Sagen om den nu forhenværende DI-direktørs spirituskørsel viser, at alkoholmisbrug også rammer ressourcestærke karrieremennesker. Problemer med alkohol er langt mere udbredte, end vi erkender, og i stedet for at udskamme misbrugerne, må vi hjælpe hele familien
12. december 2025
Af Anne-Mette Barfod
Sagen om DI’s tidligere viceadministrerende direktør, Thomas Bustrup, har fået stor opmærksomhed i medierne. I næsten tre årtier har han været en højtrespekteret og markant figur i dansk erhvervsliv, repræsenteret Danmark internationalt og haft en central rolle i DI’s arbejde. Netop derfor gør det indtryk, at han har fået en dom for spirituskørsel.
Bustrup er dog langt fra en enlig svale, når vi taler alkoholmisbrug. Han sætter blot ansigt på, at der bag en succesrig karriere kan gemme sig afhængighed af alkohol. Når vi skifter fokus til det strukturelle perspektiv, ser vi et mønster: Alkoholmisbrug findes i alle lag af samfundet og kan være næsten usynligt for omverdenen.
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at cirka 402.000 danskere viser tegn på moderate alkoholproblemer, mens 67.000 har tegn på svære alkoholproblemer. Hvert 10. barn i Danmark vokser op med forældre med alkoholproblemer. Mange af dem, der drikker for meget, er velfungerende udadtil. De møder op på arbejde, præsterer, løser deres opgaver – og drikker i smug. Stereotypen om misbrugeren på bænken, kan derfor få os til at overse, når mennesker er ude i et misbrug. Det fører til, at alt for få misbrugere og familier får hjælp i tide.
Misbruget kommer snigende
Et alkoholmisbrug udvikler sig ofte over flere år. Det kommer snigende: lidt mere alkohol. Lidt flere undskyldninger. Lidt flere episoder, der bortforklares. Som pårørende kan det være forvirrende, hvis der er skift mellem ædru perioder og perioder med meget alkohol. Samtidig kan det være svært at blive troet, når man fortæller om misbruget, hvis facaden udadtil er ulastelig. Længe kan omverdenen intet se. Det er først, når misbruget ikke længere kan skjules - fx på grund af dom for spirituskørsel - at omverdenen reagerer. I alle årene før står den nærmeste familie ofte alene med uforudsigelighed, forvirring, svigt og tavshed.
Af VIVEs rapport - Barrierer for tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier - fremgår det, at alkoholmisbrug ofte overses i familier, der fremstår ressourcestærke og velfungerende. Mange frontmedarbejdere som lærere, pædagoger og sundhedsplejersker føler sig ikke fagligt rustet til at opdage alkoholproblemer. Barriererne viser sig tydeligst, når det er ressourcestærke forældre, der drikker for meget. Dette betyder, at mange børn lever med skjult mistrivsel og utryghed, som ikke opfanges i de professionelle netværk omkring familien.
Konsekvensen er, at en familie kan leve i årevis med et tiltagende misbrug, uden at nogen stiller de spørgsmål, der kunne have åbnet døren til hjælp.
Børn lider under forældres alkoholproblemer
Ifølge Sundhedsstyrelsen har 9 procent af alle børn i Danmark mindst en forælder med tegn på alkoholproblemer, svarende til 109.000 børn. 1,5 procent af alle børn har mindst en forælder med tegn på svære alkoholproblemer, hvilket svarer til 18.310 børn. Disse børn lærer at aflæse stemninger. De forsøger at skabe ro. De dækker over forælderen eller tager ansvar for søskende. Mange lever i konstant alarmberedskab. Og konsekvenserne kan følge dem hele livet — i form af angst, perfektionisme, grænsesætningsproblemer og svækket tillid.
En rapport Børns Vilkår og Trygfonden viser, at mindst ét barn i hver skoleklasse oplever, at de voksne i hjemmet drikker for meget. Rapporten slår to streger under, at alkoholproblemer i hjemmet har alvorlige konsekvenser for børnene.
17 pct. af de børn, der lever med alkoholproblemer i hjemmet, oplever ugentligt at have 5-8 former for fysiske og psykiske symptomer på mistrivsel som hovedpine, mavepine, nervøsitet og vanskeligheder ved at falde i søvn. Blandt andre børn er det 6 pct. Samtidig har dobbelt så mange børn fra hjem med alkoholproblemer lavt selvværd sammenlignet med andre børn.
Børnene betaler prisen – vold, mistrivsel og skolevægring
Generelt viser forskning en stærk sammenhæng mellem alkohol og vold – både voldskriminalitet og vold i hjemmet. Kronisk alkoholbrug kan forstærke eksisterende psykiske problemer hos udøvere, herunder personlighedsforstyrrelser, depression og eksplosive vredesudbrud. Da aggression er forløber for vold, er personer med aggressive træk særligt udsatte for at begå impulsiv vold under alkoholpåvirkning. Studier af hjernen viser, at langvarigt alkoholforbrug kan ændre de områder, der styrer selvkontrol, følelser og beslutninger.
Det betyder, at mange børn ikke blot lever med uforudsigelighed — men også med kontrol, nedgørelse, konflikter og en grundlæggende utryghed, som sætter sig dybt i nervesystemet og kan forårsage skolevægring. Hvis vi vil forebygge spirituskørsel, vold i hjemmet, brudte familier og børn, der vokser op i usynlig utryghed, må vi turde tale om alkoholens rolle i dansk kultur. Misbrug handler ikke om moral. Det er en afhængighed, som vi alle er med til at normalisere i festligt lag. Det er en afhængighed, der kan behandles — men kun hvis vi ser de blinde vinkler og ikke lader os forblænde af den ydre facade.
Ifølge Børns Vilkårs nationale undersøgelse har cirka 22 procent af elever i 8. klasse været udsat for fysisk vold i hjemmet det seneste år. Det svarer til, at der i en 8. klasse med 28 elever i gennemsnit sidder omkring seks børn, der har været udsat for fysisk vold i hjemmet i løbet af det seneste år - og næsten 25 procent har været udsat for psykisk vold. Psykisk vold – tavshed, nedgørelse, hån, trusler, skiftende humør, uforudsigelig vrede eller følelsesmæssigt fravær – sætter sig dybt.
Denne form for belastning er tæt koblet til mistrivsel, som kan være en årsag til skolevægring. Det kan skyldes, at de ikke kan overskue kravene, fordi deres nervesystem konstant er i alarmberedskab, eller at de føler ansvar for at holde øje med stemningen derhjemme.
