powerkvinderne

icon-facebook icon-twitter

Tjek om du måske har en psykopat i dit liv

Det er ikke sjældent, at vi hører ordet ’psykopat’, når talen falder på et menneske, som virker følelseskoldt. Imidlertid skal mange kriterier være opfyldt, før en psykiater kan afgøre, om en patient er psykopat

Psykopattjeklisten dr Kilde: DR1 - Din psykopat! (1:3) - Min far er psykopat

Når et menneske virker følelseskoldt, glat og charmerende på samme tid, er det let at gribe til den konklusion, at han eller hun må være psykopat. Imidlertid er vi som læfolk ikke i stand til at afgøre, om et menneske er psykopat og altså lider af det, som inden for psykiatrien kaldes en ’dyssocial personlighedsforstyrrelse’.

Selv om det kræver en specialuddannelse at stille psykiatiske diagnoser, kan det imidlertid være interessant at se nærmere på den tjekliste, som professionelle bruger, når de skal afgøre, i hvor høj grad et menneske er psykopatisk. Mange af os vil nemlig på vores vej gennem livet støde på mennesker med alvorlige, psykopatiske træk. I den situation er det ifølge sitet Netdoktor.dk vigtigt at sætte grænser og forlange, at grænserne respekteres. Lader du stå til overfor en psykopat, sender du et signal om, at du accepterer den dyssociales adfærd.

I nogle tilfælde kan et brud - for eksempel en skilsmisse eller at sige sit job op - være den bedste løsning. Et langvarigt forhold til en dyssocial ægtefælle, chef eller kollega kan ifølge Netdoktor.dk blive så psykisk opslidende, at det er bedst at bryde forholdet. Ordet nul-tolerance er vigtigt over for de fleste dyssociale. Når de oplever konsekvens, vil de i nogle tilfælde rette ind og forbedre deres opførsel, men ikke altid.

Tjeklisten – fra nul til 40 points
Vi har alle psykopatiske træk i forskellige grader, men for at få diagnosen ’dyssocial personlighedsforstyrrelse’, skal du opnå mellem 30 og 40 points på den såkaldte ’psykopati-tjekliste’. Hvis du selv har mistanke om, at du har en psykopat i dit liv, kan du gennemgå psykopati-tjeklisten - som har 20 punkter - punkt for punkt og giv point for hvert punkt:

  • 0 point: Du giver nul point ved de træk, der ikke er til stede hos personen.
  • 1 point: Du giver et point ved de træk, der ’muligvis’ eller ’ikke altid’ er til stede hos personen.
  • 2 point: Du giver to points ved de træk, der er til stede ’gennemgående’ og ’hele tiden’.

Når du lægger pointtallene sammen fra de 20 punkter, får du en samlet score.

Metoden er en måde at få afgjort på, hvor høj grad af psykopati, der kan være tale om, men den giver også et fingerpeg om, hvad det er, der gør lige netop den psykopat til ’den psykopat’.

Det fortæller scoren
Det er muligt at score mellem 0 og 40 points, og grænsen for ’rigtig psykopati’ er 30. Mennesker, der ligger over 30 er med andre ord psykopater.

En gennemsnitsborger scorer omkring 6 point med et udsving på 3 points til hver side. Det vil sige, at gennemsnittet i befolkningen ligger på mellem 3 og 9 points. Det er normalområdet.

Men der er så langt fra 9 points til 30 points. Derfor kan psykopati-tjeklisten anvendes til at rangere graden af psykopati og forstå, hvorfor der er nogle, hvor det er meget tydeligt, at de er svært psykopatiske, mens der er andre, hvor det først er langt henne i relationen, at det bliver tydeligt. Det kan eksempelvis være fordi et menneske, der har en 18-20 points, ikke ved første øjekast har psykopatiske træk. Her er det imidlertid vigtigt at huske på, at 18-20 points stadig er dobbelt så højt som en person fra normalområdet på mellem 3 og 9 points, der ikke har psykopati.

Kilde: Din psykopat! (1:3) - Min far er psykopat