Den ideelle mand er i stand til at forsørge sin familie og som den øverste autoritet holde orden på sin husstand. Dette maskulinitetsideal har hersket i årtusinder, og lykkes det ikke manden at leve op til dette ideal, taber han ansigt. Det kan i værste fald føre til drab
21. oktober 2022
Et af de primære karakteristika ved den ’den ideelle mand’ er, at han kan forsørge sin familie og holde orden på sin husstand. Det har været mandens rolle gennem årtusinder. Mislykkes han med det, så taber han ansigt.
Sådan lyder det fra Karen Vallgaarda, der er lektor i historie på Københavns Universitet. Hun har forsket i skilsmissens historie og forklarer i programmet Deadline, at den mand, der bliver forladt, kan finde på at gribe til voldelige midler for at genoprette den orden, han har været ude af stand til at holde på sin familie.
Partnerdrabet handler ifølge Karen Vallgaarda ikke om biologi, men om ejendomsret. Hun peger i den forbindelse på, at vi i Danmark er tilbøjelige til at sige, at kvindeundertrykkende adfærd i andre kulturer end vores egen er et udtryk for ’kultur’. Hvis vi ser den samme undertrykkende adfærd i egne rækker, kalder vi den for ’biologi’ - eller vi fortæller os selv og hinanden, at der er tale om nogle enkeltfaktorer, som kun har noget med denne enkeltperson at gøre. Imidlertid vurderer lektoren, at det er nødvendigt, at vi også i Danmark ser på de faktorer i vores egen kultur, som kan ligge til grund for vold i hjemmet og partnerdrab:
”Vi skal helt tilbage til middelalderen, før man betragtede utroskab som hærværk på en mands ejendomsret. Ikke desto mindre er det tydeligt, at vi op gennem historien har haft en samfundsindretning, hvor mænd har været opfattet som den øverste autoritet i husstanden og derfor også den, der har råderet over familien. Når vi skal se på familiedrab, bliver vi derfor også nødt til at se på disse strukturer i samfundet.”
Den hvide mands æresdrab
Journalist og forfatter Gretelise Holm kalder i dagens Berlingske partnerdrab for 'den hvide mands æresdrab'. Hun mener, at det er de samme patriarkalske strukturer, der ligger til grund for partnerdrab i såvel Danmark som mellemøstlige lande. Berlingske har derfor spurgt Gretelise Holm, hvorfor hun synes, det er relevant at bruge ordet æresdrab i denne sammenhæng:
"Æresdrab er forbudt overalt i verden, men sker, når mænd taber kontrol over kvinder, og der samtidig udvises forståelse for drabet fra det omgivende samfund. Det sker i Mellemøsten, men det samme er tilfældet i Danmark, når hvide mænd slår deres koner ihjel, fordi de vil skilles eller er flyttet fra dem. For disse mænd er kontroltabet ubærligt, og det hænger sammen med vores kultur, der i århundreder har lovprist mænds evne til at udøve kontrol. I den henseende kan det være givtigt at se på fællestrækkene, vel vidende at man ikke kan sammenligne en til en," siger Gretelise Holm.
Journalist Line Vaaben har sammen med retsmediciner Asser Hedegård Thomsen skrevet bogen 'En forudsigelig forbrydelse, som udkom den 10. oktober i år. Bogen kortlægger kvindedrab i Danmark med baggrund i data fra Asser Hedegård Thomsens ph.d.-afhandling om drab i Danmark. Den rummer også interviews med alle førende eksperter på området i Danmark og udlandet. Forfatteren er i Deadlines indslag om partnervold tilbøjelig til at give Gretelise Holm ret:
”Det handler meget om det felt, hvor manden mister sit ejerskab over kvinden. Der sker en eller anden form for nedsmeltning. Jeg tør ikke sige, om det handler om mandens ære, men der er i hvert fald tale om, at der er noget, manden mister, og den situation er han ikke i stand til at håndtere.”
