dom. Karsten Hønge fra SF understregede på konferencen, at SF stemte for Enhedslisten forslag i 2017, og at det vil partiet gøre igen. Peter Kofoed (DF) er ikke helt afklaret og betragter det som et kompliceret spørgsmål. Britt Bager (V) afventer Justitsministerens indsamling af erfaringer fra andre lande. Pernille Skipper fra Enhedslisten er ked af, at sagen trækker ud. Hun mener ikke, at det behøver at være så kompliceret at ændre lovgivningen på området, for som hun siger: ”I sidste ende handler det om menneskerettigheder”.

Ofre for voldtægt skal have en stemme
Elin Sundin fra Fatta! - en nonprofitorganisation i Sverige - fortalte på ’Samtykke’-konferencen om arbejdet med at give ofre for seksuelle overgreb en stemme. Fatta! har siden 2014 arbejdet på to mål. For det første har hun banet vejen for en samtykke-lovgivning i Sverige. For det andet har hun arbejdet på at få ændret normerne og kulturen omkring mænd, kvinder og seksualitet:

”Det er nødvendigt at ændre den holdning, der leder til mænds overgreb på kvinder, og vi skal gå fra en ’voldtægtskultur’ til en ’samtykkekultur’. Sverige fik en samtykkebaseret voldtægtslovgivning i maj måned i år. Lovgivningen trådte i kraft d. 1.7.18, så erfaringerne med loven er indtil videre begrænsede."

Men en lov kan ikke ifølge den svenske græsrodskvinde ikke stå alene – hverken i Sverige eller i Danmark. Den skal følges op af oplysning og undervisning i skoler og gymnasier. Ligestillingsminister Eva Kjær var på konferencen også inde på, at det er vigtigt, at der sker en holdnings- og kulturændring:

”Sex mellem to personer skal ske frivilligt – og sker det ikke frivilligt, er det voldtægt.”