FORSKNING: En stor metaanalyse viser, at alvorlige belastninger hænger sammen med ændret aktivitet i hjernen. Forskerne peger på, at et mere følsomt alarmsystem kan være en mulig forklaring på den øgede sårbarhed over for psykiske problemer
25. juli 2026
Af Anne-Mette Barfod
Hvorfor udvikler nogle mennesker angst, depression eller posttraumatisk stress efter alvorlige belastninger, mens andre kommer videre uden varige psykiske følger? Det spørgsmål har optaget forskere i årtier.
En stor metaanalyse offentliggjort i JAMA Network Open giver indblik i, hvordan alvorlige belastende livserfaringer hænger sammen med hjernens funktion. Analysen samler resultaterne fra 83 hjerneskanningsstudier med mere end 5.200 deltagere og er en af de største metaanalyser af funktionelle hjerneskanningsstudier på området.
Forskerne har samlet studier af mennesker, der blandt andet har været udsat for krig, fysisk og seksuelt misbrug, social isolation, underernæring og økonomiske afsavn. Formålet var at undersøge, om meget forskellige belastninger efterlader fælles spor i hjernens funktion.
Et fælles mønster
På tværs af de 83 studier finder forskerne et bemærkelsesværdigt ensartet mønster.
Hos voksne med alvorlige belastende livserfaringer reagerer amygdala mere kraftigt end hos kontrolgrupper. Amygdala er et lille område i hjernen, som spiller en central rolle, når vi registrerer potentielle trusler og følelsesmæssigt betydningsfulde begivenheder.
Samtidig finder forskerne lavere reaktivitet i dele af den præfrontale hjernebark. Dette område er blandt andet med til at regulere følelser, kontrollere impulser og vurdere situationer, før vi handler.
Forskerne understreger, at resultaterne beskriver gennemsnitlige forskelle mellem grupper. De siger derfor ikke noget sikkert om det enkelte menneskes hjerne.
Når røgalarmen bliver for følsom
Resultaterne kan sammenlignes med en røgalarm.
En røgalarm er udviklet til hurtigt at registrere brand og advare os, når vi er i fare. Hvis alarmen bliver for følsom, begynder den måske også at reagere på ristet brød eller damp fra et varmt bad.
Den fungerer stadig efter sin hensigt. Men den reagerer oftere og kraftigere, end situationen kræver.
Metaanalysen peger på, at noget tilsvarende kan ske i hjernen. En mere følsom amygdala kan betyde, at potentielle faresignaler registreres hurtigere eller stærkere. Samtidig kan lavere reaktivitet i den præfrontale hjernebark hænge sammen med en svækket regulering af alarmreaktionen.
En mulig forklaring
Forskerne konkluderer ikke, at de målte forskelle i hjernen er årsagen til psykiske lidelser, men peger på, at kombinationen af øget reaktivitet i amygdala og reduceret reaktivitet i den præfrontale hjernebark kan være en af de mekanismer, der bidrager til den øgede sårbarhed over for psykiske problemer, som tidligere forskning har fundet hos mennesker med alvorlige belastende livserfaringer.
En af metaanalysens styrker er, at den finder det samme overordnede mønster på tværs af 83 forskellige undersøgelser. Det tyder på, at meget forskellige belastende livserfaringer kan hænge sammen med nogle af de samme ændringer i hjernens funktion.
Samtidig viser undersøgelsen også sine begrænsninger. Den kan ikke forklare, hvorfor nogle mennesker udvikler psykiske problemer, mens andre ikke gør. Den kan heller ikke bruges til at forudsige, hvordan et enkelt menneskes liv vil udvikle sig.
