Psykisk og økonomisk vold kan fortsætte i årevis efter et samlivsbrud. En ny australsk undersøgelse viser, hvordan voldsudøvere kan bruge retssager om børn og økonomi til at fastholde kontrollen over deres tidligere partnere. For nogle kvinder koster kampen for friheden deres opsparing og økonomiske sikkerhed
13. november 2026
Af Anne-Mette Barfod
Et samlivsbrud kan blive begyndelsen på en årelang økonomisk kamp for kvinder, der har levet med psykisk vold. Selv om parforholdet er afsluttet, kan den tidligere partner fortsætte kontrollen gennem retssager om børn, bolig og økonomi. Gentagne retssager, sager, der bliver trukket i langdrag og omfattende advokatkorrespondance kan efterlade den voldsudsatte med en voksende gæld og stadig færre muligheder for at komme videre med sit liv.
Det viser en ny australsk undersøgelse, som blev offentliggjort den 2. september 2026 i det videnskabelige tidsskrift Violence Against Women. Forskerne har analyseret interviews og spørgeskemabesvarelser fra 14 kvinder, der fortæller om økonomisk vold og misbrug af retssystemet i forbindelse med samlivsbrud. Flere af kvinderne har videre gående uddannelser og flere var økonomisk selvstændige før bruddet. Efter flere års retssager mistede nogle af kvinderne hele deres opsparing, økonomiske fundament og muligheden for at fortsætte deres karriere.
Forskerne beskriver et mønster, hvor voldsudøveren udnytter retssystemets procedurer til at videreføre den kontrol, han tidligere udøvede i parforholdet. De bruger betegnelsen 'litigation abuse', som kan oversættes til misbrug af retssystemet. Det omfatter blandt andet bevidste forsinkelser, gentagne retssager og andre juridiske manøvrer, der påfører den tidligere partner store økonomiske udgifter.
Trusler om økonomisk ruin bliver til virkelighed
Flere af kvinderne i undersøgelsen fortæller, at deres tidligere partnere direkte havde truet med at ødelægge deres økonomi, hvis de forlod forholdet. Truslerne blev senere fulgt op af langvarige retssager, hvor mændene udnyttede deres økonomiske overlegenhed til at presse kvinderne.
En af deltagerne, Elena, fortæller, at hendes partner truede med at tage alt fra hende. Han gjorde det klart, at han havde bedre advokater og adgang til familiens penge, så han kunne trække sagen i langdrag, hvis hun gjorde modstand. En anden kvinde, Katarina, beskriver, hvordan hun efter en langvarig retssag stod uden bolig, karriere og økonomisk sikkerhed.
Forskerne fremhæver, at økonomisk vold også kan begynde efter samlivsbruddet. En kvinde kan have haft adgang til sine egne penge og været økonomisk selvstændig gennem hele parforholdet, men alligevel miste sin økonomiske frihed under skilsmissen. Retssager om børn og formue kan give voldsudøveren nye muligheder for at lægge pres på den tidligere partner.
Kvinderne mister deres opsparing i retssagerne
De økonomiske konsekvenser er omfattende. En af kvinderne, Chloe, fortæller, at det tog fem år og tre retssager at få afsluttet sagerne om børn og bodeling. Undervejs brugte hun omkring 100.000 australske dollars, svarende til cirka 460.000 danske kroner, på advokater. Hun måtte også have penge fra sin pensionsopsparing for at klare sig. Hun fortæller samtidig, at hun blev alvorligt syg under forløbet og ikke havde været i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
De økonomiske konsekvenser består ikke kun i høje udgifter til advokatsalærer. Psykisk vold kan føre til alvorlige psykiske belastninger, mens gentagne retssager og konflikter om børnene kan gøre det svært at passe et arbejde. Fravær fra arbejdsmarkedet kan koste både karrieremuligheder, lønstigninger og pensionsopsparing. Dermed risikerer kvinderne at miste fremtidige indtægtsmuligheder, mens de bruger deres opsparing på at forsvare sig juridisk mod den voldelige ekspartner.
En anden kvinde, Dominique, havde været gennem syv års familieretlige sager, som stadig verserede, da forskerne interviewede hende. Hun repræsenterede sig selv over for modpartens advokater. Rechelle havde brugt mere end 150.000 australske dollars, svarende til cirka 690.000 danske kroner, på retssager. En tredje kvinde, Alyce, oplyser i undersøgelsen, at hendes udgifter til advokater har rundet 250.000 australske dollars, svarende til omkring 1,15 millioner danske kroner.
