En læserhistorie i ALT for damerne har sat gang i et usædvanligt stærkt kommentarfelt. Historien handler om en kvinde, hvis forældre fortsætter relationen til hendes eksmand efter skilsmissen. Men kommentarerne viser, at mange læsere genkender langt mere end en kompliceret familiesituation
29. juni 2026
For nylig bragte ALT for damerne en læserhistorie om en kvinde, der oplever, at hendes forældre holder fast i relationen til hendes eksmand efter skilsmissen. Det inviterer ham hjem - også sammen med hans nye kæreste. Kvinden beskriver, hvordan hun føler sig udstødt af sin egen familie. Hendes mor mener derimod, at datteren selv valgte skilsmissen, og at eksmanden derfor ikke behøver at være udelukket fra familien.
Historien ligner en familiekonflikt, men da jeg nærlæste kommentarsporet, bemærkede jeg, at debatten først og fremmest handler om loyalitet, når et ægteskab går i stykker. Hvor går grænsen mellem at bevare en relation til en tidligere svigersøn - eller svigerdatter - og samtidig komme til at svigte sit eget barn?
Her skriver flere blandt andet: "Det oplevede jeg også." Kommentarsporet udvikler sig næsten til en kollektiv erfaringsbank om familiedynamikker efter et brud.
Et spørgsmål om loyalitet
Den første kommentar, der sprang mig i øjnene, kom fra en familieterapeut: "Det er illoyalt og må føles som et frygteligt svigt. En skilsmisse er ligeså svær for den, der ønsker at blive skilt." Den rammer efter min mening noget centralt i kommentarsporet, hvor langt de fleste diskuterer, om datteren bliver mødt med tilstrækkelig loyalitet og hensyn.
En skriver: "Det gør man ikke som forældre." En anden kalder familien "yderst dysfunktionel", mens en tredje skriver: "De bør være din støtte og ikke på nogen måde såre dig." Flere understreger, at forældre ikke nødvendigvis behøver at tage parti i en skilsmisse, men at relationen til deres eget barn bør veje tungest.
Mange af kommentarerne kredser om det samme spørgsmål: Hvem tager egentlig hensyn til datteren? I artiklen virker både eksmanden og forældrene først og fremmest optaget af deres egne relationer og behov, hvilket mange læsere reagerer på. Spørgsmålet om, hvordan datteren oplever situationen ser ikke ud til at fylde i eksmandens og forældrenes prioriteringer. Flere går så langt, at de opfordrer datteren til at skabe afstand til sine egne forældre. En skriver: "Hvis jeg var hende, ville jeg finde en ny familie eller køre solo." En anden anbefaler: "Læg dine forældre på is, det skal man aldrig acceptere." En tredje råder hende til at "give dine forældre en kold skulder i lang tid."
Kun ganske få kommentatorer synes, at situationen virker uproblematisk. De peger på, at forældrene selv må bestemme, hvem de ønsker at se, eller at vi kun kender den ene side af historien. Den holdning drukner imidlertid i et kommentarfelt, hvor langt de fleste oplever forældrenes adfærd som et alvorligt svigt.
Hvorfor gør eksmanden det?
I kommentarsporet begynder flere at diskutere eksmandens mulige motiver. De spørger: "Hvad har han gang i?", "Hvorfor er han sååå sød ved dine forældre?", "Hvorfor skal den nye kæreste med?" m.v.
Uden at kende ham, er det svært at sige noget om hans motiver, men flere læsere tolker eksmandens adfærd som problematisk. En skriver, at han "måske er særlig sød og opmærksom over for dine forældre bare for at ramme dig yderligere." En anden kalder det "en svinestreg." Der er også en, som skriver, at "Hvis han var et ordentligt menneske, ville han ikke komme rendende med en ny kæreste." Nogle spekulerer i, om relationen til de tidligere svigerforældre for eksmanden er en måde at fastholde en plads i ekskonens liv i form af en følelsesmæssig magtposition, selv om ægteskabet er slut.
I mit arbejde med psykisk og økonomisk partnervold har jeg igen og igen hørt lignende fortællinger. I nogle voldelige relationer ser man, at en tidligere partner forsøger at fastholde en rolle i den andens liv gennem fælles relationer. På den måde kan relationerne blive en måde fortsat at udøve indflydelse og magt på.
Fra diagnoser til adfærdsmønstre
Nogle kommentatorer går et skridt videre og beskriver eksmanden som narcissist eller psykopat. Andre reagerer hurtigt og minder om, at man ikke kan stille diagnoser ud fra en artikel alene. Det er en vigtig pointe. Selv fagfolk kan ikke stille fjerndiagnoser. Til gengæld kan vi godt tale om adfærdsmønstre, der kan opleves som kontrollerende, respektløse, manipulerende og måske grænseoverskridende.
Efter at psykisk vold blev gjort strafbart i 2019 er mange blevet mere opmærksomme på de psykologiske dynamikker, som kan fortsætte længe efter, at et parforhold er slut. Psykisk vold foregår nemlig ikke nødvendigvis kun mellem to mennesker. Nogle gange kommer omgivelserne til - bevidst eller ubevidst - at spille en aktiv rolle i dynamikken. Når det sker, kan omgivelserne bidrage til at fastholde en dynamik, som gør det sværere for den voldsudsatte at komme videre.
Har du brug for sparring? Anne-Mette Barfod er cand.polit., strategisk rådgiver og stifter af Powerkvinderne. Hun har i mange år arbejdet med at analysere magt, relationer og usunde dynamikker – både i familier, parforhold og på arbejdspladser.
Hun tilbyder personlig rådgivning til dig, der føler dig fanget i et edderkoppespind af psykisk vold, økonomisk kontrol eller andre usunde relationer. Sammen analyserer I de mønstre, du står i, og udvikler en livsstrategi, der hjælper dig med at genvinde handlekraft og positionere dig et bedre sted i dit liv.
Send en SMS til 30 11 96 93. Sommertilbud: 60 minutters personlig rådgivning for 1.200 kroner. Normalpris: 1.500 kroner.
