Australske banker skærper indsatsen mod økonomisk partnervold

En ny vejledning til australske banker viser, hvordan finanssektoren kan forebygge, opdage og reagere på økonomisk vold. Bankerne skal blandt andet tænke sikkerhed ind i produkter, uddanne medarbejdere, opdage faresignaler i bankdata og beskytte kunder mod gæld stiftet under tvang

4. oktober 2026

Den australske banksektor skærper nu indsatsen mod økonomisk vold. Australian Banking Association (ABA) – Australiens pendant til Finans Danmark på bankområdet – har offentliggjort en ny omfattende branchevejledning. Vejledningen beskriver, hvordan banker kan forebygge, opdage og håndtere økonomisk vold.

Vejledningen placerer bankerne centralt i forebyggelsen. Banker er ofte blandt de første steder, hvor tegn på økonomisk vold bliver synlige, og blandt de første steder, hvor en voldsudsat fortæller om sin situation. Derfor kan en banks produkter, medarbejdere og systemer få betydning for, om volden fortsætter, eller kunden får mulighed for at genvinde kontrollen over sin økonomi.

Den nye vejledning omfatter både økonomisk vold i parforhold og familier, misbrug af ældre samt økonomisk vold gennem virksomheder og fuldmagter. ABA definerer økonomisk vold som situationer, hvor en anden person bruger magt og kontrol til at udnytte, overvåge eller sabotere et menneskes adgang til eller brug af penge, økonomi, ejendom, virksomhedsaktiver eller gæld.

Banken kan opdage volden
Vejledningen beskriver en lang række faresignaler, som bankmedarbejdere og bankernes systemer kan reagere på. Det kan være en kunde, der ikke kender til lån eller transaktioner i eget navn, virker styret af en anden person, pludselig mangler penge eller fortæller, at andre har adgang til betalingskort, netbank eller kontaktoplysninger.

Også kundens bankdata kan indeholde spor. ABA peger blandt andet på usædvanlige hævninger og overførsler, gentagne små betalinger med truende eller krænkende beskeder, overtræk umiddelbart efter lønudbetaling, hyppige ændringer af passwords, ændrede kontofuldmagter og ændringer af kontaktoplysninger foretaget af andre.

Bankerne opfordres ligefrem til at undersøge mulighederne for transaktionsovervågning, herunder AI-baserede værktøjer. Overvågningen skal bruges til at identificere signaler, der kan give anledning til en sikker henvendelse til kunden - frem for til automatiske afgørelser.

Det ligger i forlængelse af nyere forskning, som viser potentialet i at bruge bankdata til at identificere økonomisk partnervold tidligere.

Sikkerhed skal bygges ind i bankens produkter
Et centralt begreb i den australske vejledning er financial safety by design: Bankerne skal allerede under udviklingen af produkter og digitale løsninger overveje, hvordan funktioner kan misbruges til økonomisk vold, og hvordan produktet kan designes, så risikoen mindskes.

Det kan blandt andet betyde, at banker gennemgår fælleskonti, fælles lån og andre fælles produkter for funktioner, der kan misbruges til økonomisk kontrol, overvågning eller chikane, og sikrer, at den enkelte kunde kan kommunikere sikkert og selvstændigt med banken. Bankerne kan overvåge betalingsbeskeder for trusler og chikane og indføre regler for, hvordan bankens produkter må anvendes.

Det flytter en del af ansvaret for forebyggelsen. Økonomisk vold bliver dermed ikke kun noget, banken skal reagere på, når en kunde selv fortæller om den. Banken skal også undersøge, om dens egne produkter og procedurer kan bruges som redskaber til kontrol og vold.

Kunden skal kun fortælle sin historie én gang
ABA lægger samtidig stor vægt på den måde, banken møder den voldsudsatte kunde på.

En kunde skal så vidt muligt undgå at skulle fortælle om volden igen og igen til forskellige medarbejdere. Banken bør have systemer, der sikrer en smidig overdragelse til specialuddannede medarbejdere, samtidig med at følsomme oplysninger kun er tilgængelige for de medarbejdere, der har brug for dem.

Banken skal også aftale med kunden, hvordan og hvornår det er sikkert at kommunikere. En sms, telefonsvarerbesked eller mail kan skabe risiko, hvis voldsudøveren har adgang til telefonen eller mailkontoen. Derfor anbefaler vejledningen, at banken registrerer sikre kontaktformer, kontaktoplysninger og tidspunkter og løbende kontrollerer, om de stadig er sikre.

