Misbrug og psykisk vold er et stort tabu i mange middelklassefamilier

Udadtil ligner det en velfungerende familie. Forældrene har gode uddannelser og børnene går i det rigtige tøj. Alligevel kan familien være ramt af misbrug og psykisk vold, lyder det fra psykolog Janna Sonne, der rådgiver børn og unge, som er vokset op med en far eller mor, der drikker

”Mange har en forestilling om, at en alkoholiker sidder på bænken med en plasticpose fyldt med klirrende guldøl, men sådan er virkeligheden ikke. Der findes alkoholikere på bænken, men de fleste af de unge, jeg møder, er middelklassens børn. Det er lægens børn, chefredaktørens børn og præstens børn.”

Det fortæller psykolog Janna Sonne, som rådgiver børn af alkoholikere i organisationen TUBA . Samtidig hjælper hun kvinder, som er udsat for psykisk vold i misbrugshjem:

”Der findes alkoholiserede forældre i alle samfundslag, men misbruget er sværere at se og opdage i familier, der udadtil virker velfungerende. Det kan eksempelvis være akademikerfamilier, hvor begge forældre har gode jobs. Disse forældre kan være gode til at skjule problemet, så der ikke er andre end ægtefællen og børnene, der oplever misbruget. Udadtil fremstår familien nemlig som et glansbillede.”

I den pænere middelklasse kan misbruget ifølge Janna Sonne også finde sted under dække af en stor interesse for vindistrikter, druesorter og særligt smagfulde årgange:

”Så virker det ikke som misbrug, men mere som feinschmeckerei, selv om virkeligheden er, at direktøren indtager lige så meget alkohol, som misbrugeren på bodegaen. Der er bare tale om årgangsvine i stedet for guldøl fra Harboe.”

En uvirkelig virkelighed
Når misbruget  finder sted i det skjulte, kan det både for partneren og børnene være svært at stole på deres egne oplevelser. På den ene side kan de mærke, når misbrugeren er beruset. På den anden side fornægter misbrugeren problemet både overfor sig selv og familien.

Hvis der ikke var den hemmeligholdelse eller benægtelse, ville det ifølge Janna Sonne være meget lettere at tale om problemerne. Det faktum, at meget misbrug foregår i det skjulte, kan have den konsekvens, at du som partner bliver i tvivl om, hvor slemt det egentlig er - eller ikke rigtig ser det. Det samme problem står børnene typisk med:

”Hvis den ene forælder er fuld om aftenen, kan det nærmest være som en uvirkelig drøm, når han eller hun står op næste morgen, går i bad og lader som om, at alt er normalt og hele tiden har været det. Det kan få både børnene og partneren til at tvivle på deres egne sanser og oplevelser.”

Eftersom alkoholmisbrug er et tabu, står mange – både partnere og børn - alene med problemet. Det er ifølge Janna Sonne utroligt skadeligt for børn at vokse op med misbrug, fordi der er så meget tabu omkring det. Samtidig kan børnene opleve, at ikke bare forældrene, men også omgivelserne fornægter problemet og måske ligefrem bagatelliserer det. Det får barnet eller den unge til at tvivle på sine egne sanser og ubevidst stille spørgsmålet: ’Kan jeg stole på min egen fornemmelse, mine sanser og det, jeg ser og hører?’

Bortforklaringer
For mange børn og unge er det ifølge Janna Sonne svært at snakke med vennerne om oplevelserne med fuldskab bag hjemmets fire vægge. Vennerne ser måske slet ikke, at den ene forælder eller begge er berusede, fordi den misbrugende forælder måske står og drikker i smug i garagen eller drikker vin eller øl af kaffekoppen. Samtidig kan det være risikabelt at tale højt om misbruget til familie og venner:

”Både som barn og som voksen partner til en misbruger kan du risikere ikke at blive troet. Mange familier lever i fornægtelse, når det kommer til alkoholmisbrug, og det gælder ikke kun forældrene og børnene, men også bedsteforældre, tanter og onkler.” Janna Sonne gør opmærksom på, at mange i omgangskredsen kan være både selektive og bagatelliserende i forhold til det, de ser og oplever.

