En psykisk voldelig partner kan med charme og selviscenesættelse fortælle én historie til dig, en anden til familien og en tredje til myndighederne. Når mange fortællinger konkurrerer om at definere virkeligheden, bliver det afgørende at holde fast i din egen – og tage definitionsmagten tilbage
I mange af livets forhold handler det ikke om, hvem der har ret, men om hvem der formår at få sin fortælling til at fremstå mest troværdig. Den, der virker rolig, sammenhængende og overbevisende, opnår ofte den største gennemslagskraft. Derfor kan magten over fortællingen i praksis få større betydning end fakta alene.
Hvis din (eks)partner er psykisk og måske også økonomisk voldelig, kan du komme ud for, at han eller hun har succes med at manipulere med fortællingen om jer. Det kan være ved at fremstille sig selv som offer og dig som grænseoverskridende og ustabil. Eller ved at fremstille sig selv som samarbejdende og dig som konfliktskabende. På den måde kan han eller hun få mennesker omkring jer til at tvivle på din version af det, der er sket – og ikke mindst på dine ord.
Den amerikanske filosofiprofessor Vincent Colapietro har forsket i, hvordan storytelling kan forme vores opfattelse af virkeligheden. Han peger på, at narrativer har stor betydning for vores forståelse af verden: Vi er tilbøjelige til at tillægge den sammenhængende og overbevisende fortælling stor vægt – også selv om fortællingen ikke holder vand.
Historiefortælling er en del af vores kultur
Mennesker har i årtusinder brugt historier til at forstå verden. Myter, litteratur, film, sange og medier skaber rammerne for vores fælles verdensforståelse.
De historier, du fortæller dig selv og andre, former din identitet og dine handlinger. Positive selvfortællinger kan styrke din handlekraft og tro på dig selv, mens negative fortællinger kan begrænse dine muligheder. Hvis du fx fortæller dig selv, at du nok skal klare dig, kan det styrke din tro på din egen handlekraft.
I psykisk voldelige relationer mister du ofte din egen fortælling om dig selv. Her tager den voldelige partner ofte rollen som hovedfortæller. Han eller hun fortæller dig måske både med ord, handlinger og kropssprog, at der er noget galt med dig. Over tid kan du begynde at se dig selv gennem din partners manipulerede fortælling. Konsekvensen er, at din partner langsomt får dig til at tvivle på dine egne oplevelser og din egen dømmekraft. Det er ofte det, der sker i voldelige og nedbrydende relationer.
Om at have ordet i sin magt
Ifølge Colapietro er fortællinger med til at forme vores opfattelse af virkeligheden, men de kan også påvirke magtforholdet mellem mennesker.
Når en psykisk voldelig ekspartner har ordet i sin magt, bruger han eller hun sproget og sin personlige fremtoning til at styre situationen. En charmerende og veltalende partner kan skabe en overbevisende fortælling, der får mennesker omkring jer – også myndighedspersoner – til at tvivle på din version af historien. Samtidig risikerer du, at din voldelige (eks)partner fremstår som den mest stabile part.
Din ekspartner fremstiller måske sig selv som ansvarlig, bekymret og omsorgsfuld, mens han eller hun formår at tegne et billede af dig som uligevægtig, konfliktskabende eller på anden måde problematisk og utroværdig. Over tid kan denne fortælling sætte sig i myndighedernes journaler og blive den ramme, din sag efterfølgende bliver forstået igennem. Det kan få betydning for vurderinger og afgørelser – blandt andet i forældremyndigheds- og samværssager og i sager om bodeling m.v.
Selviscenesættelsen
Et flot visitkort. En hurtig bil. Mærkevarer. Et sikkert kropssprog. Et venligt smil.
Disse rekvisitter - som skuespillere kalder dem - kan hjælpe en psykisk voldelig (eks)partner med at opbygge en facade af succes. Rekvisitterne understøtter fortællingen om, at “her står et menneske med succes og overblik over sit liv”.
Mange kontakter mig, fordi deres ekspartner har vendt både myndigheder, familie og venner imod dem. Samtidig hører jeg, hvordan den voldelige part fremstiller sig som den perfekte far eller mor i mødet med daginstitutioner og skoler.
Når det sker, risikerer pædagoger og lærere at tage den voldelige parts parti – uden at opdage, at de bliver trukket ind i en manipuleret fortælling. Ekspartneren udtrykker måske bekymring for børnene - og for dig. Dermed opnår han eller hun tillid og støtte. Pointen er, at sådanne fortællinger ikke bare beskriver virkeligheden – de kan være med til at forme den måde, andre mennesker opfatter den på.
At tage fortællingen tilbage
En manipulerende (eks)partner behøver ikke at angribe dig direkte. Ofte fremstiller han eller hun sig selv som ulykkelig og bekymret. Dermed opnår vedkommende sympati.
Ifølge Vincent Colapietro begynder vejen ud af denne magtubalance med, at du genvinder magten over din egen fortælling. Det handler om at sætte ord på dine oplevelser, holde fast i konkrete hændelser og opbygge en sammenhængende fortælling om det, du har oplevet.
Ved at kommunikere roligt og præcist, holde fast i konkrete hændelser og samle relevant dokumentation styrker du din troværdighed. Når det, der før virkede uklart, bliver forståeligt, kan din voldelige ekspartner miste noget af sin definitionsmagt. På den måde kan du gradvist genvinde din handlekraft, troværdighed og frihed – så flere tillægger dine ord vægt.
Anne-Mette Barfod er stifter af Powerkvinderne, PsykiskVold og Pengevold. Hun har i mere end 30 år arbejdet med storytelling, iscenesættelse, personlig branding og gennemslagskraft og er fortaler for, at voldsudsatte arbejder målrettet med personlig storytelling. Hun rådgiver enkeltpersoner og holder kurser i, hvordan du styrker din personlige gennemslagskraft og tro på dig selv – privat og professionelt. Send en SMS på 30119693 og book 15 minutters gratis og fortroligsamtale.
