Hverdagsgys: Alkohol kan forvandle forældre til monstre

En ny kortfilm om Ida på 8 år fortæller historien om, hvordan børn oplever livet sammen med en alkoholiseret forælder. Alkoholen kan forvandle den søde mor eller far til et monster og gøre livet utrygt, fordi ingen ved, hvornår det sker næste gang. Derfor skal venner, familie og professionelle gribe ind

MonsterEn ny kortfilm sætter fokus på forældres alkoholmisbrug set i børneperspektiv. Molly Egelind spiller Idas misbrugende mor, som forvandles fra en kærlig mor til et monster, når hun drikker. Du kan se filmen her >>

14. oktober 2019

Af Anne-Mette Barfod, Powerkvinderne

Ida har mareridt. Hun drømmer om et monster og vender sig uroligt i sin prinsesseseng. Hele Idas verden er lys med rosa nuancer – og alligevel er der en undertone af noget, som ikke helt er, som det skal være.

En dag kommer Ida til at spilde noget mel. Det er tydeligt, at hun bliver forskrækket og kigger på sin mor for at se hendes reaktion. Moderen smiler og Ida er lettet og siger 'pyt'. De begynder at pjatte og smide med mel, mens de begge griner og siger 'pyt'.

Glæden varer ikke ved, for moderen har købt en T-shirt til Ida, og hun bliver skuffet, da Ida ikke bliver glad. Motivet på T-shirten minder Ida om monsteret. Denne gang er der ingen, der siger ’pyt’. I stedet går Idas mor ud i køkkenet, hvor vi kan høre klirren af glas og lyden af proppen, der bliver trukket op af vinflasken.

Idas mor drikker, og hun drikker ikke for sjov. Hun drikker vinen, som var det vand, i store og grådige slurke. Da hun vender sit ansigt mod Ida, er hun ikke længere den søde mor. Hun er et rødmosset, uhyggeligt og fordrukkent monster. Hun får Ida til at undskylde, at hun ikke brød sig om gaven og sige til monsteret, at hun elsker hende. Monsteret forlanger at få et kys og giver sin datter skylden for, at hun drikker.

Der er 122.000 børn i Danmark, der vokser op i familier med alkoholmisbrug, hvor den ene eller begge forældre drikker. Mange af dem i middelklassefamilier, hvor alt - som i Idas hjem - ser godt ud på overfladen.

Når mor – eller far – bliver et monster           
I kortfilmen om Ida oplever vi misbruget ud fra barnets perspektiv. Filmen er produceret af organisationen TUBA, som hjælper unge, der er vokset op i misbrugsfamilier, i samarbejde med M&M Productions. Filmen viser, hvordan den alkoholiserede forælder kan fare op over ingenting og gøre hverdagen utryg og uforudsigelig.

Samtidig sætter filmen fokus på alle de børn, hvor familien udadtil fremstår som velfungerende, fordi netop disse børn ikke får den nødvendige hjælp. På overfladen er der tale om en normal mor eller far. Udenforstående kan ikke se, at familien er hjemsøgt af misbrugsmonsteret.

Direktør Alex Klemensen er vokset op i en familie, præget af alkohol, og han er gæst i Go’ morgen Danmark på TV2 den 12. oktober. Han kan godt relatere til monsterproblematikken:

”Når min mor drak, ændrede hendes bevægelser, hendes mimik og hendes lugt sig.”

Selv om Alex Klemensen rakte ud efter hjælp, fik han den ikke. Alt så nemlig så pænt ud på overfladen, at mennesker omkring ham ikke troede på, hvad han sagde:  

”Jeg er vokset op i den dyre ende af Frederiksberg i en stor herskabslejlighed, og min mor var rigtig god til at manipulere”, fortæller han og tilføjer, at selv tætte venner og familiemedlemmer ikke troede på ham, når han konfronterede dem med, at hans mor havde et problem. I stedet oplevede han, at de faktisk var på hans mors side.

Misbrug har alvorlige konsekvenser for børnene
To ud af tre unge, som foreningen TUBA har i behandling, kommer fra middelklassen og fra familier, hvor man ikke umiddelbart ser misbruget. Den sidste tredjedel bliver lettere opdaget af kommunen. Når der er tale om middelklassen, ser det fint ud på overfladen, men problemet er lige så alvorligt, som i socialt udsatte hjem. Ifølge Henrik Appel, landsleder i TUBA, er der nemlig ikke forskel på børnenes trivsel, uanset om den forælder drikker Amarone eller almindelig øl.  

”De her børn og unge, de kommer under radaren. De er svære at se for læreren, pædagogen og socialrådgiveren. Derfor har vi alle et ansvar, når vi ser familier, der mistrives – uanset hvilket indkomstgrundlag, der er.”

Men selv om misbruget ikke lige er til at få øje på, så oplever børnene det ifølge Henrik Appel indefra, og derfor lever børnene med noget, som man ikke skal leve med. Situationen bliver kun værre, når børnene ikke bliver troet:

”Det, at den nærmeste familie ikke reagerer på det og ikke tror på barnet – det betyder rigtig, rigtig meget.”

