NY BOG: Kvinder i Kina er i stigende grad højt uddannede og spiller en aktiv rolle på arbejdsmarkedet, særligt i de yngre generationer og i de større byer. Men adgangen til de øverste magtpositioner er stadig begrænset. Spændingen mellem fremskridt og tradition gør Kina interessant – også i et internationalt perspektiv
16. april 2026
Kina fylder stadig mere i verdensøkonomien, i teknologisk udvikling og i global politik. Landet investerer massivt i innovation, forskning og uddannelse og arbejder målrettet på at styrke sin position internationalt. I bogen ’Xi Jinpings Kina – arkitekten bag en ny verdensorden’, som jeg har skrevet sammen med professor i Kinastudier Kjeld Erik Brødsgaard, analyserer vi de kræfter, der former Kinas udvikling – politisk, økonomisk og kulturelt.
Bogen bygger på Brødsgaards mangeårige forskning og på det omfattende EU-finansierede forskningsprojekt 'Dealing with a Resurgent China (2022-2025)', som han har stået i spidsen for. Her investerede EU-Kommissionen cirka 29 millioner kroner i ny viden om Kinas politiske, økonomiske og globale rolle. Projektet samlede otte universiteter og tænketanke fra syv europæiske lande for at styrke Europas strategiske vidensgrundlag om Kina.
I bogen kommer vi også ind på kvinders position i Kina, og her bliver det tydeligt, at udvikling og historiske normer eksisterer side om side. Særligt de yngre kinesiske kvinder og kvinder i de store byer er i dag højt uddannede og aktive på arbejdsmarkedet - men deres adgang til de øverste magtpositioner er fortsat begrænset.
Historiske normer former stadig nutiden
I kejsertidens Kina var samfundet organiseret efter klare hierarkier, hvor mænd havde adgang til uddannelse, embeder og politisk indflydelse. Kvinders rolle var primært knyttet til familien, hvor de forventedes at bidrage til stabilitet, omsorg og videreførelse af slægten. Den konfucianske tradition lagde vægt på orden, loyalitet og tydelige roller mellem kønnene.
I kejsertiden kunne kvinder som udgangspunkt kun opnå politisk indflydelse gennem deres relation til kejseren – som hustru eller konkubine, dvs. en kvinde i kejserens hof med lavere rang end kejserinden, men med mulighed for indflydelse, især hvis hun fødte en søn. I bogen møder vi blandt andre enkekejserinde Cixi, der i praksis regerede Kina i slutningen af 1800-tallet gennem sin position som mor til kejseren. Hendes historie illustrerer, hvordan kvinders adgang til magt historisk har været knyttet til personlige relationer snarere end til formelle karriereveje.
Selv om det moderne Kina på mange måder har bevæget sig langt fra kejsertidens samfund, lever flere af normerne videre som kulturelle mønstre. Disse mønstre påvirker fortsat forventninger til kvinders rolle i familien og på arbejdsmarkedet. Historien er med andre ord ikke forsvundet. Den er en del af den sociale infrastruktur.
Uddannelse og ambitioner driver udviklingen
Kina har gennem de seneste årtier investeret massivt i uddannelse og forskning. Landet uddanner hvert år et meget stort antal kandidater inden for teknologi, naturvidenskab og økonomi. Uddannelse betragtes som en afgørende vej til både personlig udvikling og national fremgang.
Mange kvinder tager lange uddannelser og arbejder i sektorer med høj specialisering. Et eksempel er professor Wang Xiaoyun fra Tsinghua University, som har opnået international anerkendelse for sit arbejde inden for kryptologi og modtaget L’Oréal-UNESCO-prisen for kvinder i videnskab. Hendes karriere illustrerer, hvordan kinesiske kvinder bidrager til forskning og teknologisk innovation på globalt niveau.
Kina uddanner i dag en meget stor andel kandidater inden for STEM-fag (science, technology, engineering and mathematics), og kvinder udgør omkring halvdelen af de studerende på disse områder. I Danmark er andelen af kvinder på flere tekniske uddannelser markant lavere. Det hænger sammen med et dansk arbejdsmarked, der fortsat er stærkt kønsopdelt, hvor tekniske fag traditionelt forbindes med mænd, mens omsorgs- og relationsfag i højere grad forbindes med kvinder. Denne opdeling kan betyde, at virksomheder og samfund ikke får fuldt udbytte af den samlede talentmasse. Når færre kvinder søger mod teknologi og naturvidenskab, risikerer vi herhjemme at gå glip af både kompetencer, innovation og vækst.
