Skifter dit parforhold mellem 'hot' og 'koldt', så er du måske udsat for manipulation

Hvis du er udsat for psykisk vold, vil du ofte være offer for manipulation. Manipulationen kan bestå i, at du skiftevis bliver idealiseret og devalueret. Psykolog Signe Hegestand fortæller, hvordan denne form for manipulation kan finde sted

Signe Hegestand youtube maj 2019

Manipulation kan være en rigtig stor del af den psykisk voldelige relation. Sådan lyder det fra psykolog Signe Hegestand i en video på YouTube.com.

Der findes mange forskellige former for manipulation, og din partner kan bruge dem for at styre og kontrollere dig.

Manipulationen kan blandt andet være som en dans mellem idealisering og devaluering. Det ene øjeblik føler du, at livet er en dans på roser, og det næste øjeblik ryger du helt ud i kulden.

Ofte starter et psykisk voldeligt forhold ifølge Signe Hegestand med, at du er blevet idealiseret og sat op på en piedestal. Du har følt, at I to var soulmates. Via idealiseringen kommer du til at føle dig som noget særligt. Måske får du at vide, hvor skøn og dejlig, du er. Du bliver inviteret på romantiske middag. Du får gaver...

Når du bliver idealiseret, er du måske ikke så vågen på, hvis der også sker nogle grænseoverskridende ting i forholdet. Du oversvømmes af det helt særlige og overhører måske, at noget er galt.

Hvis din partner er psykisk voldelig, vil devalueringen på et tidspunkt sætte ind. Du får måske at vide, at du ikke er god nok, at du er forkert, at du er et dårligt meneske.

Jeres forhold kan svinge mellem disse to yderpoler, og derfor kan det være en god ide at tænke over:

  • Hvordan blev du idealiseret og sat op på en piedestal
    - og hvorfor var det dejligt?
  • Hvordan er du blevet devalueret, nedgjort og har ført dig forkert?

Se videoen på YouTube.com >>

Læs mere om psykolog Signe Hegestand >>