Henrik Appel påpeger, at vi alle har et ansvar. Når Alex Klemensens familie og venner ikke reagerede, så gør det noget ved Alex’s selvforståelse. Han kan tænke, at ’der er noget galt med mig’ og at ’det er nok forkert det, jeg føler og oplever’. 

”Børn skal leve uden fulde forældre, og hvis vi ser og oplever det som de nærmeste, så skal vi allesammen reagere på det. Vi skal ikke kun vente på, at der er socialrådgiveren, læreren eller pædagogen, der reagerer. Vi har allesammen et ansvar i dette land for at sikre, at børn og unge ikke vokser op med fulde forældre og med de konsekvenser, der følger.”

Mange pårørende lever i fornægtelse
”Både som barn og som voksen partner til en misbruger kan du risikere ikke at blive troet. Mange familier lever i fornægtelse, når det kommer til alkoholmisbrug, og det gælder ikke kun forældrene og børnene, men også bedsteforældre, tanter og onkler.” Sådan lyder det fra psykolog Janna Sonne, som gør opmærksom på, at mange i omgangskredsen kan være både selektive og bagatelliserende i forhold til det, de ser og oplever.

”Hvis du er partner til en misbruger, kan du derfor komme ud for, at selv dine nærmeste familiemedlemmer har skygklapper på og fejer problemerne ind under gulvtæppet. Måske siger de, at det da ikke kan passe, hvad du fortæller, fordi de har da aldrig set din partner beruset, og han eller hun passer jo også sit arbejde.”

Basalt set handler fornægtelsen ifølge Janna Sonne om, at den nærmeste familie ikke ønsker, at det, de får at vide, er sandt. De ønsker ikke at se virkeligheden i øjnene, og på den måde vender de nærmeste omgivelser ryggen til problemet:

”Det er et meget stort problem, at der i misbrugsfamilier ofte er to meget forskellige verdener: Verdenen udadtil og verdenen indadtil.”

Hvis du som barn eller partner taler højt om de problemer, der er i jeres familie, kan du risikere at blive udnævnt til familiens sorte får. Det skyldes ifølge Janna Sonne den forstyrrede virkelighed, der er omkring misbruget:

”Hvis en mormor eller morfar skulle tage virkeligheden ind, ville de sandsynligvis opleve det som helt forfærdeligt. Når vi som mennesker bliver tvunget til at se virkeligheden i øjnene, har mange af os en tendens til at finde bortforklaringer. Måske siger vi, at det er jo også fordi, det er så hårdt for ham eller hende lige i øjeblikket.”

Berøringsangst
Der kan ifølge Janna Sonne være tale om kollektiv familiefornægtelse. Det kan blandt andet skyldes berøringsangst, men den nærmeste familie kan også holde sig tilbage, fordi det kan føles grænseoverskridende at blande sig i svigersønnens – eller svigerdatterens - alkoholvaner.

”Samtidig må vi også erkende, at en misbruger kan være helt ekstremt overbevisende, når han eller hun benægter alt og siger, at det kun handler om et enkelt glas rødvin sent på aftenen, når børnene er gået i seng", påpeger Janna Sonne og gør opmærksom på, at det kan være svært at forlade en misbruger, hvis I har børn sammen, og du ikke kan dokumentere, at han eller hun drikker. I den situation risikerer du nemlig, at heller ikke myndighederne tror på dig.

”Når samværet skal fastsættes, vil din alkoholiske ekspartner måske igen være meget overbevisende, når han eller hun benægter sit misbrug overfor myndighederne. Derfor bliver det ord mod ord, og dine børn risikerer at havne i en 7-7-ordning, hvilket kan være skadeligt for børnene.

Frygten for at begå fejl, angst og PTSD
I kortfilmen om Ida får vi indblik i, at Ida er bange for at begå fejl, fordi fejl kan udløse voldsomme reaktioner. Denne frygt kan forfølge barnet også som voksen. I Go’ morgen Danmark fortæller Alex Klemmensen, hvordan han stadig som voksen er bange for at begå fejl.

”Jeg er også bange for at stå frem, fordi jeg er bange for at sidde i den situation, hvor jeg er forkert eller fremstår som en fejl. Lige nu er jeg startet i terapi igen, fordi det betyder så meget i mit professionelle liv, at jeg er bange for at blive set som en fejl.”

Selv små fejl manifesterer sig næsten fysisk for Alex Klemmensen, så han føler sig kastet tilbage til sin barndom, hvor han frygtede at begå fejl, og det er ifølge landslederen for TUBA ikke det eneste ar, som børn i misbrugsfamilier kan få på sjælen:

”Over 56 procent af vores unge har PTSD-lignende symptomer. Det, at du kommer hjem og ikke ved, hvad der kommer til at foregå bag døren, betyder noget for dit psykiske alarmberedskab. Det kan give dårligt selvværd, angst, spiseforstyrrelser osv.”, siger han om de senfølgeskader, det har at vokse op med en misbrugende forælder. 

Kilder: TUBA.dk, TV2 Play og Powerkvinderne.dk

LÆS OGSÅ: