Baggrunden for at lancere ’Kvindernes blå bog’ i 2007 var, at en journalist i 2005 afslørede, at kun 12 procent af de optagne i ’Kraks blå bog’ var kvinder. Sådan lyder det fra ligestillingsansvarlig i 3F og mangeårig ildsjæl i FIU-Ligestilling, Susanne Fast Jensen
8. december 2023
’Kraks Blå Bog’ er et biografisk opslagsværk, og ifølge udgiveren indeholder den selvbiografier, som personerne selv har leveret. Den første udgave blev udgivet i 1910 af Ove Krak og indeholdt 3.000 såkaldte ’livshistorier’, mens jubilæumsudgaven fra 2009-2010 indeholdt livshistorier om 8.127 nulevende danske, færøske og grønlandske kvinder og mænd. I alt er 19.874 personer kommet med i bogen siden den første udgave, men i 2005 afslørede en journalist, hvor stor skævhed, der var i mænds og kvinders repræsentation i Kraks Blå Bog: Kun 12 procent af de optagne var kvinder.
”Dengang skulle man være en ’betydende person for samfundet’ for at blive optaget i bogen. Man kan imidlertid godt være betydende for samfundet – også selv om man ikke er hofjægermester”, påpeger Susanne Fast Jensen, ligestillingsansvarlig i 3F og mangeårig ildsjæl i FIU-Ligestilling på Topmødet om ligestilling 2023. Hun tog derfor sammen med ligestillingskonsulent og underviser i fagbevægelsen, Margot Torp, m.fl. initiativ til at lancere ’Kvindernes blå bog’ i 2007. Siden er bogen udkommet i flere udgaver, og i 2023-udgaven rummer bogen også kvinder fra Færøerne og Grønland og kønsminoriteter. Det er forfatter og konsulent Anette Wolthers, der har været redaktør på 2023-udgaven.
Mange betydningsfulde kvinder
”Der er så mange kvinder, som har betydning, og vi kan have betydning på mange forskellige måder”, lyder det fra Susanne Fast Jensen. Et kik i bogen bekræfter denne udtalelse, idet talrige kvindenavne pryder indholdsfortegnelsen.
For at blive optaget i Kvindernes blå bog skal du som kvinde eller kønsminoritet have haft betydning for ligestilling mellem kvinder og mænd - og have bidraget med nye vinkler og ’forstyrrelser’ om køn og ligestilling i den offentlige debat og udenfor det politiske rum.
Da ’Kvindernes blå bog’ første gang kom fra tryk i 2007, blev bogen omtalt i tv-avisen som et modstykke til Kraks blå bog. Det førte til, at Kraks direktør inviterede Susanne Fast Jensen og Margot Torp til en samtale om mulighederne for at rette op på den skæve kønsfordeling. Her lykkedes det de to fagforeningskvinder at påpege, at alene de kategorier, Kraks blå bog brugte, var en kilde til ulighed. Fx var der ikke nogen mulighed for at fremhæve dygtige forskere indenfor køn og ligestilling, hvor kvinder er rigt repræsenteret. Det tog redaktionen på Kraks blå bog alvorligt:
I første udgave af Kraks blå bog i 1910 var der fem procent kvinder, og i 2019 var dette tal steget til 23 procent. 2022 slog værket historisk rekord, idet lige mange kvinder og mænd blev optaget. I den forbindelse bemærkede redaktør Bolette Rud Pallesen fra Gads Forlag, som i dag udgiver bogen, at det har taget over hundrede år at opnå en vis grad af ligestilling mellem kønnene i opslagsværket. Til ’Se og Hør’ forklarer redaktøren, at man på Gads Forlag bevidst har forsøgt at få flere betydningsfulde kvinder med:
”Vi lever i en tid, hvor ligestilling er et almindeligt emne, som vi har på dagsordenen på mange planer. Og det er fint, at Kraks Blå Bog afspejler den udvikling, der finder sted i samfundet.”
Kvinder skal have plads i historien
På topmødet blev der afholdt ikke mindre en 28 workshops om ligestilling, og Kvindernes blå bog var til debat på en af disse workshops. Her drøftede deltagerne blandt andet, hvordan vi kan sikre, at alt fra kvindelige kunstnere til kvindelige forskere og pionerer får en plads i historien. Her blev den grønlandske psykolog Naja Lybert fremhævet som en kvinde, der både som offer og talsperson har bidraget til at sætte fokus på den såkaldte ’spiralsag’. Spiralsagen handler om, at danske læger opsatte spiraler på grønlandske kvinder og piger uden deres samtykke eller viden fra 1960’ene og frem. Formålet var at begrænse antallet af grønlandske børn og dermed udgifterne til den danske stat.
Mange af de grønlandske kvinder har oplevet fysiske og psykiske lidelser som følge af spiraloplægningerne, og nogle har helt mistet evnen til at få børn. Sagen har været omtalt i medierne i det seneste år som et eksempel på kolonialisme, racisme og krænkelse af menneskerettighederne. I 2022 blev der indgået en aftale mellem Danmark og Grønland om at lave en uvildig udredning af sagen, som skal være færdig i 2025. Imidlertid har 67 grønlandske kvinder nu stævnet den danske stat for erstatning, da de ikke vil vente på udredningen.
Fejring med bobler
På ’Topmøde om ligestilling’ blev Kvindernes blå bog fejret med bobler i salen og et stort tillykke til alle de fantastiske kvinder, der har gjort sig fortjent til en hæderfuld plads i bogen.
Det er nemlig kun kvinder og kønsminoriteter, der kan optages. Begrundelsen er, at ’kvinders mulighed for at have gennemslagskraft er meget mindre end mænds, og at vi derfor må prioritere at synliggøre den store indsats, kvinder ofte må lave for at nå et resultat. Desuden er mænd blevet positivt særbehandlet i det offentlige rum og i Kraks blå bog i så lang tid, at det i denne forbindelse anses for diskvalificerende’.
Læs alle indlæggene fra Topmøde om ligestilling og download 'Kvindernes og kønsminoriteternes blå bog 2023' på FIU-Ligestillings hjemmeside. Referat: Anne-Mette Barfod, Powerkvinderne.
