Neurospicy, ADHD-girlie og superkræfter. På sociale medier bliver ADHD fremstillet som en romantiseret og charmerende personlighedsegenskab. Ny forskning viser, at 89 procent af 98 populære TikTok-videoer om ADHD indeholder misvisende fremstillinger
12. november 2026
Af Anne-Mette Barfod
På sociale medier har ADHD fået sit eget farverige ordforråd. Kvinder fortæller med humor og selvironi om tankemylder, glemsomhed, kreative indfald og hverdagens kaos. Diagnosen bliver en del af deres identitet, og det, der tidligere var forbundet med skam og følelsen af at være forkert, bliver nu noget, man kan grine af og måske ligefrem være stolt af med ord som Neurospicy, ADHD-girlie og superkræfter.
Det handler om cute-ification – en tendens til at gøre ADHD nuttet, charmerende og næsten moderigtigt. På den måde bliver diagnosen pakket ind i humor, pastelfarver og særlige superkræfter, så ADHD hos kvinder får et feminint og legende udtryk.
I en undersøgelse, som blev offentliggjort i januar 2026 i tidsskriftet Current Psychology, har forskere analyseret 98 populære TikTok-videoer om ADHD. De fandt, at hele 89 procent indeholdt oplysninger eller fremstillinger, som de vurderede var misvisende. 69 procent anvendte humor, mens 58 procent indeholdt selvironisk eller selvnedgørende ADHD-humor. Undersøgelsen omfatter både mænd og kvinder, men dens resultater er særligt interessante i lyset af den måde, ADHD hos kvinder bliver formidlet på.
ADHD som underholdning
Forskernes artikel om præsentationen af ADHD på sociale medier har den sigende titel 'Quirky, relatable, misleading: ADHD's viral Identity on TikTok'. Den er udarbejdet af Matthias Neumann og en gruppe forskerkolleger. Videoerne dukkede op ved en søgning på #adhd og havde i gennemsnit omkring 4,4 millioner visninger.
Forskerne identificerede fire gennemgående problemer ved videoerne: Faktuelle fejl, almindelige menneskelige erfaringer fremstillet som særlige ADHD-kendetegn, overdrevne fremstillinger og påstande uden videnskabelig dokumentation. Kun fem procent af videoerne var produceret af sundhedsprofessionelle, og ingen af de undersøgte videoer henviste til videnskabelig dokumentation.
I mange videoer blev ADHD fremstillet gennem humoristiske hverdagssituationer, hvor personer glemte, hvad de var i gang med, sprang fra den ene opgave til den anden eller opførte sig kaotisk. Det skabte genkendelse, men kunne samtidig give indtryk af, at almindelig glemsomhed og distraktion i sig selv er tegn på ADHD.
Forskerne peger på, at humor kan mindske stigmatisering og skabe fællesskab. Men de advarer også om, at fremstillingerne kan få alvorlige funktionsnedsættelser til at ligne underholdende personlighedstræk.
Fra neurospicy til superkraft
Det populære udtryk neurospicy bruges om mennesker, der er neurodivergente, eksempelvis med ADHD eller autisme. Det engelske ord spicy antyder, at hjernen har lidt ekstra krydderi. Anderledesheden bliver dermed noget, der kan forbindes med personlighed, originalitet og kreativitet.
ADHD-girlie er en anden betegnelse, der især bruges i digitale fællesskaber, hvor kvinder deler erfaringer med ADHD. Udtrykket kan signalere samhørighed og selvironi, men det trækker samtidig på et ungdommeligt og feminint univers, hvor voksne kvinders vanskeligheder får et legende præg.
Endelig er der forestillingen om ADHD som en superkraft. Her bliver diagnosen forbundet med kreativitet, energi, intuition, hyperfokus og evnen til at tænke anderledes. Fortællingen kan være opmuntrende for mennesker, der gennem mange år har oplevet kritik og nederlag. Men den kan også skabe en forventning om, at mennesker med ADHD skal kunne omsætte deres vanskeligheder til særlige talenter.
