Kontanthjælpsloftet rammer fortsat enlige mødre hårdt

Den tidligere regerings besparelser på kontanthjælpen har siden indførelsen af kontanthjælpsloftet i 2016 givet store lommesmerter i mange hjem. Loftet har ramt enlige forsørgere hårdt på pengepungen og dermed også deres børn

29. juni 2019

Alt for mange enlige forældre på kontanthjælp kæmper en hård kamp for at skabe et tåleligt liv for dem selv og deres børn. Det skyldes i høj grad det kontanthjælpsloft, som trådte i kraft i 2016.

Kontanthjælpsloftet sætter en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i ydelser fra det offentlige, hvis man er på integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det var Venstre og de øvrige partier i blå blok, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der vedtog kontanthjælpsloftet. Målet med at lægge et loft over, hvor stort et beløb, en kontanthjælpsmodtager kan få i offentlige ydelser, var, at det bedre skulle kunne betale sig arbejde. 

Den 16. juni 2016 skrev Joachim B. Olsen, som ved valget den 5. juni 2019 mistede sin plads i Folketinget for Liberal Alliance:

”Helt forventeligt begynder der nu at komme historier om hvor "brutalt" kontanthjælpsloftet er. Hvordan det især rammer enlige forsørgere. Til det er der blot at sige, at det er sådan set meningen. Det er nemlig enlige forsørgere, som får absolut mindst ud af at arbejde i dag.”

Et højt stressniveau
Børnefamilier ramt af kontanthjælpsloftet eller på integrationsydelse er for fattige i dag. Det udtalte SF-formand Pia Olsen Dyhr under forhandlingerne om det nye regeringsgrundlag, der blev vedtaget i juni, hvorefter den nyudklækkede statsminister Mette Frederiksen (S) den 27. juni præsenterede sin nye regering.

For SF har det under regeringsforhandlingerne været et ultimativt krav, at kontanthjælpsloftet skulle afskaffes:

"Jeg synes, det er afgørende at sørge for, at børn ikke vokser op i fattigdom. Også hvis man vil sikre integrationen. Folk er så fattige på integrationsydelsen, at man står i valget mellem medicin og mad i slutningen af måneden."

Ifølge psykolog Signe Hegestand, som rådgiver kvinder, der er udsat for psykisk og økonomisk vold, har vi som mennesker brug for en base, og det kræver, at vi har et trygt, økonomisk fundament:

”Kan jeg betale mine regninger? Kan jeg overleve? Kan jeg passe ordentligt på mine børn? Det er ifølge Signe Hegestand voldsomme og eksistentielle spørgsmål. Hun mener, at det økonomiske pres kan være særdeles skadeligt og udløse stressreaktioner, som gør det svært for den enlige forsørger på kontanthjælp at finde kræfter til at skabe en tryg hverdag for sig selv og børnene.

Kontanthjælpsloftets skæbne er uklar
Kontanthjælpsloftet skal afskaffes. Det forstår man ifølge Ugebrevet A4 på den aftale, som Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten har indgået, og som gør Mette Frederiksen til statsminister.

Men i den samme aftale er der flere steder understreget, at det ikke skal være muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang. Hvordan den nød skal knækkes, skal en ny ydelseskommission komme med bud på inden for 12 måneder.

Indtil det nye ydelsessystem træder i kraft, skal der afsættes op mod 300 millioner kroner årligt til et midlertidigt, kontant børnetilskud. I aftaleteksten beskrives det, at børnetilskuddet kan komme til at udgøre omkring 60 procent af den nuværende børne- og ungeydelse.

Kilder: A4Nu og Altinget

 Signe Hegestand Bogomslag 500x500