Økonomisk vold er udbredt i voldelige relationer, men mangler en selvstændig juridisk ramme i Danmark. Det fremgår af rapport fra Center for Voldsforebyggelse, som er udgivet i anledning af 10-året for Danmarks ratificering af Istanbulkonventionen
1. september 2025
Af Anne-Mette Barfod
Økonomisk vold er en udbredt, men overset voldsform i Danmark. Den optræder i næsten hver femte retssag om psykisk vold, men har endnu ikke fået en selvstændig plads i lovgivningen.
Det fremgår af rapporten ’Udsat – voldsudsatte navigerer dansk ret’, som er udarbejdet af Center for voldsforebyggelse. Rapporten undersøger, hvordan voldsudsatte navigerer i det danske retssystem, og hvordan vold i nære relationer håndteres i praksis. Den giver et indblik i både juridiske udfordringer og konkrete sager og peger på blinde vinkler, hvor voldsudsatte fortsat ikke får den nødvendige beskyttelse.
Ifølge rapporten defineres økonomisk vold internationalt som enhver handling, der forårsager økonomisk skade på et individ. Det kan handle om at nægte en partner adgang til egne penge, stifte gæld i vedkommendes navn, kræve lønnen afleveret eller påtvinge et stramt lommepengesystem. Effekten er den samme: Den voldsudsatte mister sin økonomiske selvstændighed og fastholdes i afhængighed.
Økonomisk vold og straffelovens §243
I dansk ret er økonomisk vold i dag indlejret i straffelovens §243 om psykisk vold. Forarbejderne nævner, at kontrol kan bestå i at forhindre en partner i at tage arbejde eller ved at styre økonomien. Men der findes ingen selvstændig juridisk definition, og økonomisk vold er dermed ikke kriminaliseret på egne præmisser. Det skaber ifølge rapporten en retstilstand, hvor politiet sjældent spørger ind til de økonomiske aspekter i afhøringer, og hvor praksis varierer fra kreds til kreds.
En gennemgang af 21 retssager viser, at økonomisk vold optræder i fire sager – svarende til 19 procent. Eksemplerne spænder fra overvågning af partnerens indtægter og udgifter til pres for at betale udøverens regninger, tvungen gennemgang af lønsedler og gældsstiftelse uden samtykke. Rapporten påpeger samtidig, at økonomisk vold sjældent står alene, men oftest indgår i et samspil med psykisk og fysisk vold samt trusler.
Internationalt anerkendt voldsform
Internationalt er der enighed om, at økonomisk vold anerkendes som en selvstændig form for kønsbetinget vold. Istanbulkonventionen forpligter medlemslandene til at fremme kvinders økonomiske uafhængighed som led i voldsforebyggelsen, og både EIGE, som er Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder tænketanken Justitia har udarbejdet klare definitioner af fænomenet. Danmark halter her bagefter.
Rapporten anbefaler, at økonomisk vold anerkendes eksplicit som en selvstændig kategori under straffelovens §243, og at politiets vejledninger beskriver voldsformen tydeligt, så voldsudsatte lettere kan genkende og anmelde den. Desuden foreslås det, at erstatningskrav behandles direkte i straffesager i stedet for at henvises til civile søgsmål, og at der udarbejdes systematiske opgørelser over omfanget.
Budskabet fra rapporten er klart: Økonomisk vold er mere end et privat anliggende om penge. Det er en effektiv form for kontrol, der binder mennesker til voldelige relationer og underminerer deres muligheder for at bryde fri. Uden en tydelig juridisk anerkendelse og konsekvent retlig praksis vil økonomisk vold fortsat blive overset – med store menneskelige konsekvenser til følge.
Anne-Mette Barfod er stifter af Powerkvinderne, økonom og forfatter til bogen 'Økonomisk vold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel', som er udkommet den 28. august på forlaget Frydenlund. Anne-Mette har i 2022 startet siden Pengevold.dk
