Kvinder fra oprindelige folk møder diskrimination både på grund af deres køn og deres oprindelse, selv om de spiller en central rolle i deres samfund. Det sætter EU fokus på forud for FN's internationale mærkedag for oprindelige folk den 9. august
8. august 2026
Når verden den 9. august markerer FN's internationale dag for verdens oprindelige folk, er der særlig grund til at rette blikket mod kvinder og piger. Oprindelige folk er typisk befolkningsgrupper med historiske rødder i et område fra tiden før kolonisering eller etableringen af nutidens stater. Det er folk, som har bevaret en særlig kulturel, sproglig eller social identitet. Det gælder blandt andre inuit i Grønland, samer i det nordlige Skandinavien og maorier i New Zealand samt en lang række oprindelige folk i Nord- og Sydamerika, Afrika, Asien og Oceanien.
Kvinder fra oprindelige folk befinder sig ofte i et krydsfelt mellem flere former for diskrimination, som kan forstærke hinanden. Det kan få konsekvenser for deres muligheder gennem hele livet. De kan eksempelvis opleve dårligere adgang til sundhedsydelser og uddannelse og færre økonomiske muligheder. Samtidig er de i øget risiko for vold, herunder seksuel og kønsbaseret vold. Det fremhæver EU i sin erklæring i anledning af årets internationale dag for verdens oprindelige folk.
Problemet handler derfor både om køn og om tilhørsforholdet til et oprindeligt folk. Det handler om, hvad der sker, når forskellige former for ulighed og diskrimination krydser hinanden. Det er det fænomen, der ofte beskrives som intersektionalitet: En kvinde kan møde barrierer, som hverken mænd fra samme befolkningsgruppe eller kvinder fra majoritetsbefolkningen møder på samme måde.
Kvinderne spiller central rolle
Men kvinder fra oprindelige folk er langt fra kun mennesker, der rammes af diskrimination. De spiller ifølge EU en afgørende rolle som ledere og som forsvarere af deres folks kulturer, sprog og viden. De er dermed også centrale aktører i arbejdet for at bevare og udvikle de samfund, de er en del af.
I 2026 er der særlig fokus på jordemødre fra oprindelige folk og deres arbejde med at beskytte liv og værne om trivslen for de mennesker, de tager sig af. Samtidig fremhæver EU den vigtige rolle, som kvinder fra oprindelige folk spiller i arbejdet for kvinders sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed.
Den internationale dag bliver derfor en påmindelse om et paradoks: Kvinder, der selv kan møde betydelige strukturelle barrierer, kan samtidig være blandt de vigtigste beskyttere af deres lokalsamfunds sundhed, kultur og viden. Skal deres rettigheder styrkes, handler det derfor både om at bekæmpe diskrimination og om at sikre kvinderne reel adgang til uddannelse, sundhed, økonomiske muligheder og indflydelse.
Foto: Wikimedia
