Ny analyse viser, at selve barselsperioden kun har begrænset betydning for kvinders pensionsopsparing, fordi de fleste får arbejdsgiverbetalt pension under barslen. Beslutningen om at gå ned i tid efter barslen har langt større betydning for størrelsen af kvinders pensioner og livsindkomst
22. juli 2025
Flere undersøgelser viser, at forskellen mellem mænd og kvinders pensionsformue stiger med erfaringen på arbejdsmarkedet. Ud over lønforskelle peger mange på kvinders barsel som mulig forklaring. Men nu viser en ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, at selve barselsperioden har en meget lille betydning.
”Overraskende mange har i dag et job, hvor de automatisk får opretholdt indbetalingerne til deres pensionsordning i de perioder, hvor de får barselsdagpenge uden løn. Og det betyder, at faldet i kvinders pensionsindbetalinger ikke er nær så stort, som man har forestillet sig, siger Jan V. Hansen, pensionsdirektør, F&P.
Ifølge analysen er kvinders samlede pensionsindbetalinger kun 8.600 kr. mindre 12 måneder, efter de har født deres første barn sammenholdt med indbetalingerne, før barnet blev født. Med flere barselsperioder og renters rente bliver dette beløb dog større den dag, kvinden går på pension.
Øremærket barsel til mænd – en fordel for kvinder
Jan V. Hansen finder det bemærkelsesværdigt, at faldet i pensionsindbetalinger under barslen er væsentlig mindre end faldet i lønnen – 13 pct. mod 22 pct. Analysen viser også, at mere øremærket barsel til mænd har øget både løn og pensionsindbetalinger for mødrene i det første år efter barnets fødsel. Det skyldes, at mødrene nu i gennemsnit holder lidt kortere barsel uden løn, mens fædrene holder mere barsel.
”Øremærket barsel betyder, at forældrene fordeler ugerne med barselsdagpenge lidt mere ligeligt end tidligere. Konsekvensen for løn og pension er, at mødrene i det første år efter barnet er født får 20.000 kr. mere i løn med de nye regler, mens pension er stort set uændret, fordi mødrene allerede blev kompenseret med pension før de nye regler”, siger Jan V. Hansen.
Når en række andre analyser alligevel viser, at børnefødsler har meget stor betydning for kvinders samlede indkomst over livet, skyldes det ikke primært barslen, påpeger Jan V. Hansen.
Moderskab koster kvinder dyrt
”Særligt beslutningen om lavere arbejdstid i årene efter barslen har markant større betydning for kvinders lavere pension sammenlignet med mænds pension”, påpeger Jan V. Hansen.
”Når først barslen er slut, vælger mange mødre at arbejde på nedsat tid i en årrække. Det – og altså ikke barslen i sig selv - er en væsentlig årsag til, at kvinder ved pensionsalderen har lavere pension end mænd. Efter kvinder får deres første barn, fordobles andelen, som arbejder deltid. Fem år efter første barn er født, arbejder 40 pct. deltid, mens det var 20 pct. før første barn.”
Bogen Overskudskvinder – økonomernes vej til det frie og lige liv stiller skarpt på den ’børnebøde’, som kvinder får, når de bliver mødre. Årsagerne til ’bøden’ er, at mødre ikke bare holder længere barsel end mænd, men også går glip af karrieremuligheder og lønstigninger på grund af den lange barsel og efterfølgende nedsat arbejdstid. Samtidig viser forskningen, at mænd i gennemsnit får en såkaldt ’børnebonus’, fordi deres indkomst stiger, efter de bliver fædre – blandt andet fordi de sjældent går ned i tid og ofte opfattes som mere stabile og karriereparate. Bogen er skrevet af økonomiprofessor Nina Smith og økonom Anne-Mette Barfod og bygger på Nina Smiths forskning.
