PENGEPSYKOLOGI: Har du et had-kærligheds-forhold til penge?

Hvordan har du det med penge? Har du mange på kistebunden, eller kæmper du hver måned for at få skrabet nok sammen til at betale dine regninger? Vores forhold til penge er ofte ubevidst og kan ifølge psykolog Vitha Weitemeyer spores tilbage til vores barndom

Vitha Weitemeyer penge

Har du en sundt forhold til penge, eller får du hjertebanken og dårlig samvittighed, når du skal tjekke saldoen på din konto? Vi har alle et forhold til penge, og mens nogle mennesker - uanset indtægt - formår at sætte lidt til side hver måned, bokser andre med økonomiske problemer og søvnløse nætter.

Psykolog Vitha Weitemeyer er ikke i tvivl om, at vores forhold til penge som voksne er påvirket både at gode og traumatiske oplevelser under vores opvækst:

”Vi lærer om penge af vores forældre, og her har det betydning, hvilket socialt lag du kommer fra. Du kan være vokset op i Charlottenlund i en økonomisk overklassesituation, hvor der var råd til lækre mærkevarer og luksusrejser. I den anden ende af skalaen kan du have trådt dine barnesko på Lolland i trange kår, hvor indkomsten har bestået af kontanthjælp, og pengene er brugt op allerede 14 dage inden i måneden. På den måde påvirker din opvækst dit syn på penge. Du kan opleve, at de vokser på træerne, eller at de er kilde til stress, skænderier og søvnløse nætter”.

Følelser omkring penge
”Penge har stor psykologisk betydning i vores liv, og der er mange følelser knyttet til penge”, påpeger Vitha Weitemeyer.

”Penge kan i middel- og overklassen være forbundet med tryghed og frihed, mens penge i andre samfundslag handler om ren overlevelse. Hvis du mangler penge, kan der opstå stress og utryghed i dit liv. Du ved ikke, om du har råd til at betale din husleje, og tør måske slet ikke at åbne dine rudekuverter.”

Dit psykologiske forhold til penge kan ifølge Weitemeyer være med til at forudsige din økonomi:

”Som mennesker kan vi være mere eller mindre bevidste om den betydning, pengene har. Nogle bliver afhængige af at tjene stadig flere penge. På den måde bliver penge et mål i sig selv og et middel til at udtrykke sin status og identitet. Mennesker, der har et stærkt fokus på at flashe deres succes, bruger på den måde pengene til at styrke deres egen selvtillid. De føler, at de er betydningsfulde, fordi de kan fremvise en tegnedreng, der bugner.”

Ser vi på de traditionelt velhavende familier fra områder som Charlottenlund, Hellerup, Klampenborg og Rungsted har penge en anden følelsesmæssig funktion end for de nyrige:

”Disse familier har været velhavende gennem generationer, og formuen er gået i arv. Måske er der en driftig tipoldefar, som har startet en familievirksomhed, som er gået i arv og har  gjort efterfølgende generationer stenrige. I disse familier er man vant til at have penge, og penge er ikke noget, man taler om. I stedet kommer rigdommen til udtryk i form af dyr smag, kulturelle interesser, malerier på væggene og eksklusiv whisky. På den måde viser familien rigdomme frem på en sofistikeret måde.”

Du kan have et pengetraume
Hvis du er vokset op i et hjem, hvor der har været mange skænderier og ulykkelige stunder, kan du ifølge Vitha Weitemeyer udvikle et traumatisk forhold til penge – uanset om du er vokset op med en enlig mor på kontanthjælp eller i den pæne middelklasse:

”Du kan være vokset op med rige forældre, som ikke var glade. I den situation kan du ubevidst blive nervøs for at have penge. Psykologisk forbinder du måske penge med ulykke, og derfor er du nærmest programmeret til et liv i pengemangel, fordi du ubevidst træffer destruktive pengebeslutninger”, lyder det fra psykologen.

”Samtidig kan du arve et pengetraume, som er nedarvet i din familie. Måske er dine bedsteforældre gået konkurs, og denne traumatiske oplevelse har nærmest forplantet sig i familiens DNA som en negativ pengearv. Måske har du ad den vej arvet en overbevisning om, at du ikke duer til penge, og at penge forsvinder mellem hænderne på dig. Selv hvis du kommer til penge, kan du med dette traume ubevidst komme til at sætte hele din formue over styr ved at foretage en dårlig investering i et svindelforetagende.”

Selvværdets betydning for formuen
”Mit eget forhold til penge har været, at penge er noget, der er knaphed på. Jeg er vokset op med en angst og nervøsitet omkring det at skulle betale terminer og regninger. Jeg bærer derfor på en evig bekymring om, hvorvidt der nu er penge nok. Mine forældre tog på charterrejser på deres gamle dage, men der var mange år, hvor der var nervøsitet omkring, hvorvidt der var råd til at betale regningerne – og dette pengetraume har jeg brugt en del år på selv at frigøre mig fra.”

