Nu skal psykisk vold gøres strafbart med en ny § 243

Psykisk vold i form af systematisk kritik, nedgøringer og trusler er invaliderende for selvværdet, og du kan blive ødelagt og nedbrudt mentalt. En ny § 243 skal nu gøre den usynlige vold strafbar, så krænkeren kan blive idømt op til tre års fængsel

Psykisk vold lovparagraf 1 dreamstime xxl 90429782Foto: Dreamstime

’Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse.’ Sådan lyder en ny socialfaglig definition på begrebet psykisk vold, som er blevet udviklet i tæt samarbejde med organisationer, der til daglig hjælper ofre for vold.

Volden rammer begge køn, men specielt kvinder er udsat, og justitsminister Søren Pape Poulsen har nu fremsat forslag til en ny bestemmelse i straffeloven med det formål at kriminalisere psykisk vold i nære relationer, også selv om det kan blive svært at bevise i retten, hvis du har været udsat for psykisk vold:  

”§ 243. Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for nedværdigende, manipulerende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.”

Ved at kriminalisere psykisk vold tilkendegiver Justitsministeriet, at psykisk vold er en væsentlig krænkelse af en persons integritet, som kan være lige så alvorlig og skadelig som fysisk vold.

Psykisk vold i nære relationer
Danmark har i 2014 tilsluttet sig Istanbulkonventionen, der blandt andet har fokus på den psykiske vold. Den psykiske vold kan foregå i mange typer af nære relationer og kontekster, eksempelvis i parforhold eller mellem forældre og børn, og i disse år er der i stigende grad fokus på voldens skadevirkninger.

Ifølge organisationen ’Lev Uden Vold’ kan den psykiske vold optræde alene eller sammen med andre voldsformer som for eksempel fysisk og seksuel vold. Hertil kommer, at psykisk vold grænser op til og overlapper med voldsformer som økonomisk vold, digital vold, negativ social kontrol og stalking. Det kan derfor ifølge organisationen være vanskeligt i nogle konkrete situationer at skelne mellem psykisk vold og disse voldsformer.

Alle kan blive udsat for psykisk vold, men nogle grupper har større risiko. En ny dansk undersøgelse har dokumenteret, at kvinder langt oftere end mænd oplever psykisk vold.

Alvorlig psykisk vold skal være strafbar
Psykisk vold kommer til udtryk i forskellige alvorsgrader. Den alvorligste form for psykisk vold er den ’strafbare psykiske vold'. Herefter kommer den ’ikke-strafbare psykiske vold’ og endelig kommer de såkaldt ’usunde relationer’, som er kendetegnet ved blandt andet at være konfliktyldte og affektbaserede kommunikationsmønstre.

Grænsen mellem den strafbare og ikke-strafbare psykiske vold handler ifølge ’Lev Uden Vold’ særligt om voldens karakter og intensitet. Den psykiske vold er på den måde et kontinuum af alvorlighedsgrader, hvor ikke blot handlinger, men også kontekst og tid er afgørende faktorer for, hvor grænserne mellem den strafbare og ikke-strafbare psykiske vold går.

Udøveren af psykisk vold kan have forskellige motiver og hensigter. Psykisk vold kan være kalkuleret, planlagt og blive anvendt til at kontrollere den udsatte. Den kan også ske i affekt og som en del af for eksempel gentagne følelsesudbrud. Den kan være situationsbestemt og ske i særlige situationer – eksempelvis ved indtagelse af alkohol, i stressede situationer eller ved et ønske om opmærksomhed og kontakt i et parforhold. Fælles er dog, at handlingerne er egnet til at ændre den voldsudsattes adfærd.

Psykisk vold nedbryder mennesker
At være udsat for psykisk vold fra et menneske, du er nært knyttet til, nedbryder selvværdet, gør det svært at mærke egne grænser og trækker spor ind i andre relationer. Konsekvenserne kan være lavt selvværd, angst og depression, symptomer på PTSD, psykosomatiske symptomer og selvmord. Psykisk vold kan også have konsekvenser for den udsattes sociale forhold og medføre nedsat funktionsevne, social isolation og langtidssygemelding.

Også børn kan tage skade af psykisk vold. Når børn udsættes for psykisk vold gennem opvæksten, vil deres opvækst ifølge ’Lev uden vold’ dreje sig om overlevelse i stedet for udvikling, og de vil have svært ved at udvikle et positivt selvbillede. Samtidig vil den psykiske vold have en negativ indflydelse på indlæring, følelsesliv, psykisk sundhed, selvværd og tilknytning. Udover ovennævnte konsekvenser viser undersøgelser, at børn, der vokser op og overværer en omsorgsperson udsat for vold, har større risiko for selv at udøve vold i voksenlivet.

I et interview med Powerkvinderne fortæller psykologiprofessor Ask Elklit, at uhyggeligt mange er udsat for psykisk vold. Som offer for psykisk vold kan du ifølge Elklit føle dig nedgjort, truet eller ydmyget af hårde ord, men volden kan også komme til udtryk ved, at du møder en kold skulder, bliver frosset ude eller usynliggjort.

Lovparagraf gør psykisk vold kriminel
En ny §243 vil ifølge seniorforsker fra VIVE, Mai Heide Ottosen have en virkning. Hun er ph.d. i sociologi og har i en årrække forsket i familie- og barndomssociologiske problemstillinger. Samtidig har hun undersøgt og kortlagt forekomsten af psykisk vold og har skrevet en rapport om emnet. I en statusopdatering på Facebook den 20. december 2018 skriver hun:

”Den (§243) udsender et tydeligt signal om, at den danske stat finder psykisk vold uacceptabel. På samme måde som da man afskaffede revselsesretten i forhold til børn. Det førte heller ikke til et utal af domstolssager, men det har ændret både borgeres og myndigheders opfattelse af, hvad der ikke er OK.”

Med en ny §243, kan vi imidlertid ikke forvente stribevis af domme for psykisk vold. Det skyldes, at det bliver svært at løfte bevisbyrden i en retssal, fordi volden er usynlig, og der typisk ikke er vidner bag hjemmets fire vægge. Det skal dog – ifølge psykologiprofessor Ask Elklit – ikke tage modet fra os. Han påpeger i et interview med DR, at kriminalisering af psykisk vold vil få folks øjne op for, hvor ødelæggende denne form for vold kan være:

”At få det ind i lovgivningen er med til sætte gang i en proces. Jeg tror ikke, der vil være tusindvis af dømte for psykisk vold om fem år, men det starter en bevidsthedsproces hos os alle sammen”, siger han.

Lovforslaget har nu været sendt i høring
Et udkast til lovforslag om psykisk vold har i perioden fra den 20. november 2018 til den 18. december 2018 været sendt i høring hos relevante myndigheder og organisationer, og skal behandles i Folketinget i 2019, hvor justitsministeren forventer, at forslaget vil blive vedtaget.

LÆS OGSÅ: