Psykolog: Din tilknytningsstil skaber din virkelighed

Hvis du er udsat for psykisk vold, har det efter al sandsynlighed dybe rødder i din barndom. Det er nemlig i samspillet med vores forældre, at vi udvikler vores strategier for overlevelse – også kaldet vores tilknytningsstil

Signe Hegestand nyt fotoPsykolog Signe Hegestand udgiver i efteråret 2019 en bog om, hvordan du kan slippe fri af psykisk vold og finde din personlige livsglæde

Ved du, at du har en tilknytningsstil? Hvis du klør dig på hagen og tænker – en hvad-for-en – er du ikke alene. Mange af os er ifølge psykolog Signe Hegestand ikke bevidste om vores tilknytningsstil, som er det mønster for tilknytning, vi har lært i vores tidlige barndom. Denne tilknytning har afgørende betydning for vores liv. Vi har samtidig en tendens til at give den videre til vores børn. På den måde går den i arv fra generation til generation.

Signe Hegestand, der i sin klinik i Aarhus rådgiver kvinder, som er eller har været udsat for psykisk vold, skal i efteråret 2019 holde en TEDx-talk om tilknytningsstile og deres betydning for vores livsvalg:

”Min ide udspringer af en anerkendt teori inden for psykologi. Der er meget forskning på området omkring menneskets indre modeller for relationer, og det er styrken ved tilknytningsteorien.”

Tilknytning i barndommen
Teorien om tilknytning går ifølge Signe Hegestand ud på, at vi udviklinger nogle mønstre i vores tidlige samspil med vores forældre. Disse mønstre kan være enten sikre eller usikre:

”Hvis forældre er gode til at aflæse barnets signaler og til at tage sig af og drage omsorg for barnet, lærer barnet, at verden er et trygt sted. Det skaber det, vi kalder en sikker tilknytning. Sikker tilknytning handler om andet og mere end en ren ble, mad og tøj på kroppen. Det handler om omsorg, om god øjenkontakt og om at blive trøstet og mødt med forståelse.”

Det sikkert tilknyttede barn oplever ifølge Signe Hegestand forudsigelighed, tryghed, accept og nærvær. 60-65 procent af danskerne har en sikker tilknytning, og det skaber et sundt fundament for resten af livet.

”Sikkert tilknyttede børn udvikler selvværd og en tillid til verden. Disse børn tør at udforske verden, for de ved, at de altid kan vende tilbage til deres trygge base hos forældrene. Sundt tilknyttede børn lærer også at regulere deres egne følelser. Det er de voksne, der lærer dem det, og det er en evne, der grundlægges i de tidlige barndomsår.”

Børn har brug for sikker tilknytning
”Som mennesker er vi designet til at skabe kontakt. Det er derfor mødre udskiller hormonet oxtocin – også kaldet kærligheds-hormonet - ved amning. Dette hormon er med til at knytte mødre til deres børn. Det er derfor i høj grad biologi, der gør, at vi som mødre synes, at netop vores barn er verdens 8. vidunder. Vi får det sådan rent biologisk, så vi gør vores bedste for at drage omsorg for og beskytte vores lille baby.”

Tilsvarende søger den lille ny ifølge Signe Hegestand kontakt med os:

”Allerede som ganske lille søger barnet efter formen af ansigter - øjne, næse og mund. Babyer har store øjne, nuttethed og en kort synslængde. Derfor læner vi os ind mod barnet og taler i et lysere toneleje. På den måde kan barnet se os og knytte sig til os.”

Menneskebørn kan ikke klare sig alene
”Modsat mange pattedyr er menneskebørn ikke udviklet til at klare sig selv. Evolutionært har naturen været smart. Naturen har sikret barnets overlevelse gennem samspillet mellem forældre og barn. Det er i kontakten med forældrene, at barnet lærer, om det kan regne med, at der vil komme en voksen, hvis det har det svært – uanset hvad.”

Ifølge Signe Hegestand har mange af os ikke oplevet at blive mødt og føle os trygge som børn:

”Derfor har 35-40 procent af danskerne det, som vi inden for psykologien kalder ’usikker tilknytning’. Mange af de mennesker - både kvinder og mænd – der som børn udviklede en usikker tilknytning kan som voksne blive ramt af angst, depression og stress. Derfor er det så vigtigt, når politikerne i dag diskuterer nomeringer i dagsinstitutionerne. Specielt i vuggestuerne er det nødvendigt, at spædbørnenes behov for tryghed bliver mødt.”

Hvis dine basale behov ikke bliver mødt som barn, lærer du ifølge Signe Hegestand, at du ikke kan stole på den verden, du lever i. Det kan føre til frustration og opgivenhed. I dag sidder mange forældre og kigger på deres pc eller telefon, og når de gør det, får de et tomt ansigtsudtryk, der er lige så blottet for følelser, som tilfældet er hos en deprimeret forælder. Det kan føre til, at barnet ikke oplever kontakt, hvilket er meget angstfuldt for barnet. Det kan igen resultere i usikker tilknytning.”