”Hvis du er partner til en misbruger, kan du derfor komme ud for, at selv dine nærmeste familiemedlemmer har skyklapper på og fejer problemerne ind under gulvtæppet. Måske siger de, at det da ikke kan passe, hvad du fortæller, fordi de har da aldrig set din partner beruset, og han eller hun passer jo også sit arbejde.”

Basalt set handler fornægtelsen ifølge Janna Sonne om, at den nærmeste familie ikke ønsker, at det, de får at vide, er sandt. De ønsker ikke at se virkeligheden i øjnene, og på den måde vender de nærmeste omgivelser ryggen til problemet:

”Det er et meget stort problem, at der i misbrugsfamilier ofte er to meget forskellige verdener: Verdenen udadtil og verdenen indadtil.”

Fornægtelsen
Hvis du som barn eller partner taler højt om de problemer, der er i jeres familie, kan du risikere at blive udnævnt til familiens sorte får. Det skyldes ifølge Janna Sonne den forstyrrede virkelighed, der er omkring misbruget:

”Hvis en mormor eller morfar skulle tage virkeligheden ind, ville de sandsynligvis opleve det som helt forfærdeligt. Når vi som mennesker bliver tvunget til at se virkeligheden i øjnene, har mange af os en tendens til at finde bortforklaringer. Måske siger vi, at det er jo også fordi, det er så hårdt for ham eller hende lige i øjeblikket.”

Der kan ifølge Janna Sonne være tale om kollektiv familiefornægtelse. Det kan blandt andet skyldes berøringsangst, men den nærmeste familie kan også holde sig tilbage, fordi det kan føles grænseoverskridende at blande sig i svigersønnens – eller svigerdatterens - alkoholvaner.

”Samtidig må vi også erkende, at en misbruger kan være helt ekstremt overbevisende, når han eller hun benægter alt og siger, at det kun handler om et enkelt glas rødvin sent på aftenen, når børnene er gået i seng.”

En stor kamel at sluge
Det er en klassiker, at misbruget foregår bag lukkede døre og er skjult for omverdenen. Når misbruget på et tidspunkt bliver synligt for omgivelserne – og dermed umuligt at fornægte - kan det følge Janna Sonne blive en stor kamel for omgivelserne at sluge. Det kræver nemlig en erkendelse af, at du som nær pårørende har taget godt og grundigt fejl omkring misbruget – og at du har overset signalerne:

”Bedsteforældre, onkler og tanter har måske aldrig selv været vidner til misbruget, og til påskefrokosten har misbrugeren måske ikke drukket så meget eller været lovligt undskyldt i festligt lag. Derfor har familien omkring misbrugeren reelt set slet ikke oplevet, hvor beruset og påvirket han eller hun er fra mandag til torsdag.”

Samtidig er der ifølge Janna Sonne også den såkaldte ’kvartalsdranker’, som er en særlig type af misbruger. Kvartalsdrankere kan have lange perioder med ædruelighed. Dette mønster er karakteriseret ved at veksle mellem drukperioder og perioder, hvor alt er normalt igen. Mønsteret gør erkendelsen af misbruget sværere inden for hjemmets fire vægge, men drikkemønster kan være lige så utrygt for børn og partner, som andre drikkemønstre, fordi ingen ved, hvornår næste drukperiode indtræffer.  

Bryd tabuet
Selv om du risikerer at blive familiens sorte får, hvis du bryder tabuet og taler højt om misbruget, er det nødvendigt at søge hjælp - både af hensyn til dig selv og dine børn Det kan du ifølge Janna Sonne gøre ved at tale med misbrugeren om dine oplevelser, men her risikerer du at blive afvist.  Hvis det er tilfældet, må du finde nogle andre at tale med. Det kan måske være familiemedlemmer, der tager dine oplevelser alvorligt, eller en nær veninde. Du kan også vælge at søge rådgivning i en gruppe for pårørende – eksempelvis TUBA og Al Anon .

