En af landets mest magtfulde politikere – næstformand i Socialdemokratiet og overborgmester Frank Jensen - er trådt tilbage efter i årevis at have krænket unge kvinder. Ifølge tidligere overborgmester i København, Ritt Bjerregaard, er dagen ’meget betydningsfuld’
Tidligere overborgmester i København, Ritt Bjerregaard, påpeger, at MeToo-bevægelsen står på ryggen af rødstrømperne, og at unge kvinder i dag har nogle andre grænser, end kvinder havde, dengang hun var ung.
”Det kan godt ske, at der også er noget generationsmæssigt i dette her. Det er jeg sikker på, at der er. Jeg kan ikke komme uden om, at selv om jeg kun er 59 år, så er jeg startet tidligt i politik. Jeg har siddet i LO’s forretningsudvalg. Der var jo en voldsom macho-kultur i både det politiske, i det faglige arbejde og i erhvervslivet, og det har jeg jo været en del af.”
Sådan lød det fra tidligere overborgmester og næstformand for Socialdemokratiet Frank Jensen, da han på et pressemøde den 20. oktober fortalte, at han trak sig ud af politik som følge af en række krænkelsessager. Dette træk bliver godt modtaget hos den tidligere overborgmester i København, Ritt Bjerregaard i et indslag i Deadline på DR2:
”Jeg tror, at dagen er meget betydningsfuld, og jeg tror slet ikke, at man kan undervurdere, hvad den kan komme til at betyde for kvinder – ikke kun kvinder i politik, men kvinder i det hele taget – fordi det er første gang, vi ser, at en krænkelse virkelig fører til noget. Det, at det får konsekvenser, sender et signal til kvinder om, at det skal de lade være med at finde sig i.”
MeToo er slået igennem
Vi bliver ifølge Ritt Bjerregaard nødt til at gøre os klart, at MeToo først er slået igennem i Danmark nu, ikke mindst takket være Sofie Linde:
”Det er slået igennem, da unge kvinder har markeret, at de ikke agter at finde sig i det. Vi gamle har levet med, at sådan var det åbenbart, og at sådan gjorde mænd. Det gjaldt om at vide, hvem der var ude på noget, og hvornår man skulle holde sig for sig selv, men vi anså det ikke for muligt, at det var noget, vi kunne lave om på.”
Sonja Marie Jensen, byrådsmedlem i Nyborg kommune for Socialdemokratiet stod frem allerede i 2017 med en sag om sexisme, men dengang slog bevægelsen ikke rigtig for alvor igennem i Danmark. Den unge politiker mener, at det har en enorm betydning for kampen mod sexisme, at Frank Jensen har valgt at træde tilbage, selv om han i første omgang fik opbakning til at blive. Det var hun meget overrasket over på en negativ måde:
”Jeg følte mig faktisk næsten til grin. Alle de konsekvenser, det har haft for nogle af os kvinder, der er stået frem og har fortalt om disse oplevelser, de blev ligesom lidt puffet op i luften som om, det var ligegyldigt. Derfor betyder det rigtig meget for mig, at vi i dag oplever, at der er konsekvenser, og at der bliver sat en retning også for mit parti om, at vi skal stoppe dette, og at man kan ikke sidde i spidsen, når man er en seriekrænker.”
Sexisme er en magtdemonstration
Sexisme handler ifølge Ritt Bjerregaard i bund og grund om magt:
”Det vi taler om her, er en magtdemonstration. Man skal lægge mærke til, at der er tale om unge kvinder og tit kvinder, som er afhængige af dem, der forulemper dem.”
Ifølge Bjerregaard varsler MeToo nye tider i forhold til dengang, hun selv var ung kvinde i politik:
”Jeg tror, at vi dengang var lidt anderledes, for vi vidste, at vi kom ind i en mandsdomineret verden. Vi havde den opfattelse, at nu gjaldt det om at lære det at kende og at kunne bruge det. Vi ville ikke være pæne piger, der blev skubbet hen i hjørnet, og vi ville heller ikke finde os i overgreb, så vi var rabiate med rødstrømpebevægelsen i ryggen. Vi var indstillede på, at nu skulle vi nok sætte os igennem, og det gjorde vi på rigtig mange måder, men vi gjorde det aldrig på den måde, at vi konfronterede de mænd, som vi kaldte gramsere. Vi anså det overhovedet ikke som noget, vi kunne lave om på. Vi kunne sørge for at undgå det. Vi kunne sørge for at advare andre kvinder, vi kunne slutte os sammen med kvinder og vi kunne lave nogle andre mønstre. På den måde prøvede vi at beskytte hinanden.”
Ifølge Ritt Bjerregaard står MeToo-bevægelsen på ryggen af rødstrømperne, og unge kvinder i dag har nogle andre grænser, end kvinder havde, dengang Ritt var ung. Det er Sonja Maria Jensen enig i:
”Ja, vi har nogle andre grænser, og ja, man kan godt tillade sig at kræve, at man respekterer dem. Dem, der synes, at det er hyggeligt at stikke hånden op under en kjole eller blive klappet bagi på arbejde, de må simpelthen gå hjem og gøre det derhjemme. De skal ikke taget det med på arbejde. De skal ikke udsætte os andre for det, for vi er ret mange, der helst vil være fri for det i forbindelse med vores arbejde. Vi skal skabe et arbejdsmarked og et system, hvor man føler sig respekteret.”
Omkostninger ved at stå frem
Det er ifølge Ritt Bjerregaard på ingen måde omkostningsfrit som kvinde at stå frem med sin historie:
”Man skal være opmærksom på, at der er omkostninger ved at tage de sager op, som Sonja Maria Jensen har gjort det. Man bliver hængt ud i medierne, og man bliver forfulgt på de sociale medier. Hvis man læser, hvad det er for nogle angreb, der kommer, så det er meget, meget vigtigt dels at vi gamle bakker op så meget som muligt, men også at de unge kvinder støtter hinanden.”
Tonen i pressen og på de sociale medier kan ifølge Sonja Maria Jensen betyde, at kvinder afholder sig fra at stå frem. Først har den enkelte kvinde en oplevelse, der er rigtig ubehagelig. Dernæst står hun frem, hvilket igen er rigtig ubehageligt, og derefter bliver hun motivforsket og svinet til på samtlige medieplatforme:
”Det er her, medierne har en kæmpe opgave i at løfte den kommunikation videre.”