Forskellige former for usikker tilknytning
Hvis et barn er usikkert tilknyttet, kan denne tilknytning ifølge Signe Hegestand falde i forskellige underkategorier – desorganiseret, ambivalent eller undgående tilknytning:

  • Desorganiseret tilknytning: Den desorganiserede tilknytning rammer børn, som vokser op i hjem med en høj grad af uforudsigelighed. Det kan være hjem med overgreb, seksuelt misbrug, fysisk eller psykisk vold. Nogle forældre har ikke lært at videregive kærlighed. De har måske et misbrug eller kæmper med andre former for personlige problemer. Børn af sådanne forældre er i risiko for at udvikle en egentlig personlighedsforstyrrelse. Både som børn og voksne har mennesker med en desorganiseret tilknytning svært ved at skelne mellem godt og dårligt. Disse mennesker kan have svært ved empati og relationer til andre mennesker.
  • Ambivalent tilknytning: Hvis et barn er ambivalent tilknyttet, har barnet oplevet, at det nogle gange – og andre gange ikke – kan stole på verden. Disse børn udvikler sensitivitet – eller følsomhed - som deres personlige overlevelsesstrategi. De er opmærksomme på de voksnes luner og gør, som de voksne gerne vil have. De kan være omklamrende og opleve indre uro og ængstelighed. Der kan også være tale om en rolleombytning, hvor det er barnet, der tager hensyn til de voksne – ikke den anden vej rundt. Det ser vi eksempler på i misbrugsfamilier, hvor barnet føler ansvar for at passe på den misbrugende forælder. I den situation kan det være svært for barnet at regulere sine egne følelser og berolige sig selv. Ambivalent tilknyttede har ofte problemer med lavt selvværd.
  • Undgående tilknytning: Barnet kan udvikle en såkaldt ’undgående tilknytning’, hvis barndomsbasen ikke har været tryg. Barnet er måske blevet ignoreret, har fået skæld ud, er blevet udskammet og mødt med hård kritik, fjendtlighed og irritation. Den undgående tilknytning kan føre til hårdhed som strategi. Barnet vil som voksen lukke af og isolere sig meget følelsesmæssigt, fordi han eller hun ser følelser som tegn på svaghed.

Usikker tilknytning i pæne hjem
Det er ifølge Signe Hegestand ikke nødvendigvis børn i socialt dårligt stillede miljøer, der udvikler en usikker tilknytning:

”Du kan være vokset op i en smuk villa i et attraktivt nabolag og alligevel udvikle usikker tilknytning. Selv om alt det materielle har været i top, kan det emotionelle have været svært”, påpeger Signe Hegestand.

”Vi har ofte et billede af, at velhaverbørn må have haft det godt, eftersom de er vokset op med en guldske i munden. Problemet er bare, at hvis disse børn ikke har følt sig trygge, så kan de have haft en hårdere barndom end de børn, der er vokset op med lus, dårligt tøj, fattigdom – og kærlige forældre.”

Signe Hegestand oplever, at det for mange af hendes klienter kan være svært at se om bag kulisserne i deres barndomshjem:

”Selv som voksne er vi ofte loyale over for vores forældre, og derfor føler mange af mine klienter, at de kommer i en interessekonflikt, når de taler dårligt om deres opvækst. De får dårlig samvittighed overfor deres forældre.”

Det er imidlertid vigtigt at se nuancerne, påpeger Hegestand:

”Dine forældre har været gode på nogle områder, mens de på andre områder ikke nødvendigvis har været tilstrækkeligt empatiske eller opmærksomme på dine behov som barn. Det er gråzonerne, der har betydning for din tilknytning. Derfor er det godt at spørge dig selv, om der i dit barndomshjem kunne være en anspændt stemning, så du følte, at du skulle være på vagt? Måske skulle du være opmærksom på, om din mor var i godt eller dårligt humør, så du måtte gyde olie på vandene.”

Tilknytningsstilen påvirker dit partnervalg
”Mennesker med en usikker tilknytning har det med at finde sammen i parforhold”, fastlår Signe Hegestand, som mener, at det er en vigtig grund til, at vi som mennesker med fordel kan sætte os ind i vores eget tilknytningsmønster:

”Psykisk voldlige forhold er forskellige. Nogle har en større grad af psykisk forstyrrelse - her vil den voldelig part ofte være desorganiseret og den anden part enten ambivalent eller undgående, men oftes det første. Men jeg ser også, at der kan være forhold, hvor en ambivalent møder en undgående, og der kan være adfærd, der kan minde om psykisk vold, selv om krænkeren har en evne til at udvise empati. Dog kan en undgående fremstå afvisende og kold, når det drejer sig om de følelsesmæssige elementer af forholdet. Simpelthen fordi han eller hun er utryg ved at vise følelser."