Det samme princip gælder digitale informationer. Oplysninger om økonomisk vold på bankernes hjemmesider kan  eksempelvis udstyres med en hurtig exit-knap, så kunden hurtigt kan forlade siden uden at vække opmærksomhed.

Lån kan være et redskab til økonomisk vold
Et af de områder, hvor den australske vejledning går langt, er långivning.

Bankerne skal være opmærksomme på tvang og utilbørlig påvirkning, når kunder optager lån eller stiller garantier. Hvis en medlåntager ikke får en væsentlig økonomisk fordel af lånet, skal banken blandt andet undersøge, om personen forstår risikoen og frivilligt indgår aftalen.

Vejledningen omfatter også lån til mindre virksomheder. Det er vigtigt, fordi økonomisk partnervold kan foregå gennem virksomheder: En partner kan blive presset til at underskrive lånedokumenter, blive registreret som direktør eller garant, hæfte for skatte- og virksomhedsgæld eller miste adgang til virksomhedens konti.

Dermed udvides forståelsen af økonomisk vold fra privatøkonomien til også at omfatte de virksomhedsstrukturer, som kan bruges til at flytte gæld og økonomisk risiko over på en partner.

Inspiration til danske banker
Den australske vejledning giver et meget konkret katalog over tiltag, som også er relevante at diskutere i Danmark. Ti af dem er:

  1. Design økonomisk tryghed: Gennemgå bankprodukter, apps, fælleskonti, lån og digitale funktioner systematisk for muligheder for misbrug til økonomisk kontrol.

  2. Uddan medarbejderne i økonomisk partnervold: Alle relevante medarbejdere skal kunne genkende faresignaler, mens specialiserede medarbejdere blandt andet bør have traumefaglig træning.

  3. Brug bankdata til tidligere opsporing: Undersøg, hvordan transaktionsdata og AI kan identificere mønstre, der giver anledning til en sikker kontakt med kunden.

  4. Opret specialiserede teams: Medarbejdere med særlig viden om økonomisk vold skal kunne overtage komplekse sager fra blandt andet kundeservice, inkasso, svindelafdelinger og medarbejdere, der håndterer kunder med betalingsproblemer.

  5. Lad kunden fortælle sin historie én gang: Oplysninger skal med kundens samtykke kunne følge sagen internt, så kunden ikke gentagne gange skal dokumentere og genfortælle volden.

  6. Indfør sikre kontaktprofiler: Kunden skal kunne angive sikre telefonnumre, mailadresser, kommunikationskanaler og tidspunkter, hvor banken må kontakte vedkommende.

  7. Gennemgå fælleskonti og fælles lån: Banken skal kunne kommunikere separat med parterne, beskytte personlige oplysninger og undersøge mulighederne for at sikre den voldsudsattes adgang til egne penge.

  8. Styrk kontrollen med lån, sikkerhedsstillelse og fuldmagter: Banken bør reagere, hvis en kunde påtager sig gæld eller økonomisk risiko uden selv at få en reel fordel, eller hvis der er tegn på pres eller tvang.

  9. Lav særlige procedurer for gæld efter økonomisk vold: Dokumentationskrav kan reduceres, sager kan behandles hurtigere, og banken kan undersøge gæld, der er stiftet under tvang eller uden kundens viden.

  10. Mål resultaterne: Bankerne bør registrere, om medarbejderne opdager og henviser sager korrekt, følge kundernes forløb, analysere klager og rapportere resultaterne til den øverste ledelse. Den australske vejledning gør dermed indsatsen mod økonomisk vold til et spørgsmål om ledelse, kvalitetssikring og risikostyring – ikke kun kundeservice.

Fra hjælp til forebyggelse
Den australske tilgang viser en udvikling i finanssektorens rolle. Banken træder ind, når skaden er sket, men kan også være med til at forhindre, at dens produkter bliver brugt som redskaber til økonomisk vold.

Det gælder fælleskonti, lån, kreditkort, garantier, virksomhedslån, fuldmagter og digitale bankløsninger. Vejledningen anbefaler samtidig, at bankerne løbende måler, om deres indsats faktisk hjælper kunderne, og bruger erfaringer og klager til at forbedre produkter og procedurer.

For den danske finanssektor ligger der derfor en oplagt inspiration i Australien: Forebyggelse af økonomisk partnervold kan bygges ind i selve bankdriften – fra produktudvikling og kreditvurdering til dataanalyse, kundekontakt og håndtering af gæld.

Kilde: Australian Banking Association, 17. september 2026

Læs mere om økonomisk partnervold:

Foto: Wikimedia