Kunstig intelligens bliver en stadig større del af vores arbejdsliv, men også af vores politiske beslutninger. Derfor er spørgsmålet ikke længere kun, om vi skal bruge AI, men hvordan vi gør det – og hvem der får indflydelse på den udvikling, teknologien sætter i gang. Det skriver forfatter og kommunalpolitiker Katrine Skov (S)
Af Katrine Skov
Medlem af Gladsaxe Byråd (S)
Jeg har været kommunalpolitiker i mere end 20 år. I den tid har teknologien forandret meget, men det grundlæggende i politisk arbejde er det samme: Vi skal forstå komplekse sager, afveje forskellige hensyn, prioritere – og i sidste ende tage ansvar for de beslutninger, vi træffer. Nu er kunstig intelligens også på vej ind i netop det arbejde.
Jeg bruger selv AI og ved, hvor stærkt et arbejdsredskab det kan være. AI kan skabe overblik i store mængder materiale, finde argumenter, stille modspørgsmål og udfordre vores egen tænkning. Brugt rigtigt kan teknologien faktisk hjælpe os med at tænke bedre - uanset vores jobfunktion. Men jo mere jeg selv har brugt AI, desto mere er jeg blevet optaget af, hvad der sker med vores egen dømmekraft, når teknologien bliver en del af de processer, hvor beslutninger bliver til.
Det spørgsmål er udgangspunktet for min bog Politisk dømmekraft i en tid med AI. Bogen er først og fremmest en praktisk håndbog til politikere, men alle er velkomne til at læse med. Mit mål er ikke at gøre politikere til AI-eksperter, men at styrke vores evne til at bruge teknologien uden at overlade vurderinger og ansvar til den. For AI kan analysere, formulere og foreslå, men den kan ikke afgøre, hvilke værdier der skal veje tungest. Den kan heller ikke tage ansvaret for en beslutning. Det kan kun vi mennesker.
AI vækker også bekymring
AI bliver ikke kun mødt med begejstring. En ny undersøgelse blandt 1.560 medlemmer af DM viser, at unge faktisk er mere bekymrede for AI end ældre. 42 procent af de adspurgte under 40 år er overvejende eller meget negativt stemt over for øget brug af AI på arbejdspladserne. Blandt de studerende gælder det halvdelen.
Bekymringen handler blandt andet om fremtidige jobmuligheder og om muligheden for fortsat at bruge og udvikle sin faglighed. Det skal vi selvfølgelig tage alvorligt. Hvis AI bliver indført på arbejdspladserne, må det ikke bare handle om effektivisering og bundlinje. Vi må også interessere os for, hvad teknologien gør ved mennesker, faglighed, arbejdsmiljø og organisationer. For AI handler ikke kun om, hvilke opgaver en maskine kan løse, men også om, hvilket arbejdsliv vi ønsker.
Vi har derfor brug for en mere nuanceret samtale om AI. Vi skal hverken lade teknologibegejstringen eller frygten styre udviklingen. Vi skal forstå teknologien og turde bruge den, men samtidig forholde os kritisk til, hvad vi vil bruge den til, hvilke konsekvenser den får – og hvem der får mulighed for at påvirke beslutningerne.
Kvinder skal have indflydelse på AI-udviklingen
Arbejdet med bogen har også fået mig til at reflektere over et spørgsmål, jeg har beskæftiget mig med gennem mange år: kvinders deltagelse og indflydelse. Når kunstig intelligens i lyntempo får betydning for vores arbejdsliv, vores organisationer og vores politiske beslutninger, er det relevant at spørge, om kvinder er med dér, hvor retningen bliver sat.
Og udviklingen er på én måde positiv. Forskellen mellem mænds og kvinders brug af AI er på kort tid blevet markant mindre. Ifølge Danmarks Statistik brugte 36 procent af kvinderne og 38 procent af mændene AI ugentligt i 2025. Året før var tallene henholdsvis 12 og 22 procent. Kvindernes ugentlige brug er altså tredoblet på bare ét år. Historien er derfor ikke længere så enkel som, at kvinder ikke bruger AI.
Men brug er ikke det samme som indflydelse. En dansk undersøgelse fra Ipsos, Connected Women in AI og Aetheon Consulting fra 2026 peger på et fortsat gab på arbejdspladserne, især blandt erfarne medarbejdere. Blandt de mest erfarne kvinder føler 37 procent sig komfortable med at bruge AI på arbejdet mod 53 procent af mændene. Og blandt kvinder mellem 49 og 66 år føler tre ud af fire ikke, at de bliver inviteret til at deltage i beslutninger om AI på deres arbejdsplads.
Fra brug til indflydelse
Når kvinder bruger AI, men ikke i samme grad er med til at beslutte, hvordan teknologien skal anvendes, risikerer vi at gentage et velkendt mønster: Kvinder deltager, mens andre sætter retningen. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at måle ligestilling på, hvor mange kvinder der åbner Claude, ChatGPT eller andre AI-værktøjer.
Vi kender diskussionen fra politik. Vi har i årtier argumenteret for, at kvinder skal være med dér, hvor beslutninger træffes. Ikke alene fordi kvinder skal have lige muligheder, men fordi beslutninger bliver bedre belyst, når forskellige erfaringer og perspektiver er repræsenteret. Det samme perspektiv er relevant, når vi taler om AI. Teknologien kommer til at påvirke vores arbejdsliv, vores offentlige sektor, vores samfund og vores beslutninger. Derfor skal kvinder ikke bare være brugere af den. Kvinder skal også være med til at forme, hvordan AI udvikles og anvendes, hvilke problemer teknologien skal løse, og hvilke hensyn der skal veje tungest. Der er stor forskel på at bruge AI og at have indflydelse på AI. Det gælder på arbejdspladserne, og det gælder i politik.
Med min bog håber jeg at være med til at flytte samtalen om AI fra kun at handle om teknologi, effektivisering og nye værktøjer til også at handle om politik, værdier og ansvar. Jeg håber også, at bogen giver politikere mod på selv at tage AI i brug – ikke ukritisk, men nysgerrigt og med deres egen faglige og politiske dømmekraft intakt.
Det er vigtigt, at vi som politikere ikke overlader AI-dagsordenen til teknologerne. Vi behøver ikke alle sammen at blive AI-eksperter. Men vi skal kunne stille de rigtige spørgsmål, forstå konsekvenserne og tage stilling til, hvordan teknologien bliver brugt i det samfund, vi er valgt til at tage ansvar for. Og vi skal sikre, at forskellige stemmer og erfaringer er med til at forme udviklingen – også kvinders.
Hvis Politisk dømmekraft i en tid med AI kan være med til at starte nogle af de samtaler – i kommunalbestyrelser, på Christiansborg, på arbejdspladser og mellem mennesker, der måske ikke hidtil har set AI som noget, de behøvede at blande sig i – så har bogen opnået noget af det, jeg håbede på, da jeg skrev den.
Katrine Skov er kommunalpolitiker i Gladsaxe Kommune med mere end 20 års erfaring med politik og offentlig beslutningstagning. Hun har skrevet "Politisk dømmekraft i en tid med AI" for at sætte fokus på, hvordan kunstig intelligens påvirker dømmekraft, ansvar og politiske beslutningsprocesser. Bogen kan læses gratis online.
