Psykisk vold

Psykisk vold: "Jeg troede ikke, at sådan nogle mænd fandtes i virkeligheden"

FORTÆL DIN EGEN HISTORIE: Louise kunne allerede fra starten mærke, at der var noget galt. Alligevel valgte hun at gifte sig med en mand, som havde et frygteligt temperament og et let omskifteligt humør. Det blev begyndelsen på et mareridt, som endte med, at hun måtte flygte med sin søn

vred mand dreamstime xs 20438693

Af Louise, der har været udsat for psykisk vold

Jeg var midt i en tung sorgproces, da jeg mødte min mand for første gang. Med få års mellemrum havde jeg mistet tre af mine nærmeste. Det eneste, som holdt mig oppe, var, at jeg skulle tage min uddannelse færdig og bruge tid på min elskede søn.

Set i bakspejlet er der ingen tvivl om, at jeg valgte at overhøre min intuition, da jeg mødte ham. Allerede på vores tredje date flippede han voldsomt ud over en af mine venner, fordi han sendte sms'er til mig. Jeg blev ked af det og valgte at gå ud på toilettet for at knibe en lille tåre. Jeg forstod ikke helt, hvorfor han blev så vred. Hans omskiftlige humør viste sig allerede der, for da jeg kort tid efter vendte tilbage fra toilettet, var han den søde og rare mand igen.

Han friede hurtigt
Han havde rigtig travlt med at flytte ind hos os, og det var som om, han allerede fra første færd tog styringen. Jeg havde ikke noget at skulle have sagt. Jeg prøvede i al den tid, hvor vi var sammen, at sætte tempoet ned, men han godtog det aldrig. I min sorg havde jeg ikke overskuddet til at sige "nok er nok", og ”det bliver, som jeg vil have det”. Jeg gav ham lov til at køre løbet, desværre.
Kort tid efter at han var flyttet ind, fik han rigtig travlt med, at vi skulle giftes og have barn sammen. Jeg, som ellers altid har vidst, hvad der er rigtigt og forkert, blev forført af hans søde ord om, hvilket fantastisk menneske, han så i mig. Jeg overså alle de faresignaler, som indimellem dukkede op, når han blev vred.

Desværre går jeg med til at blive gift kun to måneder efter, at vi har mødt hinanden. Jeg prøver at sige nej, men han accepterer det ikke. Til sidste siger jeg ja, selv om min intuition siger nej. Jeg er dødforelsket i ham, og på det tidspunkt kan min hjerne ikke forestille sig, at en mand med lige præcis den stilling, som han havde, kunne finde på at udnytte os og andre mennesker på den måde, som han gjorde. Men jeg tog fejl - grueligt fejl!!

Da vi har været gift i tre måneder, får han charmeret sig til et nyt job. De første tre måneder af vores ægteskab havde han ellers ligget i sengen uden at foretage sig noget som helst. Det var allerede i denne periode, at jeg begyndte at få mistanke om, at der var noget rivende galt. Burde han ikke være lykkelig forelsket sammen med mig, når nu vi var blevet gift?

Kontrol og jalousi
Efter kort tid begynder han at kontrollere mig. Det sker eksempelvis, når jeg skal til frisøren. Han er der som en høg og holder øje med, om jeg nu også går derhen. Det var som om, han ikke stolede på mig, selv om jeg ikke havde givet ham grund til andet. Hans mistillid gjorde mig mere og mere ked af det.

Da vi har været gift i ni måneder, skal min søn konfirmeres. Her viser min mand for første gang, at han er sygeligt jaloux på min søn. Jeg havde sparet rigtig mange penge sammen til min søns konfirmation. Nogle af pengene ville jeg bruge til at købe nye møbler til ham i konfirmationsgave. Det ”trickede" min mand. Han mente, at jeg skulle købe nogle billigere møbler til min søn. På selve konfirmationsdagen fik min søn al opmærksomheden, selv om min mand gjort alt, hvad han kunne for selv at tiltrække sig opmærksomhed. Hver gang min søn og jeg havde det sjovt, måtte det ikke være uden ham. Han ville være med i alt, hvad vi foretog os. Problemet var bare, at han ikke forstod vores humor eller vores livsstil med en rolig hverdag.

Det blev værre og værre
De sidste ni måneder før min søn og jeg bliver nødt til at flygte, begynder det at gå alvorligt ned ad bakke. Min mand lader i det små sine aggressioner gå ud over mig. To en halv måned, før vi flygter, lader han også sine aggressioner gå voldsomt ud over min søn. Han råber og skriger ham op i hans åbne ansigt. På det tidspunkt er det umuligt både for mig og for andre at komme i dialog med min mand. Det bliver den værste tid i vores liv. Min mand sov aldrig. Når han engang imellem var hjemme, manipulerede og provokerede han os så groft, at jeg var sikker på, at vi nok ikke ville overleve til sidst. Jeg prøvede at komme imellem min mand og min søn for at beskytte min søn, når han var efter ham. Det blev bare værre og værre, og jeg anede ikke mine levende råd. Jeg var magtesløs og handlingslammet.

Flugten
To dage før vi flygter, bliver min mands psykiske vold til fysisk vold. Det var det værste mareridt for mit vedkommende, og samtidig var det dråben: Han slog min søn i gulvet, så han fik en kæmpe flænge i benet. Det blødte ud over det hele, så han måtte på skadestuen. Min mand råbte til mig, at min søn "selv var skyld i det, den psykopat". Oplevelsen fik mig til at miste alt for den mand. Jeg var klar over, at vi skulle væk, men hvordan?!

Den aften, hvor vi flygtede, fik han igen et uhyggelig voldsomt raserianfald. Jeg troede ikke, at den slags mennesker fandtes i virkeligheden. Heldigvis hørte alle mine naboer, hvordan han gik amok. De kom farende, efter at han havde taget sin bil og var kørt sin vej. Naboerne var klar over, at vi skulle væk i en helvedes fart. De havde bemærket hans ekstremt aggressive temperament og voldsomme adfærd de seneste måneder.

Væk kom vi, og her to et halvt år efter, er jeg stadig dybt taknemmelig for, at naboerne hjalp os. Uden dem havde vi måske slet ikke været her i dag.

Luise vil gerne være anonym, og derfor er navnet ændret. Hvis du også gerne vil dele din historie om psykisk vold med andre, er du velkommen til at sende en Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi garanterer også dig 100 procents anonymitet.