Partnervold ødelægger liv. Ikke kun gennem slag og spark, men gennem alt det, vi ikke ser. Den psykiske vold nedbryder krop og sind og efterlader usynlige ar, der kan vare hele livet. Det skriver Vibeke Westh (S), sygeplejerske, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og folketingskandidat, opstillet i Københavns Omegns Storkreds
17. marts 2026
Af sygeplejerske Vibeke Westh
Ti år efter EU’s første store undersøgelse om vold mod kvinder ligger Danmark stadig i top fem. Næsten hver anden kvinde – 47,5 procent – har oplevet vold eller seksuelle overgreb, og hver fjerde har været udsat for partnervold. Alligevel tror vi i Danmark, at vi ikke har et problem. Det kalder professor Morten Kjærum “det danske paradoks” – og det rammer plet.
Vi ser os selv som et ligestillet samfund. Men virkeligheden er, at volden trives i stilhed – og at især den psykiske vold bliver overset. Som forfatter, og økonom beskriver Anne-Mette Barfod, hvordan den psykiske vold også kan have en økonomisk dimension i bogen ’Økonomisk vold – når penge bliver et psykologisk magtmiddel’. Med bogen giver hun en vigtig stemme til de kvinder – og mænd - der ofte står alene med de usynlige følger. Bogen bidrager med ny forståelse og viden om, hvordan psykisk og økonomisk vold nedbryder både krop, sind og identitet – og hvorfor det er så afgørende, at vi som samfund tør se og handle på problemet.
Et massivt sundhedsproblem
Jeg ser partnervold som et massivt sundhedsproblem, for vold sætter sig i kroppen. Mennesker, der lever med vold, rammes alt for ofte af kompleks PTSD, stress, angst og depression. Kroppen går i alarmberedskab – hjertebanken, søvnløshed, smerter og koncentrationsbesvær bliver hverdag. Mange ender i lange sygeforløb, mister jobbet – og nogle helt arbejdsevnen.
Volden bliver dermed ikke kun et socialt problem, men et arbejdsmarkeds- og folkesundhedsproblem.
Alt for mange voldsudsatte møder et sundhedssystem, der behandler symptomerne – men ikke årsagen. De får medicin for søvnproblemer, terapi for stress, smertestillende for kroniske smerter – men ingen spørger, om de føler sig trygge derhjemme.
Vold skal på den sundhedspolitiske dagsorden
Vi skal have partnervold på den sundhedspolitiske dagsorden. Vi skal turde se og møde problemet – både i samfundet og i sundhedsvæsenet. Og vi skal skabe bedre veje tilbage til arbejdslivet for dem, der har overlevet vold – med støtte, stabilitet og forståelse, ikke mistillid og systemtræthed.
At forebygge partnervold gavner ikke kun de berørte kvinder – og mænd - men også deres børn og familier. Det reducerer sygedage, styrker folkesundheden – og gør samfundet sundere og stærkere.
Det er en samfundssygdom, som vi har pligt til at behandle – med viden, handling og empati.
Hvordan sikrer vi, at sundhedsvæsenet tør spørge og handle, når volden ikke kan ses?