Tigermødre og præstationskultur
Mange kinesiske familier prioriterer deres børns uddannelse højt og investerer tid og ressourcer i læring. Uddannelse ses som en vej til stabilitet, social mobilitet og økonomisk tryghed. De høje forventninger bidrager til innovation og vækst, men kan også skabe et betydeligt præstationspres.
Begrebet 'tigermor' blev internationalt kendt med bogen ’Battle Hymn of the Tiger Mother’ af Amy Chua, som beskrev en opdragelsesform med meget høje forventninger til børns faglige præstationer. Idealet er, at disciplin, målrettethed og vedholdenhed skaber muligheder senere i livet. Bogen satte fokus på forskelle mellem vestlige og asiatiske uddannelsesidealer og bidrog til en bred debat om ambitioner, læring og forældres rolle i børns udvikling.
Denne præstationskultur bidrager til et højt fagligt niveau, men kan også betyde, at kinesiske kvinder balancerer mange roller samtidig. De forventes både at bidrage økonomisk og at tage ansvar for familiens trivsel, hvilket kan påvirke mulighederne for at prioritere en krævende karrierevej. Samtidig ses tegn på forandring, hvor flere fædre engagerer sig aktivt i børns hverdag og uddannelse, hvilket gradvist kan påvirke forventningerne til kønsroller i familien.
Glasloftet findes også i Kina
Selv om mange kvinder tager lange uddannelser og er aktive på arbejdsmarkedet, er de fortsat sjældne i den øverste politiske ledelse. Vejen til de øverste poster kræver mange års erfaring fra regionale lederstillinger, hvor kvinder fortsat er underrepræsenteret.
Samtidig går kvinder tidligere på pension end mænd, hvilket forkorter den periode, hvor de kan opbygge erfaring og kvalifikationer til topposter. Det påvirker mulighederne for at opnå de netværk og positioner, som ofte er nødvendige for at nå de øverste niveauer.
Der findes dog markante undtagelser. Wu Yi, tidligere vicepremierminister, spillede en central rolle under SARS-krisen i 2003 og blev internationalt anerkendt for sin handlekraft og ledelse. Hun er blevet kendt som en af de mest indflydelsesrige kvindelige politikere i nyere kinesisk historie og et eksempel på, at kvinder kan nå langt i systemet – selv om det fortsat er sjældent.
Kvinder som del af Kinas globale fortælling
Kina arbejder aktivt med at fremhæve kvinder som en del af fortællingen om innovation og udvikling. Kinas førstedame Peng Liyuan fungerer eksempelvis som international ambassadør for pigers og kvinders uddannelse og indgår i landets diplomatiske arbejde med at styrke uddannelse og teknologi globalt.
Fortællinger om kvinders muligheder indgår også i Kinas globale brand og diplomati. Ligestilling, uddannelse og teknologisk udvikling fremhæves som tegn på fremskridt og modernisering. På den måde bliver kvinders position også en del af en større geopolitisk fortælling om innovation og vækst.
Historisk har kvinders adgang til magt i nogle tilfælde været tæt knyttet til politiske relationer, som det blandt andet gjaldt for Maos hustru, Jiang Qing, under Mao Zedongs styre. Udviklingen i dag viser dog et ønske om at fremhæve kvinder som rollemodeller inden for forskning, teknologi og uddannelse.
Et globalt perspektiv på talent og muligheder
Kinas udvikling viser, hvor tæt økonomi, kultur og kønsroller hænger sammen. Når et samfund ændrer sig hurtigt, opstår der ofte spændinger mellem nye muligheder og eksisterende normer. Det gælder både i Kina og i Europa.
Hvis organisationer ønsker innovation og vækst, kræver det adgang til hele talentmassen. Mangfoldighed er ikke kun et spørgsmål om værdier, men også om konkurrencekraft og udvikling. Organisationer, der formår at inddrage forskellige perspektiver, har ofte bedre forudsætninger for at forstå nye markeder og skabe bæredygtige løsninger.
I ’Xi Jinpings Kina – arkitekten bag en ny verdensorden’ analyserer professor Kjeld Erik Brødsgaard i samarbejde med cand.polit Anne-Mette Barfod de mønstre og spilleregler, der former Kinas – og dermed også den geopolitiske udvikling - i disse år. I en tid, hvor USA under Donald Trump har gjort den internationale orden langt mere uforudsigelig, vender mange lande i stigende grad blikket mod Kina som en mere stabil økonomisk og politisk samarbejdspartner. Kinas udvikling får stigende betydning for vores børns og børnebørns fremtid, blandt andet fordi landet indtager en førerposition inden for grøn teknologi, batteriproduktion, elbiler, digital innovation og kunstig intelligens – og fordi Kina får stadig flere hoteller i det globale Matadorspil.
Foto: Wikimedia Commons
