Nu skal kvinder være med til at sætte dagsordenen i samfundet

I flere tusinde år er det primært mænd, der har styret Europa. Det er primært mænd, der har skabt vores kollektive ramme – herunder også det konkurrence- og præstationssamfund, vi alle er en del af i dag. Imidlertid er tiden kommet til at gøre op med det maskuline paradigme og skabe et samfund med plads til mere feminine værdier

Baadegaard

Vi tror alle sammen, at virkeligheden er den, vi oplever med vores fem sanser. Men sandheden er, at virkeligheden er til forhandling, og derfor skal vi som kvinder finde modet til at sætte spørgsmålstegn ved det paradigme, vi alle sammen lever under. Sådan lyder det fra Birgitte Baadegaard, der er cand.merc. og forfatter til bogen ’Manifest for kvinder’. Hun har skrevet bogen som en opfordring til kvinder om at tage sig selv alvorligt og stille krav til både erhvervsliv og politikere om at skabe respekt omkring feminine værdier i ønsket om at skabe en hel verden:

”Vi lever i dag under et paradigme, der er skabt af mænd. Sådan har det været i omkring 5.000 år, fordi det primært er mænd, der har siddet ved magten. Resultatet er det konkurrence- og præstationssamfund, som vi alle – både kvinder og mænd – er slaver af i dag.”

Virkeligheden er til forhandling
”De seneste 100 år har vi som kvinder fået ligestilling rent juridisk, men vi lever stadig under nogle rammer, som vi ikke har været med til at definere. Det er rammer, der er skabt af mænd. Derfor er min erfaring, at mange kvinder ubevidst oplever, at de ikke lever autentisk og i pagt med egne værdier. Vi er underlagt præstations- og konkurrencesamfundet, hvor det gælder om at være klogest, hurtigst, mest højtråbende og stærkest for at vinde.”

Derfor er det ifølge Birgitte Baadegaard nødvendigt at skrue tiden tilbage og fortælle historien om hvordan den ramme, vi opfatter som ’virkeligheden’, er blevet skabt – og sætte spørgsmålstegn ved den:

”Det er vigtigt at huske på, at selv om vi har haft dronning Victoria i Europa, så er det primært mænd, der skabt det samfundssystem, som vi lever i. Derfor er tiden kommet til, at vi som kvinder gør op med dogmerne. Vi skal forhandle en ny virkelighed, hvor der også er plads til det feminine, for det er mindst lige så vigtigt som maskuline dyder – ikke mindst i denne tid.”

Kvinders frihed under pres
”Vi oplever i dag, at stadig flere kvinder uddanner sig, og kvinder er i dag i overtal på universiteterne. Det kan få os til at tro, at vi har opnået fuld ligestilling, men virkeligheden er, at kvinder i dag bliver anset for at være en underskudsforretning og for ikke at bidrage til samfundsøkonomien på lige fod med mænd”, lyder det fra Birgitte Baadegaard.

”Derfor bukker alt for mange kvinder under med stress, angst og depression – for vi jager efter at leve op til noget, vi ikke er, og som kun på overfladen ser pænt ud.”

Birgitte Baadegaard har i mange år været coach og karriererådgiver for kvinder. Her har hun igen og igen lagt øre til den samme historie fra kvinder, der trods kompetencer, uddannelse og ambitioner ganske enkelt ikke trives i det erhvervsliv, der minder lidt for meget om jakkesættenes paradis.

Kvinder skal ikke være mænd
”Mænd er fantastiske. Jeg elsker mænd, men kvinder skal ikke lave sig selv om til minimænd for at gøre karriere. Mange kvinder føler, at de skal hakke en hæl og klippe en tå for at passe ind i store organisationer og virksomheder. Der er ikke plads til at være sig selv som kvinde”, poienterer Birgitte Baadegaard.

