Hver tredje unge mand sætter spørgsmålstegn ved ligestilling, og næsten halvdelen mener, at deres land ville være bedre tjent med en stærk leder, der tilsidesætter demokratiet. En ny nordisk undersøgelse afslører overraskende modsætninger i skandinaviske mænds syn på kønsroller, kærlighed, økonomi og deres egen plads i samfundet
9. november 2026
Nordiske mænd er kendt for at tage barsel, skifte bleer og dele husarbejdet med deres partnere. Men bag forestillingen om den moderne, ligestillede mand gemmer der sig holdninger, som udfordrer glansbilledet. Det nordiske ligestillingsideal møder fortsat konkurrence fra en gammel forestilling om, at en rigtig mand skal være stærk, have magten, tjene gode penge og kunne klare sig selv.
En ny rapport, State of Nordic Men 2026, tegner et billede af mænd, der gerne vil være omsorgsfulde fædre og ligeværdige partnere, men som også kæmper med forventninger om økonomisk succes, selvstændighed og kontrol. Mange forbinder maskulinitet med omsorg og fællesskab, mens en betydelig del holder fast i traditionelle forestillinger om mænds overlegenhed i forhold til kvinder. Økonomisk utryghed hænger desuden sammen med en stærkere tilslutning til traditionelle kønsroller. Især blandt de yngste mænd er opbakningen til ligestilling mindre selvfølgelig, end vi måske skulle tro.
Rapporten er udarbejdet af Equimundo for Nordisk Ministerråd og bygger på svar fra 4.547 personer mellem 18 og 45 år i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Undersøgelsen er gennemført online og er ikke statistisk repræsentativ for befolkningen. Resultaterne giver alligevel et interessant indblik i de holdninger og bekymringer, som præger de adspurgte mænds liv.
- Hver tredje unge mand sætter spørgsmålstegn ved ligestilling: Blandt de 18-24-årige mænd er omkring hver tredje uenig i, at kvinder og mænd skal behandles lige. Det er et opsigtsvækkende resultat i en del af verden, hvor ligestilling gennem årtier har været en politisk mærkesag. Undersøgelsen viser, at de yngste mænd er mere skeptiske over for ligestilling end de ældre aldersgrupper. Forskerne ser resultaterne i sammenhæng med den modstand mod ligestilling, som også præger debatten i andre vestlige lande. Selv i de nordiske lande er opbakningen til ligestilling langt fra en selvfølge blandt alle unge mænd.
- Fire ud af fem mænd forbinder maskulinitet med omsorg: Den moderne nordiske mand har også et blødere ideal at leve op til. Hele 80 procent af de adspurgte mænd mener, at omsorg for andre er en central del af det at være mand. 84 procent fremhæver venskab som en vigtig egenskab, mens 83 procent lægger vægt på at hjælpe mennesker, der har brug for det. Også det at dele omsorgsarbejdet i familien står højt på listen. Undersøgelsen viser dermed, at omsorg har fået en central plads i mændenes forståelse af maskulinitet.
- Fire ud af ti mænd mener, at manden bør have det sidste ord: Selv om omsorg står højt på listen over maskuline idealer, lever forestillingen om manden som familiens overhoved stadig. Omkring 40 procent af de adspurgte mænd mener, at manden bør have det sidste ord i et parforhold eller ægteskab. Forskerne anvender begrebet 'The Man Box' om de snævre forventninger til, hvordan en 'rigtig' mand bør opføre sig. Her forbindes maskulinitet blandt andet med dominans, kontrol over sine følelser og evnen til at klare sig selv. Mænd kan således værdsætte omsorg og alligevel mene, at manden bør bestemme i familien.
- Både økonomisk usikkerhed og høj indkomst hænger sammen med traditionelle maskulinitetsidealer: Mænd, der oplever økonomisk usikkerhed, har langt større tilbøjelighed til at tilslutte sig traditionelle maskulinitetsidealer. Rapportens statistiske analyse viser, at hver stigning på én enhed på skalaen for økonomisk usikkerhed hænger sammen med 7,4 gange højere odds for at tilslutte sig The Man Box. Men sammenhængen er mere sammensat. Rapporten viser også, at mænd med de højeste indkomster har mere end dobbelt så stor tilbøjelighed til at tilslutte sig traditionelle maskulinitetsidealer som mænd med de laveste indkomster. Både økonomisk utryghed og økonomisk succes kan således være forbundet med traditionelle forestillinger om maskulinitet.
