Vi er alle sammen vanedyr, og en stor del af det, vi foretager os hver dag, er styret af ubevidste vaner. Hvis du vil ændre noget i dit liv, kan du derfor med fordel stille skarpt på, hvordan du vanemæssigt reagerer i følelsesmæssigt svære situationer, lyder det fra adfærdspsykolog
“Vi er, hvad vi gentagne gange gør. Den store præstation er derfor ikke en handling, men en vane.”
Citatet er af den græske filosof Aristoteles, som med sine ord fremhæver betydningen af vores vaner, fordi der i vanen ligger en gentagelse, som over tid skaber forudsigelige resultater.
Vi forbinder ofte vaner med sundhed, men vaner er andet og mere end kost og motion. En vane kan også bestå i please andre for at undgå konflikter i et forsøg på at sikre den gode stemning.
Anders Colding-Jørgensen er adfærdspsykolog. Han har i mere end 20 år arbejdet med vaner og er forfatter til flere bøger, blandt andet bogen ’Hov, et egern’ om vores digitale tjekkeadfærd. Derudover har han stiftet ’Vaneinstituttet’, som er et gratis tilbud til alle, der kæmper med deres vaner og ønsker at forstå dem bedre.
Vi er ikke viljeløse organismer
”Nogle gange kan vi føle os som viljeløse organismer. Det kan være tilfældet, når vi beslutter os for at lægge vores liv om og leve sundere – og så hurtigt falder tilbage i de gamle vaner. I den situation kan vi opleve, at vi er oppe imod højere magter, eller at vi har en rygrad som en regnorm”, lyder det fra adfærdspsykologen.
”Som menneske er du et produkt af dine omgivelser og din opvækst, men det er ikke de eneste kræfter, der er i spil på din livsbane. Du har også din frie vilje, som gør, at du er subjektet i dit eget liv. Derfor kan du bevidst vælge at sætte dig i førersædet og sætte en ønsket kurs for dig selv.”
Når du beslutter dig for at være chauffør i dit eget liv, er det ifølge Anders Colding-Jørgensen nødvendigt, at du har de rigtige værktøjer. Her kan du med fordel blive bevidst om dine vaner:
”Ofte beslutter vi med vores fornuft, at vi vil ændre vores adfærd. Det kan være, at vi vil begynde at løbetræne tre gange om ugen. Hurtigt viser det sig imidlertid, at vi ikke får løbeskoene på. I stedet bruger vi tiden på de sociale medier eller på at brygge en ekstra kop kaffe. Det skyldes vanens magt.”
Du skal arbejde med dine vaner
”Hvis der er et resultat, du gerne vil nå, skal du arbejde med dine vaner”, påpeger Anders Colding-Jørgensen.
”Det kræver, at du erkender, at du ikke er offer for stimulus og respons eller sagt på en anden måde: Du behøver ikke at købe en flaske vin eller et stykke chokolade blot fordi, du føler dig stresset. Du kan beslutte dig for at gøre noget andet og lade produkterne blive stående på hylden i supermarkedet. Når du gør det, vælger du aktivt, at du ikke vil respondere vanemæssigt på de stimuli, du bliver udsat for.”
Det er ifølge adfærdspsykologen her, din superpower ligger:
”Du kan i en helt specifik situationen vælge at gøre noget andet end hvad, du plejer.”
Din hjerne søger belønning
Anders Colding-Jørgensen påpeger, at det på mange måder er en fordel, at vores liv og hverdag er styret af vaner, for så kan vi gøre meget på autopilot:
”Mange af vores vanemønstre har vi skabt meget tidligt i vores liv. Disse vaner kan være svære at sætte ord på, fordi vi ikke nødvendigvis er bevidste om dem. Vi gør bare, som vi plejer, og det føles godt her og nu. På længere sigt er der dog vaner, som har stor indflydelse på din livskvalitet. Når vi eksempelvis taler spisevaner, kan disse vaner på godt og ondt have en kraftig indvirkning på din sundhed og på, hvordan vores krop kommer til at se ud. Men der er mange andre vaner i spil i hverdagen, som har stor betydning. Det kan være tankevaner- og mønstre, og det kan være vores måde at agere på, når vi føler os utrygge, triste eller stressede.”