De forudsigelige kvindedrab
Lektor Karen Vallgaarda vurderer, at netop mandens ære har spillet en stor rolle historisk, når det kommer til partnerdrab. I den forbindelse nævner hun maskulinitetsidealerne, som handler om, hvordan man er en rigtig mand. Her har vi begrebet ’hanrej’, som bruges nedsættende om manden, hvis hustru er ham utro. Han bliver set som en taber eller som en, der ikke har styr på sin husstand eller sin egen maskulinitet. Vi har ifølge lektoren ikke et tilsvarende ord for kvinder. På den måde kan det opleves som en form for æreskrænkelse specielt for manden, når kvinden vil skilles: ”Det er en fornemmelse af, at han taber ansigt. At han mister kontrol.”
Tallene for partnerdrab i Danmark taler da også deres eget tydelige sprog, idet cirka 85 procent af ofrene er kvinder. Samtidig begås over halvdelen af drab på kvinder af deres partner. Omkring hvert fjerde drab på landsplan er et partnerdrab, og det gør partnerdrab til den største enkeltstående drabstype. Til sammenligning udgør bandedrab kun 7 procent af alle drab.
Ifølge journalist Line Vaaben går der nogle faresignaler forud for et kvindedrab, men kvindedrab kører lidt under radaren i forhold til bandedrab, fordi disse drab foregår i det private rum, mens bandedrab typisk foregår på åben gade. Traditionelt har vi haft sværere ved at blande os i det, der foregår i privat regi.
”Samtidig mener vi, at kvinderne nogle gange også selv bærer en del af skylden. Hvorfor er de sammen med denne mand? Hvorfor har de ikke forladt ham noget før? Og hvorfor kommer man ikke ud af et voldeligt forhold? Nogle gange bliver der også lagt lidt skyld på de kvinder, der ender i denne situation.”
Ifølge den fremtrædende, britiske kriminolog Karen Ingala Smith er der særlige faktorer i et parforhold, der kan føre til partnerdrab, og her er psykisk vold og kontrollerende adfærd et rødt flag. Våben i hjemmet er også en risikofaktor. Det samme er tilfældet, hvis manden har været truende – og eksempelvis truer med at begå selvmord. Samtidig ved man ifølge Line Vaaben fra forskningen, at rigtig mange af disse drab er planlagte. Derfor er det ifølge forfatteren en stor kliche, at partnerdrab sker, fordi det slår klik for manden.
Det nordiske paradoks
Danmark er på mange områder nået langt, når det gælder ligestilling mellem kønnene, og derfor er det et paradoks, at vi som land indtager en ikke særligt glorværdig førsteplads, når det gælder vold i hjemmet. Mange eksperter har været fremme med en teori om, at topplaceringen skyldes, at danske kvinder ikke finder sig i vold og derfor er hurtigere til at anmelde. Studier viser imidlertid ifølge lektor Karen Vallgaarda, at danske kvinders bevidsthed om voldelig adfærd ikke kan forklare Danmarks førsteplads.
Modsat lande som eksempelvis Spanien, Storbritannien og Sverige har Danmark ikke overordnede strategier for forebyggelse af partnervold, men de senere års globale fokus på emnet har vakt danske politikeres interesse for problemet. I juni 2022 kom regeringen således med et udspil til bekæmpelse af partnervold. I præsentationen af udspillet sagde ligestillingsminister Trine Bramsen, at partnervold foregår i alt for mange hjem, og at partnervold kan føre til partnerdrab. Ved samme lejlighed påpegede ministeren, at vi skal blive bedre til at få øje på volden og gøre op med tanken om, at vold er noget, der hører privatlivet til:
”Vold er ikke acceptabelt. Heller ikke selv om det foregår bag hjemmets fire vægge, og derfor skal vi blande os som samfund. Vi skal have stærkere myndigheder, der kan opfange volden og som ikke mindst ved, hvordan man reagerer.”
