En ny dansk undersøgelse viser, at TikToks algoritmer kan føre unge mænd til kvindefjendtligt indhold på få minutter. Forskerne fandt samtidig ikke et eneste eksempel på mandehad blandt 1,6 millioner undersøgte stykker indhold fra unge kvinders feeds

20. oktober 2026
Unge mænd behøver ikke selv opsøge kvindefjendtlige fællesskaber på internettet. TikToks algoritmer kan på få minutter præsentere dem for indhold, der nedgør kvinder og fremstiller mandlig dominans som et ideal.
Det viser den nye danske undersøgelse Manosfæren i unge mænds feeds, som Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet offentliggjorde den 19. oktober 2026. Undersøgelsen er gennemført af Center for Digital Pædagogik i samarbejde med Analyse & Tal.
I et forsøg med kunstige TikTok-profiler blev profilerne i gennemsnit præsenteret for manosfærisk indhold efter blot tre minutters scrolling. En profil med interesse for dating mødte indholdet allerede efter 21 sekunder.
Forskerne fandt kvindehad, men ikke mandehad
Et af undersøgelsens mest opsigtsvækkende resultater er forskellen mellem unge mænds og unge kvinders feeds.
Forskerne undersøgte data fra 1,6 millioner unikke stykker indhold i 59 unge kvinders og pigers TikTok-feeds. Ved hjælp af en søgenøgle identificerede de 21 videoer til nærmere analyse, men ingen opfyldte undersøgelsens definition af mandehad.
Resultatet står i kontrast til de unge mænds feeds, hvor forskerne fandt indhold, der nedværdiger kvinder eller argumenterer for at begrænse deres frihed og muligheder. Undersøgelsen dokumenterer dermed en markant forskel i det analyserede materiale, selv om den ikke kan sige noget om alle unges feeds.
Almindelige interesser kan føre til kvindehad
Undersøgelsen viser, at interesser som fitness og dating kan føre unge mænd videre til manosfærisk indhold og snævre forestillinger om, hvordan en rigtig mand skal være.
Efter en times scrolling udgjorde manosfærisk indhold hver femte video i nogle af de kunstige profilers feeds. Hos en af profilerne med interesse for fitness indeholdt næsten hver tredje video snævre mandeidealer.
Manosfæren omfatter forskellige digitale fællesskaber og influencere, der blandt andet fremstiller kvinder som underordnede mænd og udskammer mænd, der ikke lever op til bestemte idealer om styrke, udseende og dominans. En af de mest kendte profiler i denne kultur er Andrew Tate.
Kvindehad kan være en indbringende forretning
Undersøgelsen peger også på de økonomiske mekanismer bag udbredelsen af kvindefjendtligt indhold.
Kontroversielle budskaber kan skabe opmærksomhed og engagement, som giver influencere større rækkevidde og mulighed for at tjene penge. Dermed kan producenter af indhold have økonomiske incitamenter til at sprede kvindefjendtlige forestillinger, uanset om de selv tror på budskaberne.
Forskerne beskriver, hvordan algoritmernes prioritering af engagerende indhold kan bidrage til, at kvindehad og ekstreme mandeidealer når ud til unge, som oprindeligt interesserede sig for helt andre emner.
Snævre mandeidealer rammer også drengene
Manosfæren påvirker ikke kun forestillinger om kvinder. Den rummer også ekstreme idealer for mænds kroppe og udseende. Undersøgelsen viser, at de unge mænd i datamaterialet i februar 2026 i gennemsnit blev eksponeret for 25 videoer om ugen med såkaldt looksmaxxing. Det er en stigning på 200 procent siden marts 2025.
Looksmaxxing handler om at optimere sit udseende for at opnå højere status og større succes hos kvinder. Noget af indholdet anbefaler sundhedsskadelige metoder, herunder ulovlige stoffer og såkaldt bonesmashing, hvor man forsøger at ændre ansigtets knoglestruktur ved gentagne slag eller belastninger.
Det er dog langt fra alt looksmaxxing-indhold, der er kvindehadsk. I undersøgelsen blev omkring 17 procent af indholdet klassificeret som manosfærisk.
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen advarer om, at de snævre mandeidealer kan bidrage til mistrivsel blandt drenge og unge mænd og samtidig påvirke deres syn på kvinder.
Regeringen vil gribe ind over for algoritmerne
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund mener, at platformenes økonomiske incitamenter er en del af problemet.
Hun kritiserer, at sociale medier kan tjene penge på at udbrede ekstremt indhold, og fremhæver regeringens arbejde med en aldersgrænse på 15 år som et skridt mod at beskytte de yngste brugere.
Undersøgelsen bygger blandt andet på data fra 29 unge mænds TikTok-profiler, analyser af kunstige profiler samt interviews med unge mænd og fagpersoner.
Forskerne understreger, at undersøgelsen kun har kunnet analysere TikToks algoritmer direkte. Derfor giver resultaterne ikke et tilsvarende indblik i, hvordan Instagram og andre sociale medier eksponerer unge for kvindehad og snævre mandeidealer.
Læs hele rapporten Manosfæren i unge mænds feeds.
Kilde: Ritzau







