International ledelsesrådgiver: Alt for mange kvinder tror ikke nok på sig selv

Et flot eksamensbevis fra universitetet, roser fra chefen og en god løn er ikke altid nok til, at kvinder tør tro på sig selv. Alt for mange lider under det såkaldte ’Imposter Syndrome’ – en frygt for ikke at fortjene anerkendelse og høste laurbær

MindfulnessCharlotte Thaarup, leder af The Mindfulness Clinic i Australien, mener, at alt for mange kvinder bokser med selvværdet.

Af Katrine Skov, Powerkvinderne

Dygtige kvinder knokler for at få høje karakterer og roser fra chefen. Allerede i folkeskolen og gymnasiet hører vi om 12-talspigerne, der er målrettede. Nogle hægter deres selvtillid direkte op på deres karakterer. Dette præstationsræs handler om andet og mere end at klare sig godt. Det handler om at føle sig god nok som karrierekvinde.

Charlotte Thaarup, leder af The Mindfulness Clinic i Australien, laver Mindfulness Leadership-programmer for kvinder, og hun mener, at alt for mange kvinder bokser med selvværdet:

”Vi starter altid programmet med at spørge kvinderne, hvad de ønsker skal vægtes højst i forløbet, og hvad de vil få mest ud af. Samtidig spørger vi ind til, hvilke faktorer, de mener, er med til at sabotere deres arbejde som leder. Det, de allerfleste nævner, er det såkaldte ’Imposter Syndrom’, som er lav selvtillid og stor tvivlen på sig selv.’

Kvinders egne benspænd
Selv om forskning tyder på, at kvinder oplever benspænd i karrierelivet på grund af deres køn, kan kvinder ifølge Charlotte Thaarup også risikere at spænde ben for sig selv. Hun definerer Imposter Syndromet, som på dansk kan kaldes ’Bedragersyndromet’ som følger: ’Vedvarende manglende evne til at tro på sig selv og på, at ens succes er fortjent og opnået på grundlag af ens egen indsats og færdigheder’.

Mennesker, der døjer med syndromet, tvivler på deres evner. De har en forestilling om, at alt, hvad de har opnået, kan tillægges omverdenens hjælp eller held. De føler sig som falske løgnere og frygter, at de en dag bliver afslørede.

Bedragersyndromet blev identificeret første gang i 1978 på Georgia State University, hvor nogle psykologer igennem længere tid havde bemærket et mønster blandt de kvindelige studerende.

Undersøgelsen blandt 150 succesfulde kvinder, respekterede eksperter og studerende med udmærkelser, viste, at de på trods af stor anerkendelse i studiemiljøet, frygtede at blive afsløret som løgnere og i at have snydt sig til de gode resultater. En dag ville de blive afsløret og andre ville se dem, som de virkelig var. Kvinderne var især hvide, kom fra middelklassen og var mellem 20 og 45 år.

Selv doktorgraden er ikke nok
Selv om det kan virke ulogisk, har kvinder, der lider af Imposter Syndromet rigtig svært ved at tro på, at de fortjener deres meritter. En kvinde, som deltog i den amerikanske undersøgelse, udtaler blandt andet følgende:

”Jeg var overbevist om, at jeg ville blive afsløret som falskner, når jeg tog min endelig doktorgrad. Jeg troede, den uigenkaldelige test var kommet, og at afsløringen var nær. På sin vis var jeg lettet, fordi maskeraden nu endelig ville være forbi. Jeg var chokeret, da min eksaminator fortalte mig, at mine besvarelser var usædvanligt gode, og at min afhandling var en af de bedste, han havde set i sin karriere.”

Charlotte Thaarup kan kende sin egen historie i kvindernes beretninger både i undersøgelsen og på de kurser, hun selv afholder:

”Personligt har jeg følt Imposter Syndromet i forhold til alt det, jeg har lavet i min karriere: Mit udseende, da jeg var model, i formidling, coaching, facilitering af mindfulness og som leder. Alt for ofte har jeg haft en  forestilling om, at andre har meget mere erfaring og bedre kvalifikationer. Da jeg blev uddannet som mediator og udførte mæglinger, sad jeg og tænkte: “De ved ikke, at det bare er mig. De tror jeg er professionel, men i virkeligheden sidder jeg bare og ser på - klædt ud som professionel. I de første år som mindfulness-facilitator tænkte jeg enten, at min tilgang var for buddhistisk og ikke business-orienteret nok – eller omvendt. Med tiden har jeg fået mere erfaring og jeg har fundet frem til min måde at gøre det på, og det har jeg det helt fint med.”

Vi skal tro på, at vi er gode nok
”På vores ledelsesforløb er det er altid forbløffende at se udtrykket i kvindernes ansigter, når de finder ud af, at de andre kvinder i rummet også oplever Imposter Syndromet. Det er jo kvinder, som de hver især ser som kompetente, og som de synes er super seje. Når de opdager, at de tilnærmelsesvis alle sammen har en følelse af ikke at være gode nok, bliver de først overraskede og lettede. Der opstår en særlig medfølelse overfor hinanden, men også en efterfølgende følelse af tristhed over, at det er sådan, det står til”, lyder det fra Charlotte Thaarup.

”Det at lide af Imposter Syndromet har desværre mange konsekvenser for kvindernes liv og karriere. Det holder kvinderne tilbage, når der skal forfremmes, særligt i typisk mandsdominerede brancher. Der skal sandsynligvis gøres noget ekstra for at puffe kvinderne ind i lederstillinger, og det at være i en ny lederposition kan være stressende i en periode. Syndromet forstærkes under stress og hermed skabes der en ond cirkel.”

Imposter Syndromet er ifølge Thaarup en medvirkende årsag til, at mange kvinder undgår rollen som leder. Så hvis målet er at skabe ligelig repræsentation i ledelsesteam, er det vigtigt at få adresseret den lave selvtillid og det høje niveau af stress.

Derfor er så mange kvinder ramt
Der er flere årsager til, at Imposter Syndromet er så almindeligt på den moderne arbejdsplads – og især blandt kvinder:

  • En arbejdskultur præget af performance og succes. Vores præstationssamfund har store krav og forventninger til den enkelte, så det er måske ikke underligt, at mange mennesker er pressede. Forskning viser, at kvinder på en arbejdsplads i højere grad end mænd er ramt af stress. Faktisk er kvinder op til 40 procent mere stressede end mænd. Stress øger effekten af Imposter Syndromet og er med til at forstærke negative følelser og tanker. Det er dog ikke kun kvinder, der er ramt af Imposter Syndromet, men også højtstående mandlige erhvervsledere. Syndromet er iøvrigt mere almindeligt hos højtpræsterende medarbejdere, som er så vigtige for virksomheden.
  • Kvinder har en større tendens til at internalisere følelser end mænd. Imposter Syndromet er en internalisering af stereoider, som har sammenhæng til tilbagetrækning, ensomhed og depression. (Forskere har analyseret svarene på en undersøgelse af 43.093 voksne amerikanere – en undersøgelse lavet af National Institutes of Health i 2001. Deltagerne var repræsentative i forhold til alder, etnicitet og køn).

Virksomheder kan med fordel starte med at afhjælpe Imposter Syndromet, lyder det fra Charlotte Thaarup. En af nøglerne til mangfoldighed og diversitet er anerkendelse – og erfaringsudveksling omkring Imposter Syndromet. Der skal teknikker og værktøjer til at give kvinderne empowerment til at udvikle deres karriere på lige fod med mænd. Det er vigtigt for den smidige og sunde arbejdsplads i 2019.