Socialdemokratiet fremlægger i dag et forslag til en ny deltidsordning, der skal give småbørnsforældre bedre mulighed for at prioritere tid med deres børn. Det skal ske samtidig med, at forældrene bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet - til gavn for den økonomiske ligestilling og velfærdssamfundet
21. marts 2026
Socialdemokratiet fremlægger i dag et forslag om en ny deltidsordning for småbørnsforældre. Forslaget udspringer af, at mange familier oplever et betydeligt tidspres i de første år med børn, og at mere fleksible rammer kan gøre det lettere at kombinere arbejdsliv og familieliv. Samtidig fremhæver partiet, at høj beskæftigelse er af central betydning for finansieringen af velfærdssamfundet.
Forslaget indebærer, at forældre kan gå ned i tid med kompensation i en periode efter barslen, typisk mens barnet er mellem 1 og 6 år, mod til gengæld at arbejde fuld tid senere i livet. Ifølge forslaget kan modellen gøre det lettere for småbørnsforældre at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i en periode, hvor mange - og i særdeleshed mødre - ellers vælger varig deltid.
I oplægget lægger partiet vægt på, at deltidsperioden skal fungere som en midlertidig fase i arbejdslivet. Intentionen er, at flere fastholder deres kompetencer og karriereforløb, samtidig med at fuldtidsarbejde fortsat er normen over et helt arbejdsliv.
Ordningen skal styrke økonomisk ligestilling
Ifølge oplægget opstår forskelle mellem mænds og kvinders arbejdstid især efter det første barn. Mange kvinder arbejder deltid i en længere periode, hvilket kan påvirke deres løn, karriereudvikling og pensionsopsparing.
Forslaget bygger på en fuldtidskontrakt, hvilket skal bidrage til at ændre normerne på arbejdsmarkedet. Når fuldtid er udgangspunktet, forventes flere mødre at vende tilbage til fuldtidsarbejde senere i livet. Det kan reducere økonomiske forskelle mellem mænd og kvinder.
Teksten til forslaget henviser til forskning, der viser, at politiske tiltag kan påvirke normer for mænds og kvinders arbejdsliv. Erfaringer fra øremærket barsel peger på, at ændrede rammer kan påvirke både adfærd og forventninger til kønsroller på arbejdsmarkedet.
Potentiale for højere beskæftigelse på længere sigt
Ifølge forslaget kan mere fleksibilitet i perioden med små børn påvirke arbejdsudbuddet gennem flere mekanismer. En effekt kan opstå allerede før forældreskabet, hvor flere kan vælge fuldtidsarbejde for at opnå adgang til ordningen.
Oplægget fremhæver også, at flere kan vende tilbage til fuldtid, når børnene bliver større, fordi deltidsordningen bygger på en fuldtidskontrakt. Dermed kan forslaget bidrage til en norm, hvor fuldtidsarbejde bliver det naturlige valg senere i arbejdslivet.
Beregninger i baggrundsnotatet viser, at effekten på beskæftigelsen kan være neutral eller positiv afhængigt af den konkrete model. I nogle scenarier peger potentialeberegninger på en stigning i arbejdsudbuddet på op til 14.300 fuldtidspersoner.
Bedre fastholdelse af kompetencer og erfaring
I forslaget fremhæver socialdemokratierne, at mange forældre skifter job efter barsel, hvis de oplever, at det er svært at forene arbejdslivet med familielivet. Når virksomheder mister medarbejdere i denne fase, mister de samtidig erfaring og viden.
Tal viser, at en stor andel nybagte forældre skifter arbejdsplads inden for det første år efter barsel, blandt andet fordi de oplever, at arbejdskulturen ikke er forenelig med familielivet. Ifølge oplægget kan bedre muligheder for midlertidig fleksibilitet bidrage til at fastholde medarbejdere.
