Økonomisk partnervold rammer socialt udsatte borgere, men også kvinder og mænd med job, uddannelse og netværk. Det er mennesker, som er vant til at klare sig selv. Mange af dem kontakter aldrig et krisecenter, fordi de ikke ser sig selv som voldsudsatte
Der findes en sejlivet forestilling om, at økonomisk partnervold først og fremmest rammer mennesker, der i forvejen er socialt udsatte. Mennesker uden uddannelse, uden netværk og uden økonomisk overskud. Mennesker, der i forvejen har svært ved at klare sig, og som er sårbare. Men den forestilling holder ikke.
Økonomisk partnervold rammer også kvinder - og mænd - med lange uddannelser, stabile jobs, gode indkomster og stærke sociale relationer. Den rammer selvstændige, ledere, akademikere og professionelle. Den rammer mennesker, der udadtil fremstår kompetente, handlekraftige og velfungerende, men som lever i en nedbrydende relation. For økonomisk partnervold handler ikke om mangel på ressourcer. Den handler om magt og asymmetri.
Den asymmetriske relation
I mange parforhold opstår der over tid en skævhed. Den udvikler sig sjældent fra den ene dag til den anden. Ofte sker det gradvist, måske når parret får børn, og den ene neddrosler sin karriere, mens den anden sætter turbo på. Den ene part tager sig af økonomien med den konsekvens, at den ene får økonomisk indsigt og kontrol, mens den anden kan miste overblikket. Det, der begynder som tillid, kan langsomt udvikle sig til kontrol, hvis relationen ikke er sund og ligeværdig.
Når den ene part sidder på konti, lån, fuldmagter, budgetter og beslutninger, opstår der en asymmetri – en magtubalance, hvor den ene ved mere, har større adgang til penge og flere handlemuligheder end den anden - også for at skjule penge og køre økonomisk dobbeltspil. Det er her, økonomisk partnervold kan få fodfæste som en del af den psykiske vold.
Mange mennesker, der lever i økonomisk kontrollerende relationer, genkender ikke sig selv i betegnelser som “sårbar” eller “udsatte”. De har et job. De er veluddannede. De er vant til at tage ansvar for deres eget liv. De kan klare sig selv. Netop derfor bliver de ofte overset – både af omgivelserne, af systemerne og ofte af dem selv.
Skammen kan være stor
Skammen kan være særlig stor hos den ressourcestærke, som er vant til at have styr på sit liv: Hvordan kunne jeg ende her? Hvordan lod jeg det ske? Men det er det forkerte spørgsmål. Det rigtige spørgsmål er: Hvad skete der i relationen?
Økonomisk partnervold begynder sjældent med åbenlys undertrykkelse. Den kommer ofte pakket ind som omsorg, praktisk hjælp og ansvarlighed. “Jeg tager mig af det.” “Det er nemmere, hvis jeg styrer økonomien.” “Du behøver ikke bekymre dig.” “Jeg har styr på det.” Langsomt glider ansvaret væk. Langsomt mister den ene part indflydelse. Langsomt bliver afhængigheden normaliseret. Når der senere opstår konflikt, brud eller skilsmisse, står den ene part ofte uden overblik, uden adgang til konti og uden reelle handlemuligheder.
Økonomisk partnervold findes på tværs af indkomst, uddannelse og baggrund. Tidligere talte man om sociale klasser. I dag taler vi oftere om uddannelsesniveau, indkomstgrupper og livschancer. Men pointen er den samme: Magtubalancer opstår i alle samfundslag. Forskellen er ofte kun, hvor store formuer, der er i spil. For nogle voldsudsatte handler det om kontanthjælp og overlevelse. For andre om virksomheder, investeringer og ejendomme. Mekanismerne er de samme - ligesom den voldsudsatte kan blive gældsat bag sin ryg både gennem kviklån, større økonomiske transaktioner eller risikable erhvervseventyr med personlig hæftelse.
Mere end et socialt problem
Selv om økonomisk partnervold kan ramme alle, betragter mange det som et socialt problem, der kræver hjælp fra kommunen og krisecentre. Det er en vigtig hjælp, men den er ikke tilstrækkeligt – og slet ikke når vi taler økonomisk partnervold blandt ressourcestærke. Som en voldsudsat kvinde sagde til mig, havde hun fået det råd: Du har ikke brug for en socialrådgiver. Du har brug for en superdygtig advokat.
For økonomisk partnervold handler også om bankpraksis, juridiske strukturer, digitale adgange, medhæftelse, kredit, fuldmagter og systemdesign og om virksomheder, der bliver tømt for værdi og gældsat, mens de står i ægtefællens navn. Volden handler også om, hvordan vores økonomiske systemer kan komme til at forstærke asymmetri, hvis ingen tager ansvar og griber ind i tide.
Når vi reducerer økonomisk partnervold til primært at være et problem for socialt udsatte, flytter vi fokus væk fra relationen og over på individet. Derfor famler alt for mange i blinde i den finansielle sektor og blandt myndigheder. I stedet bør vi spørge, hvor magtubalancen opstår, hvornår den ene part mister reel økonomisk indflydelse, hvordan vi opdager det tidligere, og hvilke strukturer der understøtter økonomisk udnyttelse og vold. Først dér bliver det muligt at forebygge den økonomiske partnervold og række ud til de mennesker, der er fanget i en økonomisk voldelig relation.
Ikke et nicheproblem
Økonomisk partnervold er ikke et nicheproblem. Det er et samfundsproblem. Det kræver opmærksomhed, viden, mod og systemforandring. Det kræver, at vi ændrer fortællingen om, hvem den voldsudsatte er, og at vi flytter fokus fra individet til asymmetrien. At vi holder op med at tale om dumhed, naivitet og svaghed – og begynder at tale om relationer, magt, kønsnormer og gradvise formueforskydninger.
Hvis du læser dette og genkender noget fra dit eget liv, så vid: Du er ikke alene. Og du er ikke forkert. Det, du har været udsat for, siger ikke noget om din styrke eller om, hvor ressourcestærk, du er. Det siger noget om den relation, du stod eller stadig står i. Og relationer kan brydes. Magt kan flyttes. Og du kan genvinde kontrollen over dit liv.
Derfor er det så vigtigt, at vi alle – både familie og venner, chefer og kolleger, den finansielle sektor og offentlige myndigheder bliver bedre til at gennemskue og handle på dynamikkerne i en økonomisk voldelig relation.
Læs mere om økonomisk partnervold på Pengevold.dk