Som mennesker gør vi ifølge adfærdspsykologen det, der virker på helt kort sigt. Det er sådan, vi udvikler vaner:
”Hvis du føler dit trist eller stresset, har du måske erfaring for, at det trøster med et stykke kage. Hver gang, du er trist eller stresset, kommer du derfor automatisk til at tænke på kage, rejser dig fra sofaen, går ud for at scanne køleskabet eller sætter kursen mod bageren.”
Forstå hvorfor du gør, som du gør
”Mange mennesker har en ide om, at de skal ændre deres adfærd for at skabe forandringer, men i virkeligheden kommer du længere ved at se nærmere på, hvorfor du gør, som du gør”, lyder det fra Anders Colding-Jørgensen.
”Nogle mennesker har for vane at overtænke. Den vane ser jeg hos kloge mennesker, der nærmest vikler sig selv ind i et uendeligt tankespind. Det kan være, at de har for vane at bekymre sig om, hvad der kan gå galt, og så kører tankerne på autopilot og genspiller de samme skrækscenarier igen og igen.”
En vane kan også bestå i, at du har en tendens til at gyde olie på vandene, hvis der er optræk til konflikt, fordi det er tryggest for dig at gøre på kort sigt. Den form for adfærd kan helt fra barnsben udvikle sig til en vane, hvor du i værste fald forsøger at falde i et med tapetet og helt glemmer dine egne behov:
”Hvis du gerne vil ændre din adfærd i svære situationer, skal du se nærmere på, hvorfor du har udviklet de vaner, du har. Hvorfor gør du, som du gør? Hvad får du ud af at falde i et med tapetet, please og gyde olie på vandene?”
Dine vaner virker for dig på kort sigt
”Mange af mine klienter har en ide om hvilken adfærd, der vil være den rigtige. Det kan få dem til at tro, at vaner og adfærd er det samme. Imidlertid er vanen det, der er inde i hovedet, og som er årsagen til din adfærd”, fastslår Anders Colding-Jørgensen.
Derfor skal du ifølge adfærdspsykologen se nærmere på, hvorfor du gør, som du gør: Hvorfor griber du ud efter kager, chokolade og vin? Hvorfor falder du i et med tapetet, når du føler dig utryg? Hvorfor føler du, at du er syet fast på sofaen, når du har besluttet dig for at træne op til at løbe maraton til sommer?
”Du skal undersøge hvilken rolle, dine tanker og følelser spiller. Det skal du blive bevidst om, før du kan ændre dine vaner – og dermed din adfærd.”
Det kan blive en vane at please
En af de vaner, vi kan udvikle tidligt i livet, er vanen med at please:
”Du kan som barn have haft skræmmende oplevelser med konflikter og vrede, som har fået dig til at udvikle en vane med at please mennesker omkring dig – i stedet for at stå op for dig selv”, påpeger Anders Colding-Jørgensen.
”Mange mennesker er udsat for psykisk vold, og jeg er ikke selv ekspert på det område. Men hvis vi for en stund forsøger at betragte psykisk vold ud fra et vaneperspektiv, så vil du som offer for psykisk vold typisk reagere fra situation til situation. Det kan få dig til at føle, at du lever et liv på vulkaner. Du kan aldrig vide dig sikker eller føle dig tryg, for du ved ikke, hvornår det næste vredesudbrud kommer.”
Hvis du ikke har sprog og begreber for, hvad der sker i de sprængfarlige situationer, har du ifølge adfærdspsykologen ikke mulighed for at handle anderledes. Så falder du tilbage til din vane og det, du af erfaring ved, vil virke på kort sigt.
