Influenceren Andrew Tate bliver ofte brugt som symbol på toksisk - eller giftig - maskulinitet, men ny forskning viser, at kun få mænd ligger højt på de holdninger og personlighedstræk, der forbindes med de mest problematiske mønstre
Foto: Wikimedia Commons
23. marts 2026
Af Anne-Mette Barfod
Debatten om toksisk - eller giftig - maskulinitet giver ofte indtryk af, at problematiske holdninger til kvinder og ligestilling er udbredte blandt mænd. Ofte hører vi om influenceren Andrew Tates millioner af følgere, men nu viser en ny undersøgelse fra New Zealand, at billedet er langt mere nuanceret. Analysen peger på, at det ikke er maskulinitet i sig selv, der er problemet. I stedet er det bestemte kombinationer af holdninger, værdier og personlighedstræk, der kan føre til dominans, hierarkisk tænkning og stereotype forestillinger om køn.
Undersøgelsen bygger på data fra 15.808 mænd og indgår i forskningsprojektet 'New Zealand Attitudes and Values Study', som analyserer sammenhænge mellem værdier, personlighed og sociale holdninger i befolkningen. Den har titlen: Are Men Toxic? A Person-Centered Investigation Into the Prevalence of Different Types of Masculinity in a Large Sample of New Zealand Men.
Når vi ser på grader af toksisk maskulinitet, dokumenterer undersøgelsen, at mænd fordeler sig på et kontinuum snarere end i to modsatte kategorier:
- Den største gruppe – cirka 35 procent – ligger lavt på alle de målte dimensioner og udviser dermed ikke stærke toksiske - eller giftige - mønstre.
- Lidt over halvdelen af mændene, i alt omkring 54 procent, ligger i et moderat felt, hvor enkelte traditionelle eller stereotype holdninger kan forekomme, men uden at der er tale om et samlet mønster af dominans eller modstand mod kvinder og ligestilling.
- Kun en mindre minoritet ligger højt på flere af de problematiske dimensioner samtidig: cirka 7-8 procent ligger i en mere paternalistisk profil. En paternalistisk profil beskriver en form for maskulinitet, hvor kvinder ses som nogen, der bør beskyttes og hjælpes af mænd. Holdningen kan fremstå positiv, men bygger på stereotype forestillinger om kønsroller og kan fastholde ulige forventninger til mænd og kvinder. Kun omkring 3 procent i den mest udtalte toksiske profil.
De 8 dimensioner af toksisk maskulinitet
Forskerne måler toksisk maskulinitet ud fra otte psykologiske og værdimæssige dimensioner, som tilsammen giver et nuanceret billede af, hvordan holdninger til køn, relationer og magt kan hænge sammen. Dimensionerne spænder fra syn på ligestilling og sociale hierarkier til personlighedstræk som narcissisme og empati. Pointen er ikke, at én enkelt holdning gør en person toksisk, men at bestemte mønstre kan opstå, når flere dimensioner optræder samtidig. Tilsammen giver de otte dimensioner et forskningsbaseret grundlag for at forstå, hvordan forskellige former for maskulinitet kommer til udtryk i praksis.
- Fjendtlig sexisme: Fjendtlig sexisme dækker over direkte negative holdninger til kvinder. Det kan fx være forestillinger om, at kvinder forsøger at få magt over mænd, eller at ligestillingen går for langt. Denne dimension handler om modstand mod kvinders indflydelse og kan være forbundet med oplevelsen af, at mænd mister status. I studiet er fjendtlig sexisme en af de faktorer, der tydeligst kendetegner den mest toksiske profil. Holdningerne kan komme til udtryk som modstand mod kvinders karriere, kritik af ligestillingstiltag eller mistillid til kvinders motiver i relationer.
- Paternalistisk sexisme: Paternalistisk eller velvillig sexisme fremstår umiddelbart positiv, men bygger på stereotype forestillinger om kønsroller. Det kan fx være ideen om, at kvinder bør beskyttes eller skånes, eller at mænd naturligt bør tage ansvar og træffe beslutninger. Denne form for holdninger kan opleves som omsorgsfuld, men kan samtidig begrænse kvinders muligheder og fastholde traditionelle forventninger til køn. Studiet viser, at denne dimension udgør et særskilt mønster, hvor værdierne ikke nødvendigvis opleves som negative, men stadig understøtter ulige strukturer i samfundet.