”I forhold til børnene er det vigtigt, at du kalder en spade for en spade, og at du ikke lader som om, der ikke er noget problem, hvis deres far – eller mor – er ude i et misbrug.  Hos mange af de børn og unge, der kommer hos TUBA, er erkendelsen af misbruget først kommet sent, når de har mistet troen på deres personlige dømmekraft. Hvis det er deres far, der har drukket, stiller de spørgsmålet: ’Hvordan kunne mor dække over det?’”

Hvis det lykkes dig at få din partner til at søge hjælp, fordi du truer med at forlade ham eller hende, vil I som par ifølge Janna Sonne efterfølgende have et tillidsissue: Hvordan kan du stole på, at han eller hun holder sig fra flasken? Hvordan kan du vide, at det ene glas ikke tager det næste? Hvordan kan du nogensinde føle dig tryg, hvis din partner ikke vælger at gå 100 procent på vandvognen? Det kan blive en stor udfordring for et parforhold.

Skilsmisse og samvær
Det kan ifølge Janna Sonne være svært at forlade en misbruger, hvis I har børn sammen, og du ikke kan dokumentere, at han eller hun drikker. I den situation risikerer du  nemlig, at heller ikke myndighederne tror på dig.

”Når samværet skal fastsættes, vil din alkoholiske ekspartner måske igen være meget overbevisende, når han eller hun benægter sit misbrug overfor myndighederne. Derfor bliver det ord mod ord, og dine børn risikerer at havne i en 7-7-ordning, hvilket kan være skadeligt for børnene. Nu er de nemlig lige pludselig helt alene om at tage sig af deres alkoholiserede - og humørsvingende - forælder. Du er der ikke til at hjælpe dem.”

Mange vælger ifølge Janna Sonne af samme grund at vente med at forlade misbrugeren, til børnene er gamle nok til selv at bestemme, hvor de vil bo, og hvor meget samvær, de vil på. 

”Det er valget mellem pest eller kolera, når du skal beslutte, om du skal gå med risiko for, at dine børn står alene med misbruget hver anden uge. Ofte følger psykisk vold i kølvandet på misbrug, og det gør situationen endnu mere utryg for børnene.”

Det eneste, du ifølge Janna Sonne kan gøre, er at samle dokumentation, så du kan overbevise myndighederne om, at der er et problem. Måske kan du tage billeder eller optage samtaler. Måske kan du skrive dagbog over dine oplevelser, så dagbogen kan bruges som dokumentation. 

”Under alle omstændigheder løber du en risiko for, at dine børn ender alene sammen med misbrugeren, hvis du går – og måske på bagsædet af bilen, mens din ekspartner kører spritkørsel. Derfor er det så vigtigt med dokumentation og at have nogle betroede, du kan dele dine oplevelser med. ”

HER KAN DU FÅ HJÆLP:

Psykolog Janna Sonne hjælper voldsramte og børn af misbrugere. Janna Sonne har fokus på nære relationer, partnervold og misbrugsproblemer. Hun er autoriseret psykolog, medlem af Dansk Psykologforening  og samarbejder med Powerkvinderne om at bekæmpe psykisk vold i parforholdet

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere. Organisationen tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt. TUBA har afdelinger landet over og tilbyder blandt andet individuel terapi og gruppeterapi samt mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold. Desuden har TUBA onlinerådgivning og kurser og foredrag til fagpersoner og skoleklasser

Al-Anon er et fællesskab af slægtninge og venner til alkoholikere. De deler erfaring, styrke og håb for at blive bedre til at takle deres liv og problemer. I over 55 år har Al-Anon (som inkluderer Alateen for yngre medlemmer) tilbudt styrke og håb for familie og venner af alkoholikere. Man regner med, at fire menneskers liv bliver berørt for hver alkoholiker. Alkoholisme er en familiesygdom. Uanset hvilket forhold du har til en alkoholiker, og uanset om de drikker eller ej, vil alle, som har været påvirket af en andens drikkeri, kunne finde løsninger i Al-Anon, der fører til et sundere liv.