Den amerikanske finansmand Jeffrey Epstein er blevet verdenskendt for omfattende seksuelle overgreb på piger og kvinder, som han fangede i et net af manipulation og afhængighed. En ny undersøgelse fra BBC News Investigations viser, at økonomisk kontrol var en del af hans magtregime
22. juli 2026
Af Anne-Mette Barfod
Når vi taler om økonomisk vold, tænker de fleste på et parforhold, hvor den ene partner kontrollerer den andens penge, bankkonti eller mulighed for at arbejde. Men de mekanismer, der kendetegner økonomisk partnervold, kan også opstå i andre relationer. Det er den amerikanske finansmand Jeffrey Epstein et godt eksempel på.
Ifølge en ny undersøgelse fra BBC News Investigations udviklede Jeffrey Epstein et økonomisk kontrolsystem, som gjorde det vanskeligt for flere af de kvinder, som var afhængige af ham, at frigøre sig fra hans kontrol. BBC bruger ikke betegnelsen økonomisk vold, men flere af de beskrevne handlinger kan analyseres ud fra den internationale forskning på området.
Boligen som et magtmiddel
En bolig er fundamentet for et trygt og selvstændigt liv. Derfor kan adgangen til en bolig blive et af de mest effektive midler til styring og kontrol i en økonomisk voldelig relation. Alternativet kan i værste fald være hjemløshed.
Ifølge BBC News Investigations boede flere af de kvinder, som Epstein udsatte for seksuelle overgreb, i lejligheder, han stillede til rådighed. En af kvinderne – som BBC kalder Anya for at beskytte hendes identitet – flyttede som ung ind i en af lejlighederne. Hun fortæller, at hun flere gange blev bedt om at flytte, men senere fik lov til at vende tilbage. Efter Epsteins død måtte hun forlade lejligheden.
BBC beskriver samtidig, at Anya hverken havde egen bankkonto eller de papirer, der var nødvendige for selv at kunne leje en bolig. Anya arbejdede som Epsteins assistent og skulle stå til rådighed døgnet rundt. Alligevel begyndte han først efter flere år at betale hende en mindre løn, fordi hendes visum krævede det. Når hun havde brug for lægehjælp, fremstillede han sig selv som hendes sygeforsikring. Adgangen til både bolig, indkomst, sundhedsydelser og fremtidsmuligheder blev dermed knyttet til Epstein.
"Jeg kæmper stadig med at forlige mig med det faktum, at jeg blev udsat for overgreb i årevis," siger Anya.
"Jeg var jo ikke lænket fast til en dør eller noget i den stil. Jeg var ikke spærret inde i en kælder. Lænkerne var mindre synlige, men de var der."
Løfter om en gylden karrierevej
Finansmandens assistenter var en gruppe kvinder, som Epstein sørgede for bolig til. De stod til rådighed for ham døgnet rundt og blev regelmæssigt udsat for seksuelle overgreb.
Epstein gav kvinderne løfter om modelarbejde og karrieremuligheder, hvilket fastholdt dem i et håb om en bedre fremtid. Ifølge BBC blev nogle af kvindernes håb holdt i live, selv om der reelt ikke var udsigt til, at kvinderne ville komme til at arbejde for et modelbureau.
Når en kvindes adgang til bolig, arbejde, indkomst og fremtidsmuligheder bliver knyttet tæt til én person, kan afhængigheden vokse gradvist. Det kan skabe en situation, hvor det bliver stadig vanskeligere at forestille sig et liv uden den person, der kontrollerer økonomien – i dette tilfælde Epstein. Set i lyset af forskningen i økonomisk partnervold er dette et velkendt mønster. Kontrollen udvikler sig gradvist, indtil den økonomiske selvstændighed er blevet så svækket, at den voldsudsattes frihed reelt er begrænset.
BBC beskriver samtidig, hvordan Epstein overvågede kvindernes telefoner, brugte privatdetektiv til at opspore en kvinde, der var flygtet, og samlede nøgenbilleder og optagelser, som kunne bruges imod dem. Samtidig spillede han dem ud mod hinanden, så de havde sværere ved at opbygge tillid til hinanden og stå sammen. Disse handlinger var ikke økonomisk vold i sig selv, men de indgik i det samlede mønster af psykisk vold og kontrol, som gjorde den økonomiske afhængighed endnu mere effektiv.
