Jurastuderende Mathilde Colbjørn Holst nægter at lære huslige færdigheder og bruger sin uduelighed som en bevidst strategi mod den skæve arbejdsfordeling i hjemmet. I den bedste af alle verdener ville alle mænd påtage sig deres del af husholdningsarbejdet, men indtil da er sjusk og uduelighed i køkkenet vejen frem i kvinders kamp mod mental load
9. maj 2025
Af Anne-Mette Barfod
"Jeg har brændt pasta på med vilje, hældt mælk i en elkedel og ødelagt en mikrobølgeovn ved at lægge et skærebræt ovenpå det, så lortet brændte sammen på grund af manglende ventilation. Jeg har sågar formået at glemme at komme bagepulver i en kage, som til min store overraskelse ikke hævede under bagningen."
Det skriver jurastuderende Mathilde Colbjørn Holst i et debatindlæg i Politiken. Her opfordrer hun kvinder til at undlade at påtage sig alt det trivielle husarbejde og mental load, hvis manden, kæresten eller samleveren ikke tager sin del af det fælles ansvar. Argumentet er simpelt:
"Hvis ikke den enkelte kvinde aktivt vælger at undlade at lave husligt arbejde, sker der ikke nogen ligestillingsmæssig revolution i hjemmet."
Hvis manden ikke tager over frivilligt
"I den ideelle verden ville den skæve fordeling af arbejdsbyrden i hjemmet blive vendt, ved at flere mænd ad frivillighedens vej tog mere over", skriver Mathilde Colbjørn Holst, som ud over at studere jura også er næstformand i Liberal Alliances Ungdom København. Hun påpeger i den sammenhæng, at hun altså ikke har fritid nok til at kokkerere i køkkenet, mens hun venter på den ændring.
"Jeg er mildest talt uduelig i et køkken, og jeg bærer det som en hædersmedalje. Jeg har en Michelin-stjerne i at undgå gastronomisk udfoldelse", skriver hun. Hun ser det som en vigtig, feministisk kamp, at kvinder ikke påtager sig hovedparten af husarbejdet.
"I en tid, hvor der bliver talt op og ned ad stolper om mental load og kvinders huslighed og mænds mangel på samme, undrer det mig, at denne løsning ikke er blevet præsenteret. Kvinder bør afstå fra at lave husligt arbejde – måske aktivt vælge ikke at tilegne sig de færdigheder, således at en mand aldrig kan forlade sig på, at de udfører det arbejde."
Rød karry og den ideelle verden
At lade maden brænde på, lade støvet samle sig og vasketøjsbunkerne vokse kan være en politisk strategi. Derfor kan du med god ret kalde det "ligestillingsaktivisme", hvis moster Oda spørger, hvorfor du ikke har vasket gulvet. Det er ikke fordi, familien ikke skal have mad, men fordi der er mange trivielle opgaver forbundet med at være husmor, blandt andet at støve af og stå for hverdagsmaden, mens manden disker op ved grillen i weekenden. Det påpeger Mathilde Colbjørn Holsti et interview i Radio IIII om emnet.
Og lad os være ærlige – det er da befriende med nogen, der tør indrømme, at de hellere vil kæmpe for ligestilling end for den perfekte bechamelsovs. Der er intet galt med den perfekte bechamelsovs, hvis den, der producerer den, gør det med glæde og uden pres. Men lad os i den sammenhæng minde os selv om, at ingen nogensinde har fået Nobels fredspris - eller en god pensionsopsparing - for at stege tofu til perfektion hjemme i køkkenet.
Mathilde Colbjørn Holst har ifølge sit indlæg i Politiken ikke planer om at gå og vente på de mænd, der ikke løfter deres del af arbejdet i hjemmet. I stedet for at være den perfekte husmor, har hun ganske givet meget at bruge sin tid på - ligesom mange af os andre - og samtidig er der mange måder at realisere sig selv på:
"Jeg har simpelthen meget svært ved at forestille mig den kvinde, der opnår sin store selvrealisation ved en velkokkereret rød karry."
Radio IIII har interviewet Mathilde Colbjørn Holst. Hør hele interviewet her (cirka 12 minutter inde) i programmet, hvor en mandlig journalist gør sit yderste for at få hende til at sige, at det er en radikal løsning. Det lykkes ham trods gentagne forsøg ikke.
