Vi skal allesammen tage ansvar for at bekæmpe partnervold 365 dage om året

Den 10. december er sidste dag i kampagnen '#16dagesaktivisme', hvis formål er at gøre opmærksom på og bekæmpe vold mod piger og kvinder. Imidlertid er 16 dage ikke nok. Vi skal ifølge Katrine Skov arbejde for at stoppe kønsbaseret vold 365 dage om året

Katrine Skov 2021

Af Katrine Skov (S),
formand for Psykiatri og Handicap &
næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe

10. december 2021

En ud af tre kvinder og piger verden over er udsat for vold. Voldsudøveren er typisk det menneske, som burde stå dem nærmest. Kvinder og børn er udsat for vold i alle sociale lag, og nogle af dem endda i mange år.

Kampagnen ‘16 Days of Activism against Genderbased Violence’ varer fra den 25. november til i dag, den 10. december. Disse to datoer er ikke tilfældigt valgt, idet den 25. november er FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, mens den 10. december er dagen for Menneskerettigheder. FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder blev vedtaget den 10. dember 1948.

Menneskerettigheder handler grundlæggende om retten til at være fri, sikker og blive respekteret. Den første kampagne med 16 dages aktivisme var i 1991, og formålet var at forbinde vold mod kvinder med menneskerettigheder. Kampagnen lancerede en underskriftsindsamling, som tusindvis af aktivister over hele verden underskrev. Dermed blev vold mod kvinder sat på dagsordenen ved verdenskonferencen om menneskerettigheder i 1993 i Wien i Østrig.

Vi skal stoppe kønsbaseret vold hver eneste dag
Det er slet ikke nok med 16 dages aktivisme mod vold. Spørgsmålet er derfor, hvad vi hver især kan gøre i vores liv, vores hjem og i lokalsamfundet både i dag og hver dag hele året rundt? Hvordan bliver vi alle til aktivister mod vold - ikke kun i 16 dage, men i 365, med målet om at stoppe kønsbaseret vold?

En af metoderne er at tale højt om volden. Sig det højt! Uanset hvor du er, så tal om den vold, der hver dag rammer kvinder og mænd over hele verden. Alle skal i endnu større omfang tale om volden i deres eget liv, i familien, i nabolaget, i lokalsamfundet og i hele samfundet.

Vi skal lære piger og kvinder at tale højt om volden. Og vi skal forstå, at voldskulturen ikke kun påvirker kvinder og LGBT-personer, men også mænd. Hvis du selv har oplevet vold, så fortæl om dine oplevelser. Selv om du ikke har oplevet vold, kan du stadigvæk være med til at gøre opmærksom på den. Hvis du hører personer fortælle deres historie om vold, så lyt til dem, tro på det, de siger og spørg, hvad du kan gøre. Måske kan du hjælpe vedkommende med at komme ud af situationen.

Oplys de næste generationer om vold
Det er vigtigt at oplyse meget mere om den vold, der findes i samfundet. Vold mod kvinder er et komplekst problem, så der er mange steder, vi kan sætte ind. Diskrimination i vores samfund begynder med manglende oplysning og viden. Hvis vi skal ændre kulturen, skal vi undervise børn og unge i ligestilling - og bevidstgøre de unge, så de bliver mere ansvarlige, når de vokser op.

Der bør indføres læreplaner om vold og ligestilling mellem kønnene i skoler og på gymnasier. Vores måde at opdrage vores børn på afgør, om de bliver gode samfundsborgere, der behandler andre med værdighed og respekterer deres menneskerettigheder.

Det kan være svært at forstå andres oplevelser og acceptere dem, måske især i fællesskaber og kulturer, der er anderledes end os selv og forankret i andre traditioner. Hvis vi skal ændre folks tankegang om ligestilling og kønsbaseret vold, så skal vi starte med at lytte til andre, identificere det, vi savner i deres perspektiver og gå i dialog med dem med henblik på at engagere dem.

Vi skal lære vores døtre og sønner om vold mod kvinder og sprede opmærksomhed blandt venner, kolleger og på sociale netværk. Støt de udsatte, for vi kan alle gøre en forskel, og det starter med os selv.

Du kan også gøre en forskel
Vi kan "slå alarm", hvis vi hører skrig eller gråd i lejligheden ved siden af og du kan ringe til politiet og andre myndigheder, række ud til offeret, trøste og lytte til hende. Vi skal lade være med at give offeret skylden. For vi skal ikke ligge under for myten om, at det er kvinden, der har provokeret sin mand eller partner, voldtægtsmand, voldsmand.

Det er vigtigt at forstå, at mænd og kvinder ikke er lige udsatte, og at ingen kvinde er skyld i at være et offer for vold. Der er ikke noget, der retfærdiggør tæsk, psykisk vold eller chikane.

Alt for mange kvinder i Danmark oplever partnervold. Det sker i alle sociale lag, at kvinder og børn er udsat for vold af den, der i virkeligheden burde stå dem nærmest - nogle endda i mange år.

Det kræver voldsfaglig viden, hvis kommunale medarbejdere skal opdage volden. Lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og sagsbehandlere skal vide mere om, hvad de skal se efter, og hvordan de kan spørge ind til volden, hvis de oplever tegn på mistrivsel, og tegn på, at noget ikke er, som det skal ære.

Vi skal kende voldsdynamikkerne
Hvis vi skal komme volden til livs, er det afgørende, at der er uddannet personale med viden om vold og voldens dynamikker. Som ny formand for Psykiatri og Handicap og næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe vil jeg bruge min indflydelse på at sikre, at vores kommune yder den bedst mulige støtte og hjælp til de alt for mange kvinder og børn i kommunen, der lever med vold.

Og det samme gælder naturligvis, hvis der er mænd, der oplever vold.

Slut dig til #OrangetheWorld og 365 dages handling.

Kilde: UNwomen.org