Det danske Center for ADHD+ har kritiseret betegnelsen superkraft og advaret om, at den kan lægge et lag lyserød lak over de betydelige vanskeligheder og den lidelse, som mennesker med ADHD kan opleve.
Kvinders ADHD har allerede været skjult for længe
Der er en kønspolitisk dimension i diskussionen. I mange år blev ADHD først og fremmest forbundet med drenge, der var fysisk urolige, impulsive og havde svært ved at sidde stille i skolen. Piger og kvinder med mindre synlig hyperaktivitet og udtalte koncentrationsvanskeligheder risikerede derfor at blive overset.
Et internationalt ekspertpanel dokumenterede i 2020, hvordan kønsstereotyper, forskelle på symptomer og kompenserende strategier kan bidrage til, at piger og kvinder med ADHD først bliver diagnosticeret sent i livet. Mange piger lærer tidligt at skjule deres vanskeligheder ved at arbejde ekstra hårdt, være perfektionistiske og forsøge at leve op til forventningerne om at være dygtige, hjælpsomme og velorganiserede. Denne maskering kan fortsætte ind i voksenlivet, hvor kravene til uddannelse, arbejde, familieliv og moderskab øger belastningen.
I bogen 'Mor med popcornhjerne – at leve, elske og overleve med ADHD' understreger professor og overlæge Søren Dalsgaard, at piger ikke har en light-udgave af ADHD. Hans forskning viser, at mennesker med ADHD har øget risiko for blandt andet psykiske lidelser, misbrug, ulykker og tidlig død. Det er alvorlige konsekvenser, som let forsvinder i fortællingen om den charmerende, kreative og lidt distræte kvinde.
ADHD som en identitetsmarkør
Sociale medier har gjort det muligt for mennesker med ADHD at fortælle deres egne historier og finde fællesskaber med andre. Det har været med til at udfordre forestillingen om, at ADHD kun handler om hyperaktive drenge.
Men sociale medier er også en opmærksomhedsøkonomi. Indhold, der vækker følelser, skaber identifikation og underholder, har gode muligheder for at blive delt og opnå stor synlighed. En humoristisk video om glemsomhed og tankemylder kan derfor være mere attraktiv end en faglig gennemgang af eksekutive funktioner, funktionsnedsættelse og behandlingsmuligheder.
I en artikel fra 2024 i Social Media + Society undersøger forskeren Abigail D. Leveille, hvordan mennesker med ADHD fremstiller deres identitet på TikTok. Undersøgelsen viser, hvordan humor og personlige fortællinger bliver en del af den måde, mennesker beskriver og forstår deres diagnose på.
ADHD bliver dermed også en identitetsmarkør, der kan bruges til at fortælle noget om, hvem man er, og hvilket fællesskab man tilhører. Det kan styrke selvforståelsen og mindske følelsen af at være anderledes. Men det åbner samtidig for, at diagnosen kan blive en slags personlig branding, hvor bestemte egenskaber fremhæves, fordi de er genkendelige, underholdende og attraktive.
Fra én kønsstereotyp til en anden
Historisk har forestillingen om den hyperaktive dreng været med til at skjule ADHD hos piger og kvinder. Nu risikerer en ny stereotyp at få fodfæste: Den kreative, charmerende og lidt kaotiske ADHD-kvinde, som glemmer sine aftaler, har tusind idéer og altid er i gang med nye projekter.
For piger og kvinder med ADHD handler det om andet og mere end tankemylder og kreative indfald. Det handler om mulighederne for at få en uddannelse, passe et arbejde, bevare økonomisk selvstændighed, indgå i relationer og leve et godt liv. Derfor har vi brug for et sprog, der gør ADHD lettere at forstå, uden at få diagnosen til at fremstå lettere at leve med, end den er.
Læs også: Piger og kvinder med popcornhjerner kæmper bag facaden og besøg Kvinder med popcornhjerner.
