Kvinder i ejerboliger har 50 procent højere sandsynlighed for at få deres første barn end kvinder i leje- og andelsboliger. Samtidig ejer stadig færre unge kvinder deres bolig. Ny forskning viser en markant sammenhæng mellem boligforhold og faldende fødselstal
20. oktober 2026
Siden 2010 er fødselstallet faldet i alle de nordiske lande, så det nu ligger tæt på det laveste niveau, der nogensinde er målt. I Danmark lå det gennemsnitlige fødselstal i 2024 på 1,47 barn pr. kvinde. Kun i 1983 var det lavere med 1,38 barn pr. kvinde.
Faldet skyldes først og fremmest, at færre mænd og kvinder overhovedet bliver forældre. Blandt de familier, der får deres første barn, er antallet af senere fødte søskende forholdsvis konstant.
Et sted at bo er en forudsætning for at stifte familie, men især i de store byer har stigende boligpriser gjort det sværere for unge at komme ind på ejerboligmarkedet. Lejepriserne er mange steder også steget. Derfor kan unge pars boligsituation være en medvirkende forklaring på, at færre får børn.
Forskere fulgte 3,7 millioner kvinder i fire lande
Med registerdata for 3,7 millioner kvinder i Danmark, Finland, Norge og Sverige har forskere fra ROCKWOOL Fonden undersøgt sammenhængen mellem unges boligsituation og faldet i antallet af førstegangsfødsler.
Forskerne har fulgt kvinderne gennem bolig- og sundhedsregistre i perioden 2005-2022. Undersøgelsen viser, at andelen af unge danske kvinder, der ejer deres bolig, er faldet gennem 2010'erne. Blandt de 30-34-årige ejede 55 procent deres bolig i 2010. I 2019 var andelen faldet til 44 procent. Også blandt de 25-29-årige faldt andelen af boligejere.
Når forskerne sammenligner perioden 2019-2022 med årene før finanskrisen i 2007-2009 - og tager højde for ændringer i blandt andet uddannelse, indkomst og beskæftigelse - viser deres beregninger, at ændringer i boligejerskab statistisk kan forklare mellem 26 og 37 procent af faldet i førstefødsler blandt kvinder mellem 20 og 34 år.
Forskellen mellem boligejere og lejere vokser
Forskerne dokumenterer, at danske kvinder i ejerboliger har højere sandsynlighed for at få deres første barn end kvinder, der bor til leje eller i andelsbolig.
I 2022 blev 7,1 procent af de barnløse unge kvinder i ejerboliger mødre for første gang. Blandt kvinder i leje- og andelsboliger var andelen 4,7 procent. Det svarer til, at kvinder i ejerboliger havde omkring 50 procent højere sandsynlighed for at få deres første barn. I 2008 var forskellen omkring 30 procent.
Forskellen består, selv når forskerne tager højde for, at langt flere kvinder i ejerboliger bor sammen med en partner. De har også kontrolleret for forskelle i uddannelse, indkomst, beskæftigelse, herkomst og urbaniseringsgrad.
Bolig og parforhold hænger tæt sammen i data. Par, der satser på en fælles fremtid, er også dem, der køber bolig sammen. Sandsynligheden for at få sit første barn er dog faldet i alle boligformer. Fra 2008 til 2022 faldt den med 14 procent blandt danske kvinder i ejerboliger og med 26 procent blandt kvinder i lejeboliger.
Boligejerskab og børn hænger sammen
Undersøgelsen dokumenterer en sammenhæng mellem boligejerskab og forældreskab, men forskerne kan ikke konkludere, at det at eje en bolig i sig selv får flere kvinder til at blive mødre.
Når forskerne følger kvinderne over tid, viser data, at beslutninger om bolig, parforhold og børn ofte træffes i samme periode. Planer om at få børn kan derfor også fremme beslutningen om at købe bolig. Tidligere analyser har dog påvist en årsagssammenhæng mellem stigende boligformue og sandsynligheden for at få sit første barn.
Forskningsprojektet er den første undersøgelse af bolig og fertilitet på tværs af de nordiske lande baseret på registerdata for hele befolkningen. Resultaterne viser, at ændringer i de unges boligforhold statistisk kan forklare omkring en tredjedel af faldet i førstefødsler, mens den resterende del af udviklingen må have andre forklaringer.
Undersøgelsen omfatter ikke oplysninger om boligpriser og kan derfor ikke dokumentere, at dyrere boliger direkte har fået fødselstallet til at falde. Undersøgelsen viser, at udviklingen i unges boligforhold hænger tæt sammen med faldet i antallet af førstegangsfødsler.
Om forskningsprojektet: Undersøgelsen bygger på forskningsartiklen Changes in homeownership and entry into parenthood in the Nordic countries, som er en del af forskningsprojektet NORDPARENT. Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmark, Finland, Norge og Sverige i perioden 2005-2022. I Danmark indgår 868.464 kvinder og 393.158 førstefødsler. På tværs af de fire lande omfatter undersøgelsen cirka 3,7 millioner kvinder. Kun kvinder født i de pågældende lande indgår i undersøgelsen. Indvandrede kvinder og mænd er ikke analyseret selvstændigt.Forskerne er Jessica Nisén, Lars Dommermuth, Sofi Ohlsson-Wijk og Peter Fallesen.
