NY BOG PÅ VEJ: Mange piger og kvinder med ADHD bruger enorme kræfter på at leve op til forventningerne om at være dygtige, velorganiserede og velfungerende. De kan blive så gode til at skjule deres vanskeligheder, at omgivelserne overser dem, men bag den pæne facade kan der gemme sig alvorlige problemer, skriver Anne-Mette Barfod, medforfatter til bogen ’Mor med popcornhjerne – at leve, elske og overleve med ADHD’
31. oktober 2026
Den 5. november 2026 udkommer bogen ’Mor med popcornhjerne – at leve, elske og overleve med ADHD’ på forlaget Klim. I bogen fortæller sygeplejerske og politiker Maria Durhuus om sit liv med ADHD, mens jeg har interviewet forskere og eksperter om de kønnede dimensioner af ADHD-diagnosen. I mange år er piger og kvinder med ADHD blevet overset, fordi deres symptomer ofte kommer anderledes til udtryk end hos drenge og mænd. Mens drengene ofte er synligt urolige, udvikler piger ofte strategier til at maskere deres indre uro og vanskeligheder. Det kan have alvorlige konsekvenser for pigerne – også som voksne – fordi deres vanskeligheder risikerer at blive opdaget og behandlet for sent.
Da jeg så den trykklare forside til bogen, slog det mig, at den ganske godt illustrerer ét af bogens helt centrale temaer: Den maskering, som mange piger og kvinder med ADHD udvikler for at fremstå velfungerende udadtil. Forsiden er sød, feminin med hjerter og skyer og umiddelbart ganske uskyldig. Alt ser pænt, let og lidt fortryllende ud på overfladen, men når læseren åbner bogen, får den pæne facade en ny betydning.
Forsiden kan ses som et billede på det, psykologer kalder ’maskering’. Bag diagnosen kan der gemme sig en pige eller kvinde, som kæmper med det yderste af neglene for at få hverdagen til at hænge sammen. Hun bruger enorme kræfter på at huske aftaler, holde styr på opgaver, regulere sine følelser og leve op til omgivelsernes forventninger i kampen for at føle, at hun er god nok. Ofte lykkes det så godt, at ingen opdager, hvor hårdt hun i virkeligheden kæmper - og derfor får hun ikke den rette hjælp.
Maskering kan skjule alvorlige vanskeligheder
Mange kvinder kender til kønnede forventninger om, at vi skal være dygtige, hjælpsomme, velorganiserede, gode mødre og helst også se godt ud imens. Det har sin pris, men for piger og kvinder med ADHD kan prisen for at leve op til alle disse kønsnormer blive så høj, at den i værste fald er ødelæggende.
I bogen fortæller specialpsykolog Vijitha Sri Surendran, hvordan mange piger med ADHD allerede i skolen lærer at skjule deres vanskeligheder ved at bruge ekstraordinært mange kræfter på at virke koncentrerede, strukturerede og velorganiserede. De kan klare sig godt fagligt, selv om det kræver en enorm indsats. Perfektionisme og behovet for kontrol kan blive strategier, som de tager med sig ind i voksenlivet. Men den konstante anstrengelse er udmattende, og ifølge Vijitha Sri Surendran kan følelser af skam og utilstrækkelighed bidrage til udviklingen af angst, depression og spiseforstyrrelser.
For mødre med ADHD kan familielivet være særligt krævende. De mange praktiske opgaver, afbrydelser og nødvendigheden af overblik stiller store krav til de eksekutive funktioner, som hjælper os med at planlægge, huske og organisere hverdagen. I bogen forklarer Vijitha Sri Surendran, at nogle kvinder med ADHD ligefrem kan have lettere ved at fungere på arbejdspladsen end derhjemme, hvor opgaverne er mindre afgrænsede og afbrydelserne mange. Samtidig kan forventningerne til den gode mor forstærke følelsen af utilstrækkelighed og behovet for at skjule vanskelighederne.
ADHD kan have alvorlige konsekvenser for helbredet
Popcornhjerner, kreative idéer og mennesker, der har gang i tusind ting på én gang. Betegnelsen popcornhjerne beskriver, hvordan tankerne kan poppe i alle retninger, som popcorn i en gryde. For nogle fortsætter et tankemylder, når de lægger hovedet på puden om aftenen, hvilket kan gøre det vanskeligt at falde i søvn.
Professor og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri Søren Dalsgaard har gennem mange år forsket i ADHD ved hjælp af danske registerdata. Hans forskning viser, at mennesker med ADHD har øget risiko for blandt andet psykiske lidelser, misbrug, ulykker og vanskeligheder med uddannelse og sociale relationer. I bogen fortæller han samtidig, at forskningen også dokumenterer en forhøjet risiko for tidlig død. "ADHD kan have alvorlige konsekvenser gennem hele livet", understreger han og slår fast, at piger ikke har en ”light”-udgave af ADHD. De har brug for at blive opdaget og hjulpet lige så tidligt som drenge.
Vanskelighederne kan også få betydning for nære relationer, og forskning viser en sammenhæng mellem ADHD og øget risiko for at blive udsat for partnervold. I bogen peger psykolog Vitha Weitemeyer imidlertid på, at vi skal være varsomme med at gøre diagnosen til forklaringen. Hun er optaget af de erfaringer fra barndommen og de mønstre i vores relationer, som kan få mennesker til at tilsidesætte deres egne behov, påtage sig en redderrolle eller blive i forhold, der langsomt nedbryder dem. Som hun siger: ”ADHD er fire bogstaver, men det er ikke en forklaring. Det er en beskrivelse.”
Normalitet bliver et ideal
Antropolog og seniorforsker Mikka Nielsen fra VIVE har gennem mere end ti år forsket i, hvordan voksne oplever at få en ADHD-diagnose. I bogen beskriver hun, hvordan vores forestillinger om normalitet påvirker den måde, vi vurderer os selv og hinanden på. Det, flertallet gør, bliver opfattet som normen. Mange kvinder med ADHD har gennem hele livet forsøgt at passe ind i disse forventninger, og når det ikke lykkes, risikerer de at blive kaldt dovne, uorganiserede eller uansvarlige, selv om de har brugt enorme kræfter på at få hverdagen til at fungere. Når de får en diagnose som voksne, oplever mange en lettelse over endelig at forstå deres vanskeligheder. Men lettelsen kan også blive fulgt af sorg over de muligheder, de er gået glip af, og alle de år, hvor de har bebrejdet sig selv, at de ikke slog til.
Mikka Nielsen advarer mod, at de positive fortællinger om ADHD kommer til at overskygge de mennesker, som lever med alvorlige vanskeligheder. Nogle står uden for arbejdsmarkedet eller kæmper med psykiske problemer. Hun peger også på, at en stor del af arbejdet med ADHD foregår inde i mennesket.
Omgivelserne kan se en kvinde, der tilsyneladende har styr på sit liv, uden at ane, hvor mange kræfter hun bruger på at få hverdagen til at hænge sammen.
