Gudeskønne dronning Kleopatra var en stærk og nådesløs leder

Den smukke dronning Kleopatra er mest kendt for sin skønhed, sit kærlighedsliv og for at bade i mælk. Men hun besad andre end disse traditionelt kvindelige dyder. Hun var en stærk kvinde, som styrede sit land i krig og fred, og i avisen New York Times bliver hun ligefrem beskrevet som en 'management-guru'

KleopatraKleopatra blev født 69 år f.kr. i Alexandria i Egypten. Allerede som 18-årig satte hun sig på tronen, og historien fortæller om en stærk kvinde, der udslettede sine modstandere og elskede sine mænd.

Egyptens dronning Kleopatra var både ambitiøs, smuk og stærk. Hun besteg Egyptens trone første gang som 18-årig sammen med sin bror, men mistede efter få år magten.

Imidlertid var Kleopatra ikke en kvinde, der accepterede et nederlag. Hun kæmpede med alle midler for at generobre lederskabet af faraonernes rige. I sin kamp om magten knyttede Kleopatra tætte bånd til nogen af romerrigets største personligheder. Båndende var både politiske og romantiske.

Selv om Kleopatra især er kendt for sin skønhed, havde hun ifølge den græsk-romerske præst og forfatter Plutark også sprognemme. Hun benyttede sjældent tolk, fordi hun kunne forhandle på udlændingenes egne sprog.

Kleopatra var som egyptisk hersker på krigsfod med det mægtige romerrige, men besnærede først den romerske kejser Julius Cæsar og siden hans våbenfælle, hærføreren Marcus Antonius. Hun skal have fået børn med dem begge.

En forførende kvinde
Det er primært kærlighedsforholdet mellem den romerske kejser Julius Cæsar og dronning Kleopatra, der har optaget sindene i verdenshistorien. Nogle anklager Kleopatra for at kysse sig til magten, mens andre siger, at det slet ikke var nødvendigt for hende, fordi hun i forvejen var så magtfuld.

Den romerske forfatter Lucan beskriver i årene efter Krisi fødsel, hvordan Kleopatra forførte Cæsar, med ordene: ”Der lå det kongelige par med Cæsar som hersker og spiste. Skamløst havde hun sminket sin ulykkebringende skønhed.”

Lucan beskriver Kleopatra så negativt, som han kan, og som det modsatte af en ærværdig, romersk kvinde. Blandt andet fortæller han, at Kleopatra bar en gennemsigtig kjole, og han påpeger, at en romersk matrone aldrig - som Kleopatra - ville ønske at herske over et imperium. Hun ville heller ikke pynte sig med en sådan ødselhed eller hengive sig til luksus som dyrebare perler eller silkeklæder. En romersk kvinde ville i stedet følge sine forfædres nøjsomme levevis. Og selvfølgelig ville hun – ifølge Lucan - heller ikke afsløre sin krop for en udlænding med henblik på at forføre ham.

Kleopatras store skønhed
Selv om Kleopatra er kendt for sin skønhed, har der også været stillet spørgsmålstegn ved, om hun egentlig var så smuk. For cirka 10 år siden dukkede der imidlertid en lille buste op af ørkensandet med dronningen Kleopatras ansigtstræk, kun let beskadiget at tidens tand, og nogle mønter med hendes billede. Fundene bekræfter dronningens skønhed, men spørgsmålet er, om hun bevidst bruge denne til at forføre Cæsar.

Forfatter Maria Helleberg sætter i sin roman ’Casar og Kleopatra’ spørgsmålstegn ved, om Kleopatra nu var så forførende klædt, da hun første gang mødte kejseren. Ifølge Helleberg blev hun smuglet ind til Cæsar, rullet ind i et rent ud sagt møgbeskidt tæppe, hun landede på alle fire, da hun blev rullet ud, måtte tørre sved og smuds og lus og lopper af ansigtet, før hun kunne se noget som helst.

Cæsar kunne til gengæld se alt. Og han så et magert, snavset, forpjusket pigebarn og udbrød ironisk:

»Jeg beder dronningen om at indlede forhandlinger, og så sender hun en udklædt skøge, der lægger sig på gulvet og hyler.«

En magtfuld kvinde
Selv om dronning Kleopatra mødte kritiske blikke, og selv om det er mere end 2.000 år siden, hun blev født, har hendes liv betaget historikere, historiefortællere og offentligheden.

Dronningens historie ressonerer på grund af det, hun repræsenterede i et så mandsdomineret samfund. I en æra, hvor Egypten blev udfordret af interne og eksterne stridigheder, holdt Kleopatra landet sammen og viste sig at være en mindst lige så magtfuld leder som nogen af ​​hendes mandlige kolleger. Alle mennesker i miles omkreds arbejdede for hende og berigede hendes skattekister. Hun havdedet administrative apparat og lange papirruller til at bevise det.  