- Accept af dominans mellem grupper: En central dimension i studiet er 'social dominance orientation', som handler om accept af, at nogle grupper bør have mere magt end andre. Det kan fx være opfattelsen af, at hierarkier er naturlige eller nødvendige. Denne dimension handler ikke kun om køn, men om syn på ulighed generelt. Når dominans opfattes som legitim, bliver ligestilling lettere opfattet som en trussel mod den eksisterende orden. Denne dimension spiller derfor en vigtig rolle i forståelsen af, hvordan holdninger til køn hænger sammen med bredere syn på samfund og status.
- Modstand mod forebyggelse af partnervold: Studiet måler også holdninger til initiativer, der skal reducere vold i hjemmet. Lav opbakning til forebyggelse kan hænge sammen med opfattelsen af, at vold er et privat anliggende, eller at ansvaret ligger hos den enkelte. Denne dimension viser, hvordan normer om køn og magt også påvirker synet på relationer. Hvis vold forstås som et individuelt problem frem for et samfundsansvar, kan det påvirke viljen til at støtte forebyggende indsatser.
- Narcissistiske træk: Narcissisme handler om en oplevelse af at være vigtigere end andre og have krav på særbehandling. Personer, der scorer højt på narcissistiske personlighedstræk, kan have et stærkt fokus på status og anerkendelse. I studiet indgår narcissisme som en faktor, fordi stærk selvcentrering kan hænge sammen med behov for dominans og kontrol. Narcissisme er ikke i sig selv knyttet til køn, men kan påvirke relationer, hvis egen position prioriteres over gensidighed og respekt.
- Lav empati og lav samarbejdsvilje: 'Disagreeableness' dækker over lav grad af empati og nedsat interesse for andres behov og perspektiver. Personer med høj score på denne dimension kan have sværere ved at indgå i relationer baseret på gensidighed. Dimensionen indgår i studiet, fordi lav empati kan hænge sammen med større accept af hierarkier og mindre opbakning til ligestilling. Når hensynet til andre fylder mindre, kan det påvirke både relationer og syn på sociale normer.
- Negative holdninger til homoseksuelle: Studiet måler også negative holdninger til homoseksuelle som en indikator for traditionelle normer om køn og seksualitet. Denne dimension viser, hvordan syn på maskulinitet kan være knyttet til afstandtagen fra det, der opfattes som feminint. Modstand mod seksuelle minoriteter kan være en måde at markere en traditionel forståelse af kønsroller på. Dimensionen indgår derfor som en indikator for, hvor rigidt køn forstås.
- Hvor central identiteten som mand er: Den sidste dimension handler om, hvor vigtig det er for personen at identificere sig som mand. Studiet viser, at en stærk maskulin identitet ikke i sig selv er problematisk. Det afgørende er, hvilke værdier der knyttes til identiteten. En stærk identitet kan både være forbundet med ligeværdige værdier og med mere traditionelle normer. Resultatet understreger derfor, at maskulinitet ikke nødvendigvis er toksisk, men kan udtrykkes på mange forskellige måder.
Hvilke mænd scorer højest på toksisk maskulinitet?
Undersøgelsen viser, at den gruppe mænd, som scorer højest på toksisk maskulinitet, adskiller sig på en række sociale og personlige faktorer. Sandsynligheden for at tilhøre den mest toksiske profil er højere blandt mænd, som står uden for arbejdsmarkedet, ikke er i et parforhold eller oplever større social og økonomisk usikkerhed. Samtidig ses en sammenhæng med højere grad af konservative værdier, større følelsesmæssig frustration og lavere trivsel. Resultaterne tyder på, at oplevelsen af status, kontrol og stabilitet kan have betydning for, hvordan maskulinitet kommer til udtryk.
Studiet peger også på, at toksiske mønstre ikke kun handler om holdninger til kvinder, men om et bredere syn på hierarki og sociale relationer. Mænd i den mest toksiske profil scorer højere på accept af ulighed mellem grupper og har oftere en stærk orientering mod dominans og status. Omvendt viser analysen, at uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og tilfredshed med egen livssituation hænger sammen med lavere sandsynlighed for at ligge i den mest problematiske gruppe. Samlet set peger resultaterne på, at toksisk maskulinitet hænger sammen med både værdier og livsvilkår.
