Majken Matzau, psykolog og stressekspert: Kvinde - vink farvel til stress i dit liv

Du er fantastisk, præcis som du er! Du er perfekt. Du er storslået, fuldendt og hel - i dig selv. Du behøver ikke at gøre noget for at gøre en forskel. Du gør det allerede... bare ved at være dig.   

"Kuren mod stress er ro.
Ikke personlig udvikling."

Det mener Majken Matzau, der er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet, og autoriseret af Dansk Psykolognævn.

Majken er en erfaren erhvervspsykolog og stressekspert, og har siden 1997 udført erhvervsrettet psykologarbejde og konsulentopgaver samt udviklet og ledet organisations- og lederudviklingsprojekter for en lang række nationale og internationale virksomheder.

Hun har gennem en årrække uddannet en lang række behandlere på sine egne stresscoach-uddannelser og er en efterspurgt underviser, forfatter og foredragsholder.

Majken Matzau er blandt andet forfatter til den anmelderroste bog Stresscoaching - Coaching i grænselandet, som udkom på Børsens Forlag i efteråret 2009, hvis metoder har skabt nye og mere effektive tilgange til at arbejde med stress, ledelse og coaching i dansk erhvervsliv.

Majken fungerer endvidere som stressekspert og kommentator indenfor coaching, stress og lederskab for bla. Berlingske Business, Børsen, og Danmarks Radio. Majken har også fungeret som brevkasseredaktør samt er forfatter til en lang række artikler om coaching, stress, meditation og personlig udvikling på BT.

Majken har internationale efteruddannelser i narrativ terapi v. Michael White (Adelaide), samt fra KCC (London) og DISPUK (DK), og trækker på den systemiske procespsykologi såvel som på den dynamiske organisationspsykologi. Majken trækker endvidere på en mangeårig baggrund indenfor meditation, holistiske stressteknikker, og transpersonlig psykologi.

Majken har tidligere været ansat blandt andet som chefkonsulent i Green & Andersen Erhvervspsykologer, HR Partner i Novo Nordisk samt Leadership Development Consultant i Mobilix-Orange. Majken er en inspirerende og innovativ underviser og coach, og at komme i “den varme stol” hos Majken beskrives som en transformerende oplevelse af Majkens kunder.

Majken er udover at være forfatter til bogen Stresscoaching – Coaching i grænselandet derudover forfatter til en lang række kapitler i øvrige bøger og til bogen "Rigtige mænd går også i sort", som hun har skrevet sammen med ernæringsekspert Umahro Cadogan. 

Majken har i 2012 udgiver bogen 'Stressfri på 12  uger eller mer'' sammen med Christina Bølling. 

Matzau.dk