Stil skarpt på de situationer, der gentager sig
”Et vaneperspektiv fungerer bedst, hvis vi kan få nogle konkrete situationer på bordet. Lad os forestille os, at du kommer fra et hjem, hvor du har klaret dig igennem svære situationer og konflikter ved at smile, sige ja og vende smerten indad. På den måde har du lært at håndtere situationen rent vanemæssigt”, påpeger Anders Colding-Jørgensen.
”Når du sidenhen står i en anspændt situation, vil situationen skabe nogle følelser i dig – og så kommer vanereaktionen: Smile, udglatte, please. Hvis du ikke er bevidst om, at det er et mønster, bliver det svært at arbejde med vanen. Derfor er jeg interesseret i at hale luppen frem og iagttage de enkelte situationer.”
Her kan du ifølge adfærdspsykologen stille dig selv spørgsmålet: ’Hvordan håndterer du situationen, hvis dine grænser bliver overtrådt? Har du for vane at undvige, smile og vende problemerne indad?
”I svære situationer føler du dig måske utryg, og du har vænnet dig til, at du for Guds skyld ikke skal mærke efter, hvordan du selv har det. Det vigtigste er at undgå konflikten, fordi den kan få alvorlige konsekvenser, hvis du er sammen med en psykisk voldelig partner. Derfor er det ikke nødvendigvis nemt at reagere på nye måder. Der er overhovedet ikke noget, du ’bare’ skal gøre, men du kan med fordel blive bevidst om, hvad der sker i situationen.”
Skræmmende konsekvenser
”Hvis du er sammen med en person, der er psykisk voldelig, så kan den gode løsning være, at du skal gå fra vedkommende. Det kan være frygteligt skræmmende: Hvad med børnene, hvad med økonomien, hvad med hverdagen – og huset? Det kan have skræmmende konsekvenser at stå op for dig selv. Måske risikerer du også din personlige sikkerhed, hvis din partner kan være truende eller måske også fysisk voldelig.”
Mange psykologer er ifølge Anders Colding-Jørgensen gode til at tale om det, som klienten finder vigtigt her og nu:
”Der er jeg anderledes. Jeg tror, at det kan være en god ide at have en meget præcis, lille samtale og bruge den som en prisme til at se noget større med. Derfor vil jeg bede dig om at fortælle, hvad det er for en situation, du gerne vil have skal udvikle sig anderledes.”
Dit svar rummer et mikrokosmos, for du kan ifølge adfærdspsykologen have nogle vanemønstre, som går igen både i dit parforhold og i alle andre relationer. Det kan være i forhold til familie og venner og på jobbet:
”Derfor er det på mange måder interessant at stille skarpt på disse vanemønstre. Måske er du et antennebarn, der har lært hjemmefra, hvordan du glatter ud. Derfor er det nødvendigt, at du beskriver for dig selv med ord, hvad det er for følelser, der udmønter sig i din vanemæssige reaktion.”
Utryghed er en følelse
Når du føler dig utryg, er der som regel en situation, der udløser denne følelse. Det kan være frygten for din partners humørskift, hvis han eller hun virker utilfreds:
”Følelsen af utryghed kan måske opstå, når din partner ikke får sin vilje. Måske har du lavet frikadeller i stedet for hakkebøf. Hvis det er tilfældet, kan vi zoome helt ind på situationen. Måske bliver din partner utilfreds, fordi han eller hun ikke får den aftensmad, han eller hun ønsker. Så er der en særlig situation der, og hvad sker der i den situation?”, spørger Anders Colding-Jørgensen.
”Den samme situation med aftensmaden kan gentage sig igen og igen, og når du bliver opmærksom på det, ser du klart, at din partners humør ikke er så uforudsigeligt. Faktisk gentager den samme scene sig igen og igen.”
