Stifter af Powerkvinderne, cand.polit og journalist Anne-Mette Barfod

Økonom og kommunikationsrådgiver med speciale i womenomics, køn og gennemslagskraft. Stiftede Powerkvinderne i 2009 med missionen om at styrke kvinder i arbejdslivet, i medierne, privat og i samfundet

OM ANNE-METTE BARFOD

Strategisk kommunikation og branding 
Jeg er cand.polit. med speciale i konkurrencestrategi og har Journalisthøjskolens tillægsuddannelse. Siden 1990’erne har jeg rådgivet virksomheder, organisationer og enkeltpersoner i branding, PR og kommunikation – herunder ministerier, forskningsinstitutioner og internationale brands. Jeg har været kommunikationschef, presseansvarlig, redaktør og rådgiver inden for både offentlig og privat sektor.

Powerkurser, foredrag og personlig gennemslagskraft
Gennem mere end 20 år har jeg holdt kurser i personlig branding, assertion, gennemslagskraft og medietræning – ofte i samarbejde med skuespillere, psykologer, ledelseskonsulenter, stylister m.fl. På Powerkvindernes kurser hjælper vi deltagerne med at finde deres personlige styrker og brænde igennem som dem, de er. Jeg skræddersyr altid det enkelte kursus til målgruppen. 

Personlig powerrådgivning
Jeg tilbyder individuel rådgivning og sparring til dig, der gerne vil stå stærkere som den, du er, styrke din gennemslagskraft, udvikle dit personlige brand, starte egen virksomhed, håndtere livsovergange eller tage næste skridt i karrieren. Rådgivningen tilpasses altid den enkeltes værdier, styrker og mål, og du er velkommen til at kontakte mig, uanset om du er topleder, kunstner, tillidsvalgt, forsker, iværksætter eller noget helt sjette.

Forfatterskab og redaktørarbejde 
Jeg har skrevet flere bøger – blandt andet Overskudskvinder (2025, med økonomiprofessor Nina Smith om hendes forskning), Mette Murer – jeg er jo bare mig (2021) og Pæne piger kommer i himlen – kloge kvinder vælger selv (2011, med Anita Mac). Den 29. august 2025 udkommer bogen Økonomisk vold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel. Jeg coacher også fagbogsforfattere og er redaktør på udgivelser om ligestilling, psykisk vold og samfundstemaer.

Womenomics og genderbranding 
Jeg har siden 2009 arbejdet med womenomics - kvinder som motor for økonomisk vækst, og driver sammen med Via Christensen Genderwise.dk – et initiativ om strategisk genderbranding og inkluderende kommunikation.

Psykisk og økonomisk vold
I Powerkvindernes regi har jeg i 2015 startet Psykiskvold.dk og i 2022 Pengevold.dk. Begge platforme arbejder for at synliggøre usynlige voldsformer og styrke dem, der rammes. Jeg samarbejder med fagfolk og formidler viden til både private og professionelle. Du kan følge Powerkvindernes side om psykisk vold på Facebook og Instagram.

Privat 
Jeg er mor til fire voksne døtre og bor i Birkerød. Her mødes jeg ofte med kunder og samarbejdspartnere – for eksempel på Café Alex, hvor der både er plads til faglig fordybelse og kreative idéer.

Kontakt 
Vil du styrke din kommunikation, skrive en bog, booke et foredrag eller tiltrække flere kvinder - eller mænd - til din organisation? Eller ønsker du individuel rådgivning om branding, gennemslagskraft eller iværksætteri?

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Ring på 30 11 96 93

Du finder mig også på LinkedIn, Facebook og Instagram.