Problemet er ifølge Hegestand, at et par kan gentage deres barndomsmønstre i parforholdet:

”Derfor arbejder jeg altid på at forstå mine klienters tilknytningsmønstre. Du kan nemlig godt gennem terapi lære at ændre dit mønster. Det er samtidig vigtigt, at du er opmærksom på mønsteret, så du ikke giver det videre til dine egne børn.”

Det handler ifølge Signe Hegestand om at få en årvågenhed overfor, hvad det er, du har lært i barndommen. Hvordan gjorde din mor og far?  Hvordan var deres samspil? Var de kærlige overfor hinanden, eller oplevede du voldsomme skænderier og uløselige konflikter?

”For mennesker med en undgående tilknytningsstil kan det være svært at huske barndommen, men ikke desto mindre er det nødvendigt for at bryde et uhensigtsmæssigt mønster.”

Voldsramte kvinder har en usikker tilknytning
Kvinder, der er udsat for psykisk vold, bruger ifølge Signe Hegestand meget energi på partneren i stedet for at mærke sig selv:

”Disse kvinder døjer ofte med en indre tomhed og følelser af forladthed og ensomhed. Disse følelser kan de ikke mærke. De dulmer dem og lægger låg på dem, fordi hele deres opmærksomhed er på deres partner. Disse kvinder er ofte usikkert tilknyttede, og deres overlevelsesstrategi er, at de tager sig af andre mennesker. Det er en undgåelsesstrategi, hvor de tager sig af andre i stedet for sig selv.”

Tomheden, som disse kvinder forsøger at undgå, er ifølge Signe Hegestand en gammel følelse, som udspringer af deres tilknytningsstil i barndommen:

”Kvinderne er i tvivl om, hvorvidt de er værd at elske, og om de i det hele taget er gode nok. Derfor gør de meget for at gøre sig elskelige. Der er virkelig voldsomme kræfter og følelser på spil her.”

Signe Hegestand gør opmærksom på, at det er nødvendigt at tage den lille pige, som du engang var, i hånden og fortælle hende, at hun er elsket:

”Som voksen kvinde kan du begynde at drage omsorg for dig selv – i stedet for at være afhængig af andre menneskers kærlighed og anerkendelse. Den lille pige, du engang var, trænger til supermeget kærlighed og omsorg, og som voksen kvinde kan du give hende det, hun har brug for og tage hende i hånden.”

Frygten for at blive forladt
Mange af de kvinder, der er udsat for psykisk vold, har ifølge Signe Hegestand en frygt for at blive forladt.

”Imidlertid kan den voksne kvinde godt klare – og overleve - at blive forladt. Frygten for at blive forladt stammer fra det lille barn i hendes indre. Det er den lille piges frygt for at stå helt alene og forsvarsløs i verden.”

Derfor kan du ifølge Hegestand med fordel stille dig selv spørgsmålet: Hvad ville der ske, hvis min partner forlod mig? Svaret er, at du ville klare at stå på egne ben, og at du være i stand til at skabe et nyt liv for dig selv og dine eventuelle børn.

”I stedet for at føle, at du er afhængig af andre, kan du med viden om din tilknytningsstil se, at der var mangler i din barndom. Det er disse mangler, der har ført til mange af dine livsvalg. Derfor er det væsentligt, at du spørger dig selv, hvad der rent faktisk ville ske, hvis du valgte at stå på egne ben? Hvis du valgte at forlade den mand – eller kvinde – der ikke er god for dig?”

Du tog dine forældres mønstre på dig, og nu er det ifølge Hegestand på tide, at du fortæller dig selv, at det, der skete i din barndom, slet ikke var godt nok til dig - og ikke havde noget med dig at gøre:

”Du er nemlig god nok – præcis om du er.”

Du skal lære at passe på dig selv
Hvis du fra barndommen har udviklet usikker tilknytning, og du som voksen har været udsat for psykisk vold, skal du ifølge Signe Hegestand lære at drage omsorg for dig selv.

”Du vil altid have et ar, men hvis du ikke lærer din egen tilknytningsstil at kende, risikerer du, at arret udvikler sig til et stadig mere betændt sår.”

Den psykisk voldelige partner kan ifølge Hegestand tale ind i din egen selvforståelse. Hvis du ikke selv føler, at du er god nok, er du særligt sårbar overfor den psykiske vold:

”Derfor er det nødvendigt, at du lærer at elske dig selv, så du kan finde sammen med en partner, der får det bedste frem i dig. Det er ikke dig, der skal redde et usundt forhold. I det sunde kærlighedsforhold oplever begge partnere, at forholdet er noget helt særligt og betydningsfuldt, som begge ønsker at værne om.”

Signe Hegestand holder sin TEDx-Talk på Centralværket i Aarhus den 5. oktober 2019. Det bliver en aften med 10-12 indlæg, drinks, mad og underholdning. Du kan købe billetter til arrangementet her>> TEDx vil efterfølgende dele alle indlæg på YouTube.