Når en kvinde flygter fra vold, bør hverken myndigheder eller banker trække tæppet væk under hende økonomisk. Danske A-kasser, HK Stat og LOKK viser vejen med forslag om at ændre dagpengesystemet. Det er på tide, at banker, fogedret, skifteret, Gældsstyrelsen, inkassobureauer, advokater og kommuner m.fl. følger trop
25. november 2025
Af Anne-Mette Barfod
I dag markerer vi FN's Interionale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. I anledning af dagen har A4 Beskæftigelse bragt et debatindlæg under overskriften "Systemet svigter, når kvinder på flugt fra vold mister retten til dagpenge". Indlægget er skrevet af Ulla Moth-Lund Christensen, næstformand i HK Stat, Laura Kirch Kirkegaard, direktør i LOKK - Landsorganisationen af Kvindekrisecentre og Anita Vium Jørgensen, direktør i Danske A-kasser.
I indlægget peger de på, at en kvinde, der må forlade sit job for at flytte på krisecenter med sine børn, kommer i karantæne i dagpengesystemet. Som eksempel bruger de Anna, som er et opdigtet navn, men hendes historie er taget fra virkeligheden:
"Anna får hjælp på krisecenteret, men får samtidig hevet tæppet væk under sig økonomisk. Fordi hun selv har sagt op, mister hun retten til dagpenge i tre uger. Det betyder, at Anna mister op til 17.357 kroner – penge, hun skulle have brugt til mad, husleje og sine børns hverdag."
Stor ros til Danske A-kasser, HK Stat og LOKK
Danske A-kasser, HK Stat og LOKK fortjener stor ros. De har på tværs af fagligheder taget et vigtigt og modigt skridt ved at kræve, at dagpengesystemet ikke længere skal straffe mennesker, der er nødt til at flygte fra vold. Og tværfaglighed er netop det, der skal til for at gennemskue økonomiens rolle, når vi taler partnervold.
At forvente, at en voldsramt kvinde både flygter, beskytter sine børn og samtidig lever op til et sanktionssystem - designet til helt andre situationer - er ikke bare urimeligt, men også et systemsvigt.
Indlægget i A4 Beskæftigelse er derfor en vigtig milepæl, men problemerne stopper ikke her. Voldsudsatte bliver uforvarende straffet økonomisk - også i mange andre sammenhænge. Årsagen er, at myndighederne og den finansielle sektor hverken har viden om eller blik for økonomiens betydning for voldsudsatte.
Vi skal tænke tværfagligt
Hvis vi som samfund virkelig mener, at voldsudsatte skal kunne bryde fri uden at blive straffet, er det nødvendigt, at den samme tankegang, som de tre organisationer lancerer, breder sig som ringe i vandet – til skifteretten, Gældsstyrelsen, fogedretten, inkassobureauerne, banker og kreditinstitutter m.fl.
I min bog 'Økonomisk partnervold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel' beskriver jeg, hvordan voldsudsatte rammes af økonomisk vold både i parforholdet og mange år efter bruddet.
En vigtig årsag er, at alt for få fagprofessionelle i dag har viden om, hvad økonomisk partnervold er – og hvor stor en rolle økonomien spiller, når man skal forlade en voldelig partner. Derfor ender voldsudsatte ofte som jaget vildt i myndighedernes bestræbelser på at opkræve udeståender og straffe skyldnere med høje renter, sagsanlæg og gebyrer.
Økonomisk vold er livsødelæggende
Økonomisk vold er en form for kontrol, hvor en partner begrænser, overvåger eller overtager styringen af den andens penge, økonomi og handlefrihed. Det kan ske åbent eller skjult – og ofte sammen med psykisk eller andre former for vold.
Uden penge er det utroligt svært at bryde fri af volden og starte et nyt liv. Værre bliver det, hvis den voldsudsatte kommer ud af forholdet med gæld, for så kan systemet uforvarende komme til at forlænge volden. Det kan være i skifteretten, hvor bodelingen trækker ud i årevis, fordi voldsudøveren forhaler sagen, så den voldsudsatte ikke har adgang til sine penge.
Samtidig viser en rapport om økonomisk vold fra Tænketanken Justitia, at mange voldsudsatte døjer med en gæld, som de enten er blevet presset til at optage, eller som voldsudøveren måske har optaget i deres navn ved at misbruge deres MitID. Justitia opfordrer til, at det skal være lettere for voldsudsatte at få gældssanering. Gæld kan holde den voldsudsatte i permanent økonomisk stress. Og mens fysisk vold handler om slag, skub og spark, kan den kvinde - eller mand - der er udsat for økonomisk vold blive slået omkuld at krav og trusler fra alt fra banker til fogedret, inkassobureauer og Gældsstyrelsen. På den måde kan volden fortsætte i årevis efter bruddet via organisationer med stærke muskler.
Vi er forpligtet af Istanbulkonventionen
Vi er ifølge Istanbulkonventionen forpligtet til at beskytte kvinder, som er udsat for vold. Det gælder også økonomisk vold, som specifikt er nævnt i teksten. Alligevel lever mange voldsudsatte i et økonomisk jerngreb.
Efter at min bog er udkommet, bliver jeg kontaktet af mange, som er udsat for økonomisk vold. Så sent som i går talte jeg med en kvinde, som ingen penge har. Hun kan nemlig hverken få kontanthjælp, hjælp til indskud i en bolig eller boligsikring, fordi hun har formue. Problemet er bare, at formuen er fastfrosset i det hus, hun ejer sammen med sin eksmand, fordi bodelingen trækker ud i årevis. Hun står derfor reelt på gaden med sine børn, hvis ikke det var, fordi hun kunne bo hos en veninde. I sådanne sager er der behov for akut økonomisk hjælp fra kommunen, indtil hun får sine egne midler, kommer til kræfter og finder et job.
Vi har længe sagt, at vold er et samfundsansvar. Nu er tiden kommet til at stille skarpt på økonomien. Tidligere på måneden besøgte jeg justitsminister Peter Hummelgaard (S) for at drøfte økonomisk partnervold. Jeg forærede ham et eksemplar af min bog sammen med en opfordring til, at økonomisk vold skal have sin egen, selvstændige paragraf i straffeloven. Det er nødvendigt, hvis vi skal styrke fokus på den form for vold.
På denne FN-dag er budskabet derfor enkelt: Et liv i sikkerhed kræver også økonomisk sikkerhed.