”Som professor Birgitte Possing for nylig har gjort opmærksom på i sin bog ’Argumenter mod kvinder’, har kvinder en meget smal sti at gå på i karrieren. Hvis du er for meget kvinde, er det galt, og hvis du er for maskulin, er det også galt. En kvindelig leder udtrykte det for nylig sådan til mig: ’Jeg lægger halvdelen af mig selv til side, når jeg går på arbejde.’

Presset mod kvinder finder ifølge forfatteren ikke kun finder sted i erhvervslivet. Vi ser det også i medierne, hvor der lige nu er fokus på at begrænse kvinders adgang til fri abort:

”I flere amerikanske stater er det blevet ulovligt at få foretaget abort, selv hvis du som kvinde har været udsat for voldtægt. Paven har netop sammenlignet abort med lejemord på en antiabort-konference. Herhjemme taler Kristendemokraterne uden om emnet i det danske valg og siger, at temaet abort ikke er ’interessant’. På den måde får de stemmer trods en forstokket abort-holdning. I praksis betyder det, at det er jakkemænd, der sidder og bestemmer over kvindens krop.”

Kvinder mistrives i Danmark
”Når vi umiddelbart ser, hvor langt vi er nået med ligestilling i Danmark, får nogen nok lyst til at klappe i hænderne, men virkeligheden er, at alt for mange kvinder mistrives”, lyder det fra Birgitte Baadegaard.

”Vi skal agere som mænd, før vores stemme bliver hørt. Det fører til, at alt for få kvinder står frem som kvinder og stiller krav til arbejdspladser og politikere om at ændre de rammer, vi lever under. Kort sagt: At have stemmeret er ikke det samme som at have en stemme.”

I stedet for at lade os tryne, skal vi ifølge forfatteren være bevidste om hvilket liv, vi ønsker at leve:

”Ønsker vi at aflevere vores børn i daginstitutioner, før de har lært at gå? Ønsker vi at løbe om kap med tiden i hamsterhjulet? Ønsker vi at konkurrere om alt fra 12-taller i folkeskolen til en plads i de glittede dameblade som voksne? Eller ønsker vi ganske enkelt at leve et cyklisk liv – et liv i faser, hvor vi er mere frie, og hvor vi har plads til at følge vores hjerte? Jeg tror på, at rigtig mange kvinder vil svare ja til det sidste spørgsmål. Jeg tror, at rigtig mange kvinder har brug for et helt nyt paradigme, hvor der er plads til fordybelse, glæde og omsorg – ikke bare for vores børn, men også for vores klode og fremtidige generationer. Det er et skift, som i bund og grund vil være godt for både mænd og kvinder.”

Det cykliske og det lineære
”I dagens Danmark og i verden som helhed har vi en meget lineær tankegang. Det handler om, at vi er ved punkt A, og at vi skal direkte videre til punkt B og så til punkt C. Vores opgave er at finde den mest hurtige, effektive vej, så vi får en direkte linje mellem de to punkter. Jeg kalder den bevægelse ’skråt-op-mentalitet’. Denne tankegang er maskulin i sin oprindelse og handler om hurtig præstation, effektivitet og ureflekterede, ikke-holistiske mål.”

Dette mindset harmonerer ifølge Birgitte Baadegaard ikke med kvinders måde at leve på:

”Som kvinder lever vi helt naturligt mere cyklisk, end samfundet giver plads til: Vi føder børn, har menstruation, barsel, menopause osv. Vores liv består naturligt at faser - på samme måde som årstiderne, flod og ebbe, planters vækst og virksomheders produktcyklus. I bund og grund er den lineære tankegang unaturlig – og set udefra, er det eneste, vi forventer er rendyrket lineært, menneskers karrierekurve – i særdeleshed mænds. For kvinder kan sjældent få livet til at hænge sammen på den måde.”

