Stifter af Powerkvinderne, Anne-Mette Barfod, har spurgt Domstolsstyrelsen, hvordan skifteretterne håndterer bodelingssager, hvor psykisk eller økonomisk partnervold indgår. Svaret viser, at bodelingssager ikke er særskilt reguleret, når det gælder partnervold, selv om volden kan fortsætte efter bruddet
Den 10. februar 2026 rettede jeg henvendelse til Domstolsstyrelsen med en række spørgsmål om bodelingssager, hvor psykisk eller økonomisk partnervold indgår. Jeg spurgte blandt andet, om skifteretterne har særlige retningslinjer for sager med vold og kontrol som baggrund, om der findes procedurer til at begrænse urimeligt lange forløb, og om der arbejdes med særlige hensyn til den part, der har været udsat for vold. Den 6. maj 2026 modtog jeg Domstolsstyrelsens svar, som jeg nu har publiceret på Pengevold.dk.
Et brud betyder ikke nødvendigvis, at volden ophører. Den kan ændre form og arenaer. Det betegnes blandt andet som eftervold eller fortsættelsesvold: Den tidligere partner har ikke længere samme adgang til den voldsudsattes hverdag, men kontrollen kan fortsætte gennem de forbindelser, der består efter samlivets ophør. Fælles børn, bolig, gæld, formue, virksomheder - og selve bodelingen kan skabe kontaktflader, hvor kontrollen kan fortsætte.
I en bodelingssag kan det være vanskeligt at skelne en hård økonomisk konflikt fra økonomisk fortsættelsesvold. En indsigelse er ikke i sig selv vold. Det er et advokatskifte, manglende enighed eller en langvarig sag heller ikke. Men hvis økonomiske eller juridiske handlinger indgår i et allerede etableret magt- og kontrolmønster og systematisk bruges til at forsinke, udmatte, skabe omkostninger eller fastholde den tidligere partner i økonomisk usikkerhed, bliver konteksten afgørende. Den enkelte handling kan fremstå legitim isoleret set, mens mønstret kan have en helt anden karakter.
Når systemet ikke har et særskilt blik for volden
For den, der har forladt et forhold præget af psykisk eller økonomisk vold, er bruddet ikke nødvendigvis afslutningen på volden. Den kan fortsætte gennem de økonomiske og juridiske forbindelser mellem parterne. Som udgangspunkt møder retssystemet to parter efter de samme procesretlige regler. Men parterne er ikke nødvendigvis lige stillet, blot fordi reglerne er de samme. Efter et voldeligt forhold kan der eksistere en betydelig asymmetri i økonomisk viden, adgang til dokumentation, ressourcer og mulighed for at holde til en langvarig juridisk proces. Formel ligebehandling er derfor ikke nødvendigvis det samme som reel ligestilling mellem parterne.
Det centrale er derfor ikke alene, om skifteretten behandler begge parter korrekt efter gældende regler. Det handler også om, hvorvidt reglerne og processerne gør det muligt at identificere situationer, hvor en tilsyneladende almindelig økonomisk konflikt samtidig fungerer som en fortsættelse af partnervolden.
Det er en særlig problemstilling ved psykisk og økonomisk partnervold, fordi volden ofte består af handlinger, som isoleret betragtet kan se almindelige eller legitime ud. At disponere over penge, være uenig om økonomien, stille krav, kontakte en advokat eller gøre indsigelser er ikke i sig selv vold. Det er mønstret, konteksten og konsekvenserne, der kan gøre økonomiske handlinger til redskaber for kontrol.
En langvarig bodeling kan samtidig have konkrete økonomiske konsekvenser. Den kan medføre advokatudgifter, renter og andre omkostninger og fastholde parterne i uafklarede økonomiske relationer. For en voldsudsat, der forsøger at etablere et selvstændigt liv efter et voldeligt forhold, kan selve tiden derfor få betydning: Jo længere den økonomiske forbindelse består, desto længere kan mulighederne for en endelig økonomisk adskillelse være begrænsede.
Domstolsstyrelsens svar
Domstolsstyrelsen skriver i sit svar:
"Bodelingssager er således underlagt de almindelige procesretlige regler og er ikke særskilt reguleret med hensyn til håndtering af sager, hvor der foreligger oplysninger om partnervold."
Domstolsstyrelsen fortsætter:
"Retsplejeloven indeholder heller ikke særlige bestemmelser, der specifikt regulerer behandlingen af bodelingssager i tilfælde, hvor der foreligger oplysninger om psykisk eller økonomisk vold. Sagsbehandlingen sker derfor efter de almindelige procesretlige regler, som er generelt udformet og finder anvendelse uanset sagens karakter."
Domstolsstyrelsen understreger samtidig, at styrelsen som administrativ myndighed ikke har kompetence til at udtale sig om domstolenes konkrete sagsbehandling eller om, hvordan skifteretterne generelt forholder sig til retssikkerhedsmæssige problemstillinger i den enkelte sagstype.
Når ens regler møder ulige parter
Svaret fra Domstolsstyrelsen dokumenterer noget principielt vigtigt: Bodelingssager er ikke særskilt reguleret med hensyn til håndtering af sager, hvor der foreligger oplysninger om partnervold, og retsplejeloven indeholder ikke særlige bestemmelser, der specifikt regulerer behandlingen af bodelingssager, når der foreligger oplysninger om psykisk eller økonomisk vold.
Det rejser en problemstilling, som rækker ud over den enkelte bodeling. Hvis fortsættelsesvold kan udspille sig gennem økonomiske og juridiske processer efter et brud, bliver det afgørende, at systemet kan genkende, når en tilsyneladende almindelig økonomisk konflikt samtidig indgår i et mønster af fortsat kontrol.
For formel ligebehandling er ikke nødvendigvis det samme som reel ligestilling mellem parterne.
- Læs Anne-Mette Barfod spørgsmål til Domstolsstyrelsen
- Læs Domstolsstyrelsens svar
- Find artikler om økonomisk partnervold
- Læs bibliotekernes anmeldelse af min bog 'Økonomisk partnervold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel'
- Besøg Pengevold.dk
PS. Send en SMS til mig på 30119693, hvis du gerne vil booke 15 minutters gratis og fortrolig samtale.