Vitha Weitemeyer fortæller, at hun blandt andet har haft flere partnere i sit liv, som har været på overførselsindkomst, og en af disse partnere undgik helt at åbne sine egne rudekuverter:

”Via mit valg har partnere har jeg reproduceret min barndoms frygt for at mangle penge. Jeg har valgt mænd uden penge og mænd, som var ude i økonomiske vanskeligheder. Samtidig har jeg nok også selv reproduceret frygten blandt andet ved at være langtidsstuderende og afslutte mine studier med en kæmpestor studiegæld. På den måde er den knaphedsmentalitet, jeg er vokset op med, blevet toneangivende i en stor del af mit voksne liv – trods en akademisk uddannelse.”

I dag tjener Vitha Weitemeyer efter eget udsagn fornuftigt med penge, men hun er ikke i tvivl om, at pensionsformuen havde været større, hvis hun systematisk havde genereret et økonomisk overskud gennem hele sit liv.

Minus på kontoen trækker tænder
”Det er dyrt at være fattig, og det ser vi tydelige eksempler på i tv-udsendelsen ’Luksusfælden’, hvor deltagerne trækker bundproppen ud af deres økonomi med dyre kviklån og et forbrug, der ikke står mål med indtægten. Det er ofte mennesker, som slet ikke har overblik over deres økonomi. Nogle har ikke lært at lægge budgetter, mens andre har udviklet en slags strudseforhold til penge, hvor de stikker hovedet i busken og lader gælden vokse med himmelflugt. Her er det helt klart en aha-oplevelse for deltagerne at få overblik over økonomien og gennemskue, hvordan deres penge forsvinder ud i den blå luft, fordi de ikke er bevidste om, hvad de bruger dem til.”

Ghandi har engang sagt, at fattigdom er den værste form for vold, og det er Vitha Weitemeyer enig i:

”Mange lever med en frygt for at ende i fattigdom. Denne frygt kan paralysere os og gøre os handlingslammede, hvis vi føler os truede økonomisk. Frygten for ikke at kunne klare dagen og vejen kan også være en økonomisk spændetrøje for en kvinde, der lever i et voldeligt parforhold", påpeger Weitemeyer, der har skrevet en bog om psykisk partnervold med titlen 'Forelsket i en drøm'.

"I det voldelige parforhold kan penge spille en meget central rolle, fordi den økonomisk stærkeste partner kan bruge sin pengemagt til at ødelægge den voldsudsattes økonomiske fundament - og dermed mulighederne for at bryde ud af parforholdet. Det kan være, at han eller hun skjuler penge til sig selv, låner penge i den andens navn eller direkte svindler med den fælles formue, så den voldsudsatte føler sig økonomisk stavnsbundet og ufri.”

Find din økonomiske power
Du kan ifølge Vitha Weitemeyer styrke dig selv ved at skabe overblik over din økonomi og parkere dine følelser omkring penge for en stund.

”Samtidig kan du gå efter at forhandle nogle gode renter i banken. Det kan kræve, at du tager livtag med din indre pleaser og prutter om prisen. Nogle mennesker synes, at det er sjovt at forhandle, mens andre synes, at det er grænseoverskridende. Uanset hvordan du har det med at prutte om prisen, er din evne til at forhandle med til at sikre, at du styrker din økonomi og dermed fundamentet for dit liv.”

Mænd er ifølge Weitemeyer traditionelt bedre til at forhandle med banken end kvinder:

”Tit tør mænd mere, og de kan være mere risikovillige. Mænd sætter måske deres værd lidt højere og vover lidt mere. De tror på, at de fortjener en høj løn, og det kan vise sig at blive en selvopfyldende profeti. Samtidig har mænd ikke på samme måde som kvinder tendens til at tage bankens priser til efterretning. I stedet stiller mange spørgsmålstegn ved renterne, mens kvinder kan være mere autoritetstro. Heldigvis ser vi i øjeblikket, at kvinder bliver mere økonomisk bevidste og krævende, hvilket harmonerer med, at kvinder tjener deres egne penge og uddanner sig.”

Dit personlige forhold til penge har ifølge Weitemeyer noget med selvværd at gøre, og bankerne udnytter, at du er fattig eller ikke rigtig tror på dit eget økonomiske potentiale:

”For at kræve din plads, forvente en god løn og forhandle en god rente skal du tro på dig selv. Du skal vide med dig selv, at du bidrager med værdi, og samtidig skal du så vidt muligt udvikle et positivt syn på penge. På den måde kan et sundt selvværd og tro på en sund økonomisk fremtid smitte af både på indtægter og udgifter.”

Køb Vitha Weitemeyers bog 'Forelsket i en drøm' her >>

Forelsket i en drm forside 500x500