Hvordan kommer vi over kriser, utroskab, skilsmisse, manglende sexlyst og jalousi? Kan vi forblive selvstændige individer og samtidig blive bedre til at vokse sammen i parforholdet?

Efterhånden lyder det næsten som en floskel: Kvinder skal rumme det hele og på en gang være kærester, mødre, husmødre, veninder, karrierekvinder, balancerede, økonomiske, unge, smukke – listen er nærmest uendelig. På trods af, at vi multitasker i overgear, er glansbilledet svært at fylde ud, og presset kommer i høj grad fra os selv.

I mere end ti år har journalist Helle Kjærulf skrevet artikler om kvinders liv – hovedsageligt til Alt for damerne. Hun har gennem samtaler med en lang række eksperter erfaret, hvordan vi kan ændre på det, som vi ikke er tilfredse med i vores liv. Det er deres viden – krydret med personlige oplevelser og iagttagelser – hun giver videre i denne bog.

Bogens fokus er parforhold, men jo bedre vi er til at leve, des bedre er vi til at være i vores parforhold, og derfor handler bogen også om personlig udvikling. Det er gang på gang blevet hævdet, at parforholdet er det sted, hvor vi har størst mulighed for at udvikle os som mennesker. Hvis vi altså vil og tør. Begrænsningen ligger i os selv, så det er der, vi skal tage fat. Uanset hvor du er i dit liv – om du er single, har været i et parforhold i årtier, er nyforelsket eller på skilsmissens rand – vil du kunne lære noget om dig selv.

Forfatterinfo: Helle Kjærulf er uddannet journalist fra Danmarks Journalist Højskole i 1996. Hun arbejder som freelancejournalist for magasiner, fagblade og aviser og skriver især om psykologi, sundhed, sex og samliv, alle aspekter af kvindeliv, børn og unge, pædagogik, skoleledelse m.m. Tidligere er hun uddannet programmør og zoneterapeut. I dag er hun desuden udøvende billedkunstner.

Udgivelsesår: 2008, Frydenlund

Skriv en anmeldelse

Note: HTML er ikke oversat!
    Dårlig           God

Guldkorn til kampklare kællinger - om parforholdets veje og vildveje

  • Varenr.: 009
  • Lagerstatus: På Lager
  • 250,00 DKK

  • Eks. moms: 200,00 DKK

Relaterede Produkter

Kvinder med power og pondus - en guide til gennemslagskraft
Lær at løse konflikter

Lær at løse konflikter

231,25 DKK Eks. moms: 185,00 DKK

Slap bare af! Ingen forældre er perfekte

Slap bare af! Ingen forældre er perfekte

230,00 DKK Eks. moms: 184,00 DKK

Tags: bøger