Kleopatra var dronning og leder. Fra det øjeblik, hun vågnede, og til hun gik i seng, traf hun store militære, politiske, økonomiske og ledelsesmæssige beslutninger.

9 gode råd til kvindelige ledere
I en artikel i New York Times beskrives dronning Kleopatra som en ’management guru’, idet historieskrivningen viser, at hun styrede sit land ud fra kontante principper. Nogle af disse vil de fleste af os nok have det lidt svært med i dag rent moralsk, men måske er der alligevel inspiration at hente fra disse udtræk og konklusioner på dronningens lederskab: 

  1. Udslet dine modstandere: Det er fint at konkurrere, men det er bedre at udslette sine konkurrenter. Det lyder barskt, men en sådan adfærd var at finde i selv de bedste familier for lidt over 2.000 år siden.
  2. Kend forskel på business og pleasure: Hvis du vil forføre en mand, skal du stile højt. Kleopatra forførte det mest magtfulde mænd i militæret og fik børn med kejser Julius Cæsar og Markus Antonius. Samtidig ansatte hun assistenter, som ingen mand kunne blive jaloux på. Hun omgav sig med 'eunukker-, som frit oversat er kastrerede mænd.
  3. Sæt dig selv i scene: Lederskab handler også om selviscenesættelse. Hvis du vil være leder, skal du udstråle succes ved at gøre noget spektakulært ud af dig selv. Det handler om at skabe din egen stjernestatus i dit eget reality show.
  4. ’Go big’ eller ’go home': Kleopatra var ikke nogen sparsommelig eller ydmyg dronning. Hun rejste på en forgyldt pram med lilla sejl midt i en sky af røgelse. Hun lagde tæpper pyntet med roser. Hun var gavmild og overbragte storslåede gaver som perlebesatte skibe, gobeliner, heste og fakkelbærende etiopiske slaver.
  5. Undgå landkrige: Det virker som om, Kleopatra intuitivt har vidst, at landkrig er begyndelsen til enden. Alligevel valgte hun at finansiere Markus Antonius’s militære ekspedition til området øst for floden Tigris – et multietnisk og multikulturelt område med mange magtkampe. Antonius kom til kort overfor guerrilla-taktikker og mistede 24.000 mand i krigen. Kleopatra fik ham frigivet mod en løsesum.
  6. Lov for lidt og lever for meget: Kleopatra var flamboyant og leveringsdygtig i drama. Selv om hun havde en stor stab af tjenere, massører og andre til at servicere hende, begik hun ind imellem fejl og brød dermed med sine egne principper. Det skete blandt andet engang, hvor Kleopatra havde lovet den berømte romerske taler Cicero et manuskript – måske fra hendes bibliotek i Alexandria. Hun fik ikke leveret manuskriptet som lovet. Ingen har nogensinde betalt så høj en pris for en forglemmelse, for Cicero tilgav hende aldrig, og hun fik derved en fjende for livet.
  7. Hvis du ikke kan betale din gæld, kan du devaluere din valuta: Egyptens økonomi var dyster, da Kleopatra besteg tronen.Hun nedskrev valutaen med en tredjedel, holdt op med at udstede guldmønter og sænkede prisen på sølv. Derudover tænkte hun innovativt. Hun introducerede et møntsystem, hvor tallet på mønten – og ikke det materiale, den var lavet af – fortalte dens værdi. En af de nye mønter føltes måske let i hånden, men hvis Kleopatra sagde, at den var var 80 drakmer værd, så var den 80 drakmer værd.
  8. En vens ven kan godt være din fjende: Selv om Kleopatras charme skulle have været uimodståelig, og selv om hun tryllebandt mennesker omkring sig, lykkedes det hende ikke at charmere Herodes, kongen af Judaea. De var rivaler og kæmpede om venskabet med Rom.
  9. Du skal kontrollere fortællingen: Kleopatra forstod, at storytelling er lige så vigtigt, som det er at træffe en beslutning. Denne sandhed kan danske regeringsledere skrive under på, for det er nu engang lettere at forsvare et lovindgreb med ord som 'lømmelpakken' eller 'cafepenge' end blot ved fakta.

Kleopatras død
Efter at have lidt et knusende nederlag i hænderne på den romerske rival Octavian, begik Markus Antonius - der troede at Kleopatra var død - selvmord. Efterfølgende begik Kleopatra også selvmord. Hun blev 39 år. Efter hendes død den 12. august, 30 f.kr., blev Kleopatra begravet sammen med Antonius på et sted, der endnu ikke blev opdaget. 

Kilder: