NY BOG PÅ VEJ: Succes hos kvinderne - få fat i det store vækstmarked
Anne-Mette Barfod udgiver i 2023 bogen 'Succes hos kvinderne - få fat i det store vækstmarked'. Bogen stiller skarpt på, hvordan virksomheder og organisationer kan styrke relationerne til kvinderne til gavn for bundlinjen
FEMALE RELATIONS: Kvinder uddanner sig som aldrig før og har overhalet mændene på de fleste videregående uddannelser både i Danmark og globalt.
Samtidig viser internationale undersøgelser, at kvinder har indflydelse på op mod 80 procent af privatforbruget.
Det gør kvinder til en økonomisk og politisk magtfaktor nu og i fremtiden, hvor kvindefrigørelsen krydser landegrænser og er en global megatrend.
I bogen 'Succes hos kvinderne - få fat i det store vækstmarked' stiller Anne-Mette Barfod skarpt på, hvordan virksomheder, foreninger og organisationer kan forbedre bundlinjen ved at styrke relationerne til kvinderne via PR, kommunikation og forretningsudvikling.
Anne-Mette er cand.polit og stifter af Powerkvinderne. Hun har fokus på kommunikation til kvinder og på kvinders styrke og stigende magt og indflydelse i privatlivet, erhvervslivet og samfundsøkonomien.
Læs mere om Anne-Mette Barfod her >>