Ifølge Baadegaard har det cykliske liv også andre udtryk:

”Vi har perioder, hvor vi bliver mødre. Vi har perioder, hvor vi har små børn. Vi har perioder, hvor vores børn bliver større og perioder, hvor de flytter hjemmefra for selv at stifte familie og give os børnebørn. Vi har perioder med masser af tid til at være udfarende og skabende – og perioder med behov for at være indadvendte og skabende. Dette med at leve i perioder og opleve livet cyklisk ligger mere til kvinder end til mænd. Derfor har vi det som kvinder også ofte svært med det traditionelle vækstparadigme. Kvinder har brug for fordybelse, for at lære af erfaringerne, for tid til at føle efter.”

Et opgør med vækstsamfundet
”Problemet med vækstsamfundet er, at det ikke rummer nogen pit-stops hverken menneskeligt, økonomisk eller politisk. I konkurrencesamfundet tænker vi mere på mig, mig og mig, end på vi. Som kvinder hopper vi rundt på et ben, for vi bruger primært vores maskuline sider i liv og ledelse og skubber vores følelser og femininitet i baggrunden. Det skaber sorg, smerte og en udefinerbar længsel i alt for mange af os.”

Ifølge Birgitte Baadegaard sætter præstationssamfundet både kvinder og mænd i nogle usunde rammer:

”Mænd tvinges jo også til at præstere på en usund måde i det nuværende paradigme – og specielt flere unge gider det ikke. Det er i dagens Danmark ikke ok - hverken for mænd eller kvinder - at vise feminine sider. Det feminine bliver set som svaghed i stedet for den styrke, som det feminine også er.”

Det maskuline paradigme gør ifølge Baadegaard, at vi – både som kvinder og mænd – opfatter en sand leder som en mand. På den måde bliver vores verdensbillede forvrænget. Vi ser ikke vores egne muligheder for at gøre en positiv forskel ved at tage lederskab:

”For eksempel er det dokumenteret, at vi ubevidst, både mænd og kvinder, opfatter den sande leder som en mand. Gerne i jakkesæt, over gennemsnitlig højde og med et bredt kæbeparti. Ham pejler vi efter – ham stoler vi på. Hvilket også medfører, at en leder ikke er en lille kvinde i blomstret kjole med langt, løst hår, for sådan en kan vi ikke tage seriøst – uanset hvor dygtig hun er rent objektivt.”

Moralsk forfald i konkurrencesamfundet
”Vækstsamfundets paradigme om stor, større, størst har ført til en stor risikovillighed og et moralsk forfald i erhvervslivet ikke bare i Danmark, men også globalt. Vi er mange, der har fået kaffen galt i halsen, når vi har læst og set tv-indslag om pæne mænd i jakkesæt, der har hvidvasket sorte penge i en hasarderet jagt på bundlinje”, lyder det fra Birgitte Baadegaard.

”Tidligere velansete banker som Danske Bank og Nordea har været involveret i hvidvask, og der har ikke været nogen til at stoppe kriminaliteten i årevis. Min påstand er, at hvis der havde været flere kvinder på direktionsgangen, så var det ikke gået så galt, som der er. Det er en direkte konsekvens af grådighed på bekostning af samfundets og menneskers ve og vel. Grådigheden viser samtidig det problematiske i, at for mange ens mennesketyper – midaldrende mænd i slips - bestyrker hinanden i, at det syge er helt normalt. Når det sker, finder hvidvask sted på bekostning af omsorgen og ansvaret for andre mennesker – apropos det cykliske, det menneskelige og en mere bæredygtig verden.”

Birgitte Baadegaard påpeger, at maskuline systemer ikke kun findes i det etablerede erhvervsliv:

”Det er nøjagtigt det samme fænomen, vi ser i rockergrupper som Bandidos og Hells Angels. Det er mænd, der vil have magt, rigdom og succes også på andre menneskers bekostning, selv om rockerne nok har tradition for mere hårdhændede metoder end bankernes topledere. Bank- og businessmænd har så bare nogle dyre og dygtige advokater og skattespecialister, som kan hjælpe dem ud af suppedasen. Jeg ved ikke, hvilken gruppe, jeg synes er værst.”