Du kan derfor ifølge adfærdspsykologen zoome ind på det øjeblik, hvor din partner gør noget, der gør dig utryg. Ofte går det forholdsvis stærkt, og ingen har opmærksomhed på det, men lad os fryse billedet et øjeblik: Din partner kommer måske med en sviner. Hvad sker der nu i dig? Du føler noget, du tænker noget, du gør noget? Det du føler, tænker og gør, vil du gentage igen og igen og igen fremover for at få utrygheden til at forsvinde her og nu. Det er en kortsigtet løsning, som er styret af dine vaner.”
Når du stiller helt skarpt på den svære situation og bliver opmærksom på, at den gentager sig igen og igen, kan du overveje, hvad du vil gøre næste gang, situationen opstår. Du har nu mulighed for at vælge at reagere på en ny måde.
Undgå at blive overrumplet
”I det sekund du ser et mønster, kan du tænke på, hvad du vil gøre næste gang. Du kan nu se situationen som en del af et mønster. Når du begynder at se situationen i det lys, bliver du ikke så overrumplet næste gang. Nu har du pludselig en bevidsthed om, hvad der sker i situationen.”
Ofte oplever Anders Colding-Jørgensen, at han slet ikke behøver at fortælle sine klienter, hvad de skal gøre i en bestemt situation, for når de først har gennemskuet mønsteret, ved de selv, hvordan de vil agere fremover:
”Bare det, at mønsteret er blevet synligt, skaber i sig selv en forandring. Jeg kan have en samtale med folk, hvor det handler om at finde ud af mønsteret. Når vi har forstået mønsteret, kommer folk og siger, at de ikke kan lade være med at lave noget om, når de først har forstået, at det er en gentagelse, og at de har en aktiv rolle i den. De begynder selv at gøre nogle ting anderledes, hvorfor alene bevidstheden om vores mønstre kan få os til at ændre vores vaner og dermed vores adfærd.”
Ofre for psykisk vold kan udvikle en vane med at vende problemerne indad:
”Det kan føre til, at de har de samme tankefigurer, som de kværner igennem hver eneste gang, de har problemer med deres partner. Måske rummer tankefigurerne et håb om, at forholdet på et tidspunkt bliver bedre.”
Der er så meget, der kan gå galt
”Du ændrer hverken dit parforhold, din økonomi eller dit liv ved at bekymre dig. Når du bekymrer dig, tager du en tur i bekymringskarusselen igen og igen. Det tjener ikke noget formål. Du kan kun ændre noget ved at bryde vanen og handle.”
Det er ifølge adfærdspsykologen eksistentielt: Hvilken smerte vælger du? Den kortsigtede eller den langsigtede? Hvilket ubehag vælger du? Hvis du handler vanemæssigt, løser vanen dit problem på kort sigt, men ikke på lang sigt.
”Der er noget ingeniøragtigt i min tilgang til vaner og mønstre. Jeg skulle måske have været ingeniør. Der er en tendens til, at man taler om følelser, som noget blødt, men for mig er følelser det hårdeste og mest afgørende for vores adfærd i næsten alle situationer. Vi kan godt bruge fornuften, men det er først og fremmest dine følelser, der styrer dine vaner.”
Som mennesker er vi ifølge adfærdspsykologen designet til at undgå ubehag:
”Vi vil så gerne gå udenom ubehaget, også selv om det er en kortvarig løsning. Vanebevidsthed er vejen til at forstå, hvad der sker. Hvis du lærer at håndtere en lille situation bevidst, kan du vælge at gå igennem det lille ubehag for at undgå et langt større ubehag.”
Det kan på kort sigt virke ubehageligt at sige fra overfor en psykisk voldelig partner. Det kan være ubehageligt at sige nej til vin, kage og chokolade, når du bokser med svære følelser:
”Det lille ubehag må du tage med, hvis du vil flytte dig og komme ud på den anden side. Hvis du først formår at stå op imod din psykisk voldelige partner eller kagetyranniet, så får du en power og en viden om dig selv, som du også kan træne i andre svære situationer.”
