Kvindelige forskere bliver latterliggjort på Aarhus Universitet

Det er i høj grad et dårligt arbejdsmiljø, som får kvindelige forskere til at vinke farvel til en universitetskarriere. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, som gør op med myten om, at det er moderskabet og præstationsræset, der får kvinder til at opgive forskerkarrieren

11. april 2019

’Sundhedsskadeligt’, ’hårdt’, ’sygt’, ’barskt’, ’benhård konkurrence’ og ’ensomt’. Det er nogle af de udsagn, kvindelige forskere bruger til at beskrive arbejdsforholdene på Aarhus Universitet. Det fremgår af en kvalitativ undersøgelse blandt 25 af universitets kvindelige forskere.

Det er Sara Kier Praëm, der er postdoc på Center for Videnskabsstudier, som står bag undersøgelsen, Som led i et forskningsprojekt, der forsøger at afdække, hvorfor kvinder på Aarhus Universitet vælger forskerkarrieren fra, har hun interviewet 25 kvindelige forskere. Resultatet viser, at det ikke kun er præstationsræset, og udfordringer med at få børn og karriere til at gå op i en højere enhed, der får kvindelige forskere til at forlade universitetsverdenen. Det er arbejdsmiljøet.

Magtspil, sladder og bagtalelse
”Mange deltagere beskrev deres dagligdag som fyldt med stress, magtspil, sladder, bagtalelse, manglende respekt for hinanden, social kontrol og latterliggørelse”, lyder det ifølge Berlingske i en rapport om undersøgelsen.

”Generelt bliver der talt grimt om kvinder, og hvis de har nået højere stillinger, bliver det talt ned. Det tæller ikke rigtig”, fortæller Sara Kier Praëm. De forskningsbaserede interviews er lavet hver for sig, og selvom hun kun har talt med 25 personer, mener Sara Kier Praëm, at der er grund til at tro, at kvindernes oplevelser er et udbredt og generelt problem på landets universiteter og på tværs af fakulteter. Samtidig oplever kvindelige forskere unfair konkurrence:

”Kvindernes generelle oplevelse var, at besættelsen af stillinger var aftalt på forhånd. Det var ofte allerede afgjort forinden, hvem der skulle ansættes, og så lavede man så specifikt et opslag, at kun den person kunne få jobbet.”

Forskningsprojektet afliver ifølge Omnibus den ellers måske mest dominerende forklaring på, at kvinder vælger forskervejen fra: Børn. I hvert fald er det ikke børnene, der er den udslagsgivende faktor på hjemmefronten.

”Det afgørende er ikke så meget, om man får børn, men snarere, hvilken partner man har. Det vigtige er, om det er en partner, der bidrager derhjemme med det huslige og børnene,” siger Sara Kier Praëm.

Kilder: Omnibus, Berlingske