Børnene bliver en del af den fortsatte kontrol
Fælles børn giver den tidligere partner mulighed for at fastholde kontakten efter samlivsbruddet. Uenighed om samvær, forældremyndighed og økonomi kan føre til langvarige sagsforløb, hvor den voldsudsatte gentagne gange må forholde sig til den tidligere partners krav.
Forskerne beskriver, hvordan nogle mænd bruger familieretlige sager til at fortsætte den psykiske vold. Det kan ske gennem gentagne krav om ændringer i samværsordninger eller ved at trække afgørelser om børnene i langdrag. For kvinderne betyder det, at de både skal beskytte deres børn og finde penge til advokater, mens retssagerne fortsætter.
En af deltagerne, Alicia, fortæller, at en familieretlig fagperson havde identificeret den tidligere mands kontrollerende adfærd og manipulation af børnene. Efter to års retssager opgav hun at fortsætte, fordi hun var økonomisk og følelsesmæssigt udmattet. Hun havde hverken kræfter eller penge til at vente yderligere to år på en retssag.
Retssystemet kan være med til at videreføre volden
Undersøgelsen viser, hvordan retssystemets procedurer kan udnyttes til at påføre den tidligere partner nye udgifter. En af kvinderne fortæller, at hendes ekspartner sendte usædvanligt mange e-mails til hendes advokat, fordi han vidste, at det ville koste hende penge. En anden beskriver, hvordan modparten undlod at besvare breve, så hendes egen advokat måtte skrive igen og igen.
En forsinkelse, en ny begæring eller endnu en retssag kan hver især fremstå som en del af en almindelig juridisk konflikt. Forskerne fremhæver, at myndigheder og juridiske fagpersoner derfor kan overse det samlede mønster af kontrol. De enkelte handlinger kan fremstå som almindelige led i en retssag, selv om de tilsammen bruges til at nedbryde den tidligere partners økonomi.
I forskningslitteraturen beskrives dette blandt andet som 'state-facilitated economic abuse', hvor offentlige systemer kommer til at medvirke til økonomisk vold. Forskerne henviser også til begrebet 'institutional betrayal', institutionelt svigt, som beskriver situationer, hvor offentlige myndigheder, der burde beskytte mennesker mod overgreb, i stedet forstærker deres udsathed.
Økonomisk udmattelse kan afgøre retssagens udfald
Den økonomiske ulighed mellem parterne kan få direkte betydning for udfaldet af familieretlige sager. Den part, der har flest penge, har bedre muligheder for at betale advokater og fortsætte retssagerne. Den økonomisk svagere part kan blive presset til at acceptere et forlig på ringere vilkår for at undgå yderligere udgifter.
Flere af kvinderne fortæller i undersøgelsen, at de accepterede dårligere økonomiske aftaler eller opgav at kæmpe for de samværsordninger, som de mente ville beskytte deres børn bedst muligt. Annette beskriver, hvordan hun accepterede en mindre andel af formuen i håbet om at undgå yderligere retssager om sit barn. Det lykkedes ikke. Hun endte med at bruge 80.000 australske dollars, svarende til cirka 368.000 danske kroner, på familieretlige sager og måtte udskyde købet af en ny bolig i flere år.
Forskerne fremhæver behovet for, at advokater, dommere og andre fagpersoner bliver bedre til at identificere psykisk og økonomisk vold efter samlivsbrud. De anbefaler også bedre adgang til juridisk bistand, så voldsudsatte kan forsvare deres rettigheder uden at risikere økonomisk ruin.
Justitia har afdækket store huller i dansk retssikkerhed
I Danmark har den juridiske tænketank Justitia dokumenteret, hvordan økonomisk vold kan få langvarige konsekvenser for mennesker, der forsøger at bryde ud af et voldeligt parforhold. I rapporten Retsstilling for ofre for økonomisk vold beskriver Justitia, hvordan den økonomiske vold kan fortsætte efter samlivsbruddet, blandt andet fordi gæld og økonomiske forpligtelser binder den voldsudsatte til den tidligere partner.
Rapporten afdækker samtidig betydelige mangler i voldsudsattes retssikkerhed. Økonomisk vold indgår ofte i et større mønster af psykisk vold, men de økonomiske forhold får begrænset opmærksomhed i politiets efterforskning og ved domstolene.
LÆS MERE OM ØKONOMISK PARTNERVOLD:
