Hvornår er dit forhold så slemt, at det bedste du kan gøre, er at pakke din kuffert

Hvis du er udsat for psykisk vold, ved du, hvor forfærdelig hverdagen med din partner kan være. Alligevel vælger du måske at holde ud i håb om bedre tider i stedet for at spørge dig selv: "Hvornår har jeg egentlig fået nok?"

Retro biler

Kvinder - og mænd - i psykisk voldelige parfold er ofte i tvivl: Skal de give forholdet endnu en chance, eller skal de tage deres gode tøj og gå. Ofte finder voldsudsatte gode grunde til at holde ud sammen med deres psykisk voldelige partner. De vælger at blive, indtil børnene er blevet større, indtil deres økonomi er blevet bedre, eller indtil forholdet måske bliver endnu værre, så de føler sig overbeviste om, at bunden er nået.

Ifølge den britiske coach Annie Kaszina, der er forfatter til bogen ’Elsker du en tyran?’, er det ikke nogen god ide at holde ud – hverken af hensyn til børnene, økonomien eller håbet om bedre tider:

  • Hensynet til børnene: Hvis du vælger at blive sammen med din partner af hensyn til børnene, skal du være opmærksom på, at den psykisk voldelige partner typisk er selvoptaget, kontrollerende og humørsyg, og at denne adfærd har skadelig indflydelse på dine børn.
  • Hensynet til økonomien: Hvis du vælger at blive sammen med din partner, fordi du føler, at du ikke har råd til at gå, må du vide, at en psykisk voldelig partner systematisk dræner dig både følelsesmæssigt - og økonomisk. Den psykisk voldelige partner sikrer typisk sig selv økonomisk, mens din økonomi risikerer at kuldsejle. Du kan derfor skyde genvej til en sundere økonomi ved at forlade din partner.
  • Håbet om bedre tider: Hvis du vælger at blive sammen med din psykisk voldelige partner i håb om bedre tider, vil du blive slemt skuffet. Al erfaring viser, at forholdet typisk kun bliver værre og værre. Hvis du vælger at blive, vil det derfor kræve, at du hele tiden sænker dine forventninger til forholdet og tager til takke med stadig  mere ulykke.

Annie Kaszina har selv levet 20 år i et psykisk voldeligt parforhold. I mange år gik hun og ventede på et tydeligt 'tegn' på, at det klogeste ville være at bryde ud af forholdet:

”Problemet var, at jeg ikke vidste, hvilke tegn, jeg skulle kigge efter. Derfor overså jeg temmelig mange tegn”, lyder det fra den britiske coach og forfatter. Set i bagklogskabens klare lys anbefaler hun i dag kvinder i psykisk voldelige parforhold at holde øje med disse tegn og alvorlige alarmklokker:

  • Din personlige sikkerhed er i fare
  • Dine børns fysiske eller psykiske tryghed er truet
  • Du begynder at opgive dig selv
  • Du føler ikke, at du magter mere
  • Du fortæller dig selv, at du er værdiløs og ikke værd at elske
  • Du tror, at du er heldig, at du har din partner, fordi du ikke kan forvente mere af livet
  • Dine venner og og familie er trætte af at høre dine beklagelser over ham – og samtidig lægge øre til, at du undskylder hans opførsel.

De fleste kvinder i psykisk voldelige forhold har - ifølge Annie Kaszina - haft ovenstående oplevelser tusindvis af gange, før de til sidst vælger at forlade deres psykisk voldelige partner. Alligvel er det Kaszinas erfaring, at mange kvinder vælger at ignore stribevis af øjeblikke med klarsyn. I stedet for at tage konsekvensen og gå lader alt for mange kvinder sig trække igennem store mængder af ulykke - alt sammen i forsøget på at give forholdet en sidste chance. Til sidst løber de tør for grunde til at blive i forholdet.

Ifølge Kaszina lader mange kvinder sig alt for meget byde, fordi de har en misforstået tro på, at de vil være både smukt og romantisk at vække forholdet til live fra de døde.  Den britiske coachs erfaring - efter at have hjulpet mange tusinde kvinder  - er, at det er en dødssejler at kaste energi, tro og håb i et psykisk voldeligt forhold.

Tydelige tegn på at du skal forlade din partner
Ifølge Annie Kaszina er der mange pejlemærker og tydelige tegn på, hvornår tiden er kommet til at forlade et psykisk voldeligt parforhold:

  • Når I har de samme skænderier igen og igen, hvor din partner opfører sig nedladende over for dig.
  • Når du føler dig utryg, fordi du ved, at din partner når som helst kan finde på at overrumple dig.
  • Når alt hvad der sker – og ikke sker – er din skyld.
  • Når du føler dig isoleret og oplever, at din partner ikke støtter dig.
  • Når han misbruger din tillid på alle mulige måder.
  • Når han overtræder dine grænser - psykisk eller fysisk.
  • Når du føler dig bundulykkelig det meste af tiden.
  • Når udsigten til at tilbringe et årti – eller flere – i samme trummerum gør dig skrækslagen.

Hvis du genkender blot et af disse tegn, har du ifølge Annie Kaszina en rigtig god grund til at pakke dit gode tøj og gå. Hvis du er udsat for psykisk vold, vil alle tegnene sandsynligvis være til stede i dit liv.

I stedet for at analysere og overveje, om du skal gå, kan du med fordel flytte fokus til, hvordan du kommer væk, lyder det fra Kaszina. Hun anbefaler, at du tager følgende syv skridt, som ikke nødvendigvis er nemme:

  1. Erkend, at du er udsat for psykisk vold, og at du aldrig vil være i stand til at forandre forholdet, så det bliver sundt.
  2. Læg en plan for, hvordan du og dine børn kan komme sikkert væk. Spild ikke din tid på dialog med din partner. Han er ikke en moden voksen. Derfor skal du holde op med at forvente, at han vil opføre sig modent.
  3. Lad være med at lytte til ham, hvis han forsøger at holde på dig. Måske siger han noget i stil med: ”Skat, jeg er virkelig ked af det. Jeg skal nok forandre mig. Jeg elsker dig. Omsider forstår jeg, hvad jeg har gjort, og fra nu af vil jeg gøre det anderledes.” Han vil ikke forandre sig. Det vil han virkelig ikke.
  4. Sæt dig grundigt ind i, hvordan et psykisk voldeligt parforhold fungerer, så du forstå, hvorfor du har hængt fast i det så længe.
  5. Stop med at tage ansvaret for, at forholdet ikke fungerer. Du skal med andre ord ikke martre dig selv og fortabe dig i alle de fejl, du nogensinde har begået. Den del af dit liv som ’fejlfinder hos dig selv’ er et afsluttet kapitel.
  6. Vær god mod dig selv og invester tid i din egen helbredelse. Brug tid på at finde hoved og hale i dit eget liv. Giv dig selv tid til at finde balancen.
  7. Gør alt så let som muligt for dig selv og søg hjælp, så du kan genopbygge dit liv og dit selvværd.

Køb Annie Kaszinas bog ’Elsker du en tyran?’ i pdf-format >>

Powerkurser Rosie

Psykisk vold briller annonce

Positiv kommunikation annonce

Womenomics annonce

Stereotyper annonce

Facebook site . annonce

Pengepsykologi og partnervold annonce

Presseklip annonce