Økonomiske trusler kan gøre ondt værre
Det kræver mod at bryde fri af en voldelig relation, og mange voldsudsatte frygter de økonomiske konsekvenser. En dansk undersøgelse, som Als Research har gennemført for Røde Kors, viser, at bekymringer omkring bolig og økonomi udgør nogle af de største barrierer for at forlade en voldelig partner. Mere end halvdelen af de adspurgte kvinder oplever ifølge undersøgelsen boligsituationen som en væsentlig hindring, mens næsten halvdelen peger på økonomien.
BBC's undersøgelse beskriver en kvinde, som forsøgte at bryde ud af miljøet. Ifølge Anya blev den flygtede kvinde efterfølgende mødt med et økonomisk krav på 700.000 dollar. Det var et klart signal om, at det kunne få alvorlige økonomiske og juridiske konsekvenser at forsøge at forlade Epstein.
Store økonomiske krav eller trusler om retssager kan af en voldsudøver bruges til at skabe usikkerhed og fastholde kontrollen. I sager om økonomisk partnervold kan det samme ske gennem trusler om retssager eller ved at trække en bodeling i langdrag, så den voldsudsatte i årevis ikke kan få adgang til de penge, som er i det fælles bo.
Uanset om et økonomisk krav kan gøres juridisk gældende eller ej, kan det skabe frygt hos den, der modtager det i e-boks. Hvis en voldsudsat oplever, at et brud kan føre til økonomisk ruin, kan det være med til at fastholde hende i den voldelige relation. Truslerne rammer ikke kun den voldsudsattes økonomi her og nu, men også hendes håb for fremtiden. Mange mennesker bliver i en skadelig relation, fordi de oplever, at alternativerne er endnu værre.
Økonomisk vold står sjældent alene
Økonomisk vold indgår ofte i et større mønster af psykisk vold, manipulation, social isolation, digital overvågning og andre former for kontrol.
Ifølge BBC's undersøgelse blev kvindernes økonomiske afhængighed af Epstein kombineret med kontrol over deres kommunikation og sociale relationer. BBC beskriver desuden, hvordan kvinderne gradvist blev gjort mere afhængige af Epstein ved, at han begrænsede deres mulighed for at opbygge tætte relationer til andre mennesker og samtidig fremstillede sig selv som den person, der kunne løse deres problemer.
Kvinderne blev i forskelligt omfang isoleret fra mennesker, som kunne have hjulpet dem, samtidig med at deres afhængighed af Epstein voksede.
Jo flere områder af et menneskes liv én person får kontrol over, desto vanskeligere bliver det at genvinde sin frihed. Selv om økonomien ikke er den eneste brik, kan det være den brik, der gør de øvrige former for kontrol mulige.
Derfor giver det ikke mening at se økonomisk vold som et rent økonomisk problem. Den påvirker identitet, handlemuligheder og evnen til at træffe frie valg. Når et menneske mister kontrollen over den økonomi, der skal til for at skabe et selvstændigt liv, bliver det langt vanskeligere at bryde ud af et skadeligt forhold.
Jeffrey Epstein begik selvmord i fængslet i 2019. Han var tiltalt for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse af mindreårige og for at have deltaget i et netværk, der stod bag denne menneskehandel.
FAKTA OM ØKONMISK VOLD
Forskningen i økonomisk vold skelner typisk mellem tre former:
- Økonomisk kontrol: Den voldsudøvende styrer den andens penge eller økonomiske beslutninger.
- Økonomisk udnyttelse: Den voldsudøvende misbruger den andens økonomi eller påfører vedkommende økonomiske tab eller gæld.
- Økonomisk sabotage: Den voldsudøvende forhindrer den anden i at opnå eller fastholde økonomisk selvstændighed, for eksempel gennem arbejde, uddannelse eller egen bolig.
Økonomisk vold forekommer oftest i nære relationer. Den spektakulære sag om Jeffrey Epstein illustrerer imidlertid, at de samme mekanismer også kan opstå i andre relationer, hvor økonomien bruges til at skabe afhængighed og begrænse et menneskes frihed og handlemuligheder.
LÆS MERE OM ØKONOMISK PARTNERVOLD på Pengevold.dk og her på Powerkvinderne - og læs bibliotekernes anmeldelse af bogen 'Økonomisk partnervold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel' på Bibliotek.dk