Verden har brug for omsorg
”Jeg håber, at min bog kan være med til at inspirere kvinder til at kræve deres ret. Vi skal som kvinder være stolte af os selv og af alt det, vi udretter. Verden har brug for omsorg og ikke for en homogen masse af mænd, der udpiner naturen for selv at score kassen”, påpeger Birgitte Baadegaard.

”Vi kvinder skal finde ind til os selv og aktivt være med til at skabe den verden, vi ønsker at leve i. Det gør vi ved at mærke efter, hvad vi har brug for, hvad mennesker omkring os har brug for, hvad verden har brug for, og hvad Moder Jord sukker efter.”

Birgitte Baadegaard mener, at verden har brug for omsorg, og derfor bærer vi som kvinder et ansvar for at gøre op med vækstparadigmet, så der bliver plads til flere feminine værdier både i politik, i erhvervslivet og privat:

”Det gælder også i medierne. I dag skal det hele bare gå så stærkt, og så vælger journalisten at ringe til Peter Petersen, for han har altid et hurtigt svar, og det er meget nemmere, end det er at ringe til en kvinde, for hun skal nok først lige tænke sig om og mærke efter. Men måske er det netop det, vi har brug for. Måske har vi brug for at fordybe os, mærke efter, finde ud af, at det vigtigste i verden – uanset om du stemmer rødt eller blåt – er tid og omsorg for hinanden. Både i journalistik og i alt andet.”

Lad os bygge broer
”I politik og i valgtider mødes vi i tv-studiet til dueller. Vi lægger strategier imod vores modstandere. Vi tænker i dem og os. Hele denne retoriske form er maskulin. Vi har brug for kvinder til at rokke båden. Vi har brug for at høre kvinders stemme og lytte til kvinders ønsker om at bygge broer i stedet for at skabe splid.”

Ifølge Birgitte Baadegaard har vi brug for at gøre op med alt det, mange af os har lært fra barnsben om, at bløde og feminine værdier ikke er noget værd:

”Det feminine er alt værd lige nu. Min bog er et opråb til kvinder – og også til mandlige læsere – om at skabe plads til det feminine. Vi skal bruge hovedet og logikken, men vi skal gøre meget mere plads til hjertet, til omsorgen, til det at være menneske i alle livets faser. Vi skal koble viden med hjerte.”

Kvinders visdom er guld værd
”Det er mit håb, at jeg med bogen kan vise, at kvinders visdom har værdi. Vi bærer vores børn under vores hjerte, vi ammer dem, og vi drager omsorg for familien og mennesker omkring os samtidig med, at vi uddanner os og bidrager til samfundet gennem arbejdslivet. Det er værdifuldt helt uden sidestykke at kunne koble hjerne med hjerte. Den viden, vi har som kvinder og mødre, skal tages alvorligt”, påpeger Birgitte Baadegaard.

”Mange af os kvinder er ubevidst socialiseret til at tro, at vi er mindre værd, men sådan er virkeligheden ikke. Vi er guld værd, og verden ville ikke eksistere, hvis vi ikke gennem årtusinder havde født børn og draget omsorg for familien, skabt samling, relationer og bygget bro. Derfor skal vi som kvinder tro mere på os selv og andre kvinder – og blive bedre til at lytte til vores egne behov. Vi skal italesætte verden og virkelighed og være medskabere af fremtiden. Vi skal ikke konkurrere så meget indbyrdes, men i stedet stå sammen om at skabe det samfund, vi som kvinder gerne vil leve i.”

Birgitte Baadegaard opfordrer kvinder til at stå frem og være tydelige:

”Vi skal ikke længere acceptere, at det kun er hvert tredje medlem af Folketinget, der er en kvinde. Kvinders stemme er afgørende. Vi har noget at byde på, som vores land og samfund har brug for, og derfor vil jeg opfordre alle – både kvinder og mænd – til at sætte kryds ved en kvinde, når der er valg lige om lidt den 5. juni.”