En ny undersøgelse følger de samme unge gennem 14 år. Læsefærdigheder som 15-16-årig hænger tæt sammen med senere uddannelse og arbejdsliv. Piger læser bedst i folkeskolen, men mændene indhenter dem som voksne
30. juni 2026
Hvor godt unge læser i folkeskolen, kan få betydning langt ind i voksenlivet. En ny rapport fra Børne- og undervisningsministeriet viser, at læsefærdigheder som 15-16-årig hænger tæt sammen med, om man senere gennemfører en uddannelse, får fodfæste på arbejdsmarkedet og oplever et godt helbred.
Rapporten kobler resultaterne fra den internationale PISA-undersøgelse i 2009 med den efterfølgende PIAAC-undersøgelse, hvor de samme personer blev testet igen som 28-30-årige. Det giver et sjældent indblik i, hvordan læsefærdigheder udvikler sig gennem ungdommen og ind i voksenlivet.
Sammenhængen er tydelig. Unge med stærke læsefærdigheder som teenagere klarer sig generelt bedre senere i livet, mens svage læsefærdigheder øger risikoen for at stå uden uddannelse og med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stærke læsere får oftere en videregående uddannelse
Blandt den tredjedel af de 15-16-årige med de svageste læsefærdigheder har 15 procent som 28-30-årige ikke gennemført anden uddannelse end grundskolen. Blandt de unge, der læste bedst som teenagere, gælder det kun én procent.
Forskellene fortsætter op gennem uddannelsessystemet. Halvdelen af de unge med de bedste læsefærdigheder som 15-16-årige er i gang med eller har gennemført en lang videregående uddannelse som 28-30-årige. Blandt de svageste læsere gælder det kun seks procent.
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder resultaterne bekymrende:
"Det er bekymrende, når flere elever ikke får grundlæggende læsefærdigheder med sig fra folkeskolen. Det kan vi ikke være bekendt. Fagligheden skal tilbage i førersædet. Derfor sætter vi målrettet ind på de 100 skoler, hvor behovet er størst."
Mange følger det samme spor gennem livet
Rapporten viser, at læsefærdigheder udvikler sig gennem voksenlivet, men også at de tidlige forskelle ofte holder ved.
61 procent af de unge, der lå i den bedste tredjedel af læserne som 15-16-årige, befinder sig stadig blandt de bedste som 28-30-årige. Omvendt er 64 procent af de svageste læsere fortsat blandt de svageste som voksne. Udviklingen er dog ikke låst fast. Ni procent af de unge, der begyndte i den nederste tredjedel, har som voksne arbejdet sig op blandt den bedste tredjedel af læserne.
Rapporten viser også en interessant forskel mellem kønnene. Som 15-16-årige læser piger i gennemsnit bedre end drenge. Fjorten år senere er forskellen væk. Mænd forbedrer deres læsefærdigheder mere end kvinder gennem overgangen til voksenlivet, så mænd og kvinder som 28-30-årige i gennemsnit læser lige godt.
Læsefærdigheder hænger også sammen med andre forhold end uddannelse. Unge med de svageste læsefærdigheder har oftere modtaget overførselsindkomst og vurderer oftere deres helbred som nogenlunde eller dårligt end unge med de stærkeste læsefærdigheder. Derimod finder rapporten ingen tydelig sammenhæng mellem læsefærdigheder som teenager og tilfredshed med livet som voksen.
