Har du et godt råd til denne mor, som er bekymret for fremtiden?

Jeg ved at min eksmand har udøvet seksuel vold mod mig men først fornyelig er jeg stødt på økonomisk vold og vil meget gerne høre om I kan hjælpe mig med om det er rigtigt. 

Jeg lider idag efter jeg blev skilt for 2 siden med angst, konstant tankemylder, sorg, smerte, skyld, skam, selvbebrejdelser over hvad der er sket. 
Sender nu min meget forkortede beskrivelse af mit ægteskab og skilsmisse. 

Levede 17 år med en mand jeg var gift med og vi har 2 børn på 12 og 16 år. 
Jeg var hjemmegående og han plejede sin karriere og har et rigtig godt og vellønnet job. 
Det gik godt de mange første år og vi fik hurtigt børn.

Da børnene blev store kunne jeg mærke at noget var ikke som det skulle være men har nok altid bare bebrejdet mig selv det. Jeg har altid fået af vide at jeg er meget empatisk og medmenneskelig. 

Min eks er fra Italien og vi var ca 5 gange om året i Italien og besøgte hans familie. Dernede følte jeg at jeg blev totalt ignoreret af min eks og han tænkte kun på at passe sine forældre. I hverdagene så vi ikk hinanden ret meget da han var sent hjemme pga sit arbejde. Jeg troede så at på ferier så skulle man være sammen. Jeg var ked af det og sagde det men blev mest mødt med, at jeg jo måtte forstå at han boede jo i dk for mig og tænk hvis det havde været omvendt så ville jeg vel også være sammen med min familie osv. jeg tænkte at det nok så bare var mig der var besværlig. 
Min eksmand har ikke været ond og grusom. Men han var svær at leve med og var for det meste fraværende og følelseskold og havde en mur om sig. 

Han tog næsten aldrig initiativ til at være alene og det mig der planlagde middage og koncerter så vi kunne være sammen alene( vi har selvfølgelig også haft gode perioder sammen)

Vil prøve at gøre det kort da skilsmissen var værst. De seneste 6-7 år af vores ægteskab shoppede jeg utroligt meget og følte mig ensom. Det var ofte iorden men der var en ulige magtfordeling da det var ham der gik på job og jeg hjemme. Han begyndte at sige og skrive på sms ( på en humoristisk måde) at så skyldte jeg sex og at jeg så måtte give ham det om aftenen. Og med tanke på hvordan vi havde det, så havde jeg ingen lyst. Han fik det til at lyde som en leg og der virkede nok uskyldigt og jeg troede det var min pligt og især når jeg shoppede så meget. 
Men jeg følte mig presset og hvis jeg sagde, at jeg at ikke ville så foreslog han noget hurtigere end et samleje. Det gjorde jeg så for at få fred. 
Jeg gik ofte i byen med veninder og der brugte han det også og kom ud på badeværelset hvor jeg gjorde mig klar og onanerede foran mig. Jeg blev igen presset der til sex fordi jeg jo gerne ville ud eller havde spurgt om han ville køre mig. Vidste godt det var forkert men tænkte alligevel at det var vel min pligt som kone. Så tænke at jeg bare måtte få det overstået og så var alle glade. 

Kort fortalt så mødte jeg en anden. En der så mig, en jeg kunne snakke med, en der var varm og kærlig. 
Prøvede at sige det til min eks og han svarede, at havde jeg mødt en anden så ville der blive krig. 

Det blev der så og i 1,5 år hvor jeg havde en skilsmisseadvokat, gjorde min eks alt for ikke at ville dele boet og økonomien med mig. Det var så psykisk hårdt og jeg gik ned med angstanfald og stress og det gjorde jeg fordi at under bodelingen fik jeg forfærdelige mails om hvilken person jeg var at tage alle hans penge og jeg havde jo bare gået hjemme og han nedgjorde hvad jeg havde bidraget med( jeg havde stået for det meste med børn og hus, fødselsdage, jul, skolearrangementer møder osv). Han nedgjorde mig som mor og person og tog og tager intet ansvar for vores ægteskab. Men alt drejede sig om at jeg havde været utro( indtil for få måneder siden fik jeg stadig mails om min utroskab og han jan aldrig se sit eget ansvar og kæmpe svigt imod mig) . Gik hos en psykolog og hun var overbevist om at han har narcissistiske træk og at jeg tror på alt der kommer fra ham om mig som person. Han bruger magt og kontrol over mig og holder regnskab med alt, ligesom i ægteskabet. Jeg boede så i min nye lejlighed hvor han blev i vores fælles hus. Der havde jeg ikk råd til at blive. 

Da jeg ikke havde job lånte han pengene i banken til en lejlighed som så stod i vores begges navn( set tilbage virkede det som en sød ordning fra hans side men jeg ved idag at det var kun for at have en slags magt og kontrol over mig). jeg havde en advokat der kæmpede for mig så jeg kunne få halvdelen af vores fælles penge. Måtte hver måned bede ham om penge til at leve for og det var utroligt nedværdigende. Sådan levede jeg de 1,5 år hvor min eks trak bodelingen ud og min advokat sagde han aldrig havde oplevet noget lignende. Min eks gjorde alt for at snyde mig og syntes det var hans penge og han mente han kunne have givet mig et beløb han syntes( sagde han ofte) men min advokat var dygtig og sagde gang på gang at pengene var ligeså meget mine selvom jeg bare havde været husmor. Det var en lang og sej kamp og fik en depression og syntes det hele var et helvede. Heldigvis endte det med at jeg fik en god sum penge med mig så jeg kan fokusere på mine børn og jeg og starte et nyt liv. Man er jo sat lidt i stå efter 18 år som hjemmegående( at være hjemmegående var i vores begges interesse) 
Er bekymret for fremtiden og han skal altid på en eller anden måde være i mit liv da vi har børn sammen. Er bekymret for mit helbred hvor jeg nu mere end 2 år har været så stresset og trist. 

Jeg gik ikke pga en anden men fordi jeg ikke havde det godt i mit ægteskab. 

Vil ikke have noget med min eks at gøre da jeg ikke vil have nogen der krænker mig eller trækker mig ned. Har bedt om så lidt kontakt som muligt da jeg må tænke på mig selv. Det har han holdt nogen måneder nu( han mener vi burde kunne samarbejde osv. han kan ikke se eller forstå hvad han har gjort og han intet ansvar taget eller empati) men jeg er altid bekymret for hvad det næste bliver han skriver til mig. Stoler ikk på han holder den afstand. 

Hvad gør man med sådan en mand som er far til ens børn og altid vil være der? Han er en rigtig god far. Det er kun mig han har været efter.