- Mere end hver anden mener, at feminisme favoriserer kvinder: Mere end halvdelen af de adspurgte mænd forbinder feminisme med, at kvinder bliver favoriseret på mænds bekostning. Hele 60 procent mener desuden, at mænd risikerer at få deres omdømme ødelagt, blot fordi de giver udtryk for deres mening. Resultaterne viser, hvordan ligestilling blandt nogle mænd bliver opfattet som et nulsumsspil, hvor kvinders fremskridt sker på mænds bekostning. Det er en forestilling, som udfordrer den nordiske ligestillingsmodel, der bygger på, at kvinder og mænd begge kan få gavn af større lighed.
- Over halvdelen møder kvindefjendtligt indhold på sociale medier: Kvindefjendske budskaber er blevet en del af mange mænds digitale hverdag. Mere end halvdelen af de adspurgte mænd har oplevet kvindehad på sociale medier inden for den seneste måned, uanset hvem de følger. 60 procent mener, at platformene bevidst sætter forskellige grupper op imod hinanden. Forskerne beskriver, hvordan digitale miljøer kan forstærke fortællinger om mænd som ofre for kvinders fremgang. Særligt yngre mænd møder budskaber, der fremstiller forholdet mellem kønnene som en kamp om magt, status og rettigheder.
- Næsten halvdelen mener, at landet ville have det bedre med en stærk leder: 47 procent af de adspurgte mænd er enige i, at deres land ville være bedre stillet med en stærk leder, som kan tilsidesætte demokratiet. Hele 68 procent oplever, at det politiske og økonomiske system arbejder imod dem. Undersøgelsen viser desuden, at mænd, som tilslutter sig fortællinger om uretfærdighed og modstand mod etablerede institutioner på nettet, har omkring tre gange så høje odds for at støtte antidemokratiske holdninger. Resultaterne viser en udbredt mistillid til samfundets institutioner blandt de adspurgte mænd.
- Hver fjerde mand tror aldrig, han finder kærligheden: Mere end 60 procent af både mænd og kvinder oplever, at det er svært at møde en romantisk partner, og hver fjerde mand tror aldrig, han finder en at dele livet med. Den romantiske pessimisme hænger sammen med psykisk mistrivsel. Deltagere, som tvivler på, at de nogensinde finder kærligheden, har fire gange så høje odds for at rapportere tanker om selvmord eller selvskade. Forskerne finder også en sammenhæng mellem negative erfaringer med dating og tilslutning til fjendtlige fortællinger om køn på nettet.
- Over halvdelen af mændene oplever psykisk mistrivsel: 55 procent af de adspurgte mænd har oplevet mindst ét symptom på psykisk mistrivsel inden for de seneste to uger. Mere end 60 procent har følt sig mislykkede, og 43,5 procent har haft tanker om selvmord eller selvskade. Tallene omfatter også enkeltstående tanker og kan derfor ikke sammenlignes direkte med statistikker over selvmordsforsøg eller selvmord. Mænd, der tilslutter sig snævre maskulinitetsidealer, har 6,5 gange større tilbøjelighed til at rapportere tanker om selvmord eller selvskade. Idealet om altid at være stærk kan have en høj psykisk pris.
- Økonomisk utryghed kan være en nøgle til at forstå modstanden mod ligestilling: Økonomien går igen som en central faktor i undersøgelsen. Næsten 70 procent af de adspurgte mænd mener, at det er blevet vanskeligere at opnå økonomisk stabilitet end for tidligere generationer. Omkring halvdelen oplever, at muligheden for at eje sin egen bolig ligger uden for rækkevidde. Rapporten finder stærke sammenhænge mellem økonomisk usikkerhed, traditionelle maskulinitetsidealer, psykisk mistrivsel og mistillid til samfundets institutioner. Resultaterne viser, hvor tæt forestillinger om maskulinitet kan være forbundet med mænds økonomiske muligheder og oplevelsen af at have kontrol over deres eget liv.
Kilde: Equimundo (2026), State of Nordic Men 2026, udarbejdet for Nordisk Ministerråd. Undersøgelsen omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Procenttallene beskriver de adspurgte og kan ikke uden videre overføres til alle